Lukas 7:38
og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
36Men En af Pharisæerne bad ham, at han vilde æde med ham; og han gik ind i Pharisæerens Huus og sad tilbords.
37Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;
43Men Simon svarede og sagde: Jeg slutter, den, som han eftergav meest. Men han sagde til ham: Du dømte ret.
44Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
45Du gav mig intet Kys; men denne lod ikke af at kysse mine Fødder, siden hun kom ind.
46Du haver ikke salvet mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47Jeg siger dig: For den Sags Skyld, at hendes mange Synder ere forladte, er det, at hun elsker meget; men hvilken Lidet forlades, elsker lidet.
48Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
6Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,
7da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.
8Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde?
9Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.
10Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.
2Da beredte de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var En af dem, som sadde tilbords med ham.
3Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.
39Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
40Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
3Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved.
4Men der vare Nogle, som bleve vrede ved sig selv og sagde: Hvortil blev denne Salve spildt?
5Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.
6Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.
2— Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. —
8Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.
9Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse.
5Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
6Da kom han til Simon Peder; og denne sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder?
7Da sagde Jesus: Lad hende med Fred; den (Salve) haver hun forvaret til min Begravelses Dag.
12Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd.
13Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.
13Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke!
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
38Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.
39Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, blev han heftig (rørt) i Aanden, og bevægedes inderlig og sagde:
25Thi en Qvinde, som havde hørt om ham, (og) hvis lille Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder.
12Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: Vide I, hvad jeg haver gjort ved eder?
5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
7Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndeløs iblandt eder, kaste først Stenen paa hende.
8Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden.
10Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Qvinden, sagde han til hende: Qvinde, hvor ere hine dine Anklagere? Haver Ingen fordømt dig?
11Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven;
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
3Men de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Qvinde til ham, greben i Hor, og stillede hende frem.
35Jesus græd.
27Der hun hørte om Jesu, kom hun iblandt Folket bag til og rørte ved hans Klædebon.
13Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:
16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
2saa og nogle Qvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, (nemlig) Maria, der kaldtes Magdalena, af hvem syv Djævle vare udfarne,