Mika 7:4
Den Bedste af dem er som Torn, den Oprigtigste som et Tornegjærde; dine Vægteres Dag, (ja) din Hjemsøgelse kommer, nu skal deres Forvirrelse skee.
Den Bedste af dem er som Torn, den Oprigtigste som et Tornegjærde; dine Vægteres Dag, (ja) din Hjemsøgelse kommer, nu skal deres Forvirrelse skee.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.
11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
2 En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.
3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
23 Og det skal skee paa den samme Dag, at hvert Sted, hvor der vare tusinde Viintræer paa, (som kunde gjælde) tusinde (Sekel) Sølv, skal være, (ja) det skal være til Torne og til Riis.
24 Man skal komme derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive Torne og Riis.
25 Og til alle Bjerge, som (pleiede at) hakkes med Hakken, derhen skal du ikke komme af Frygt for Torne og Riis, men det skal være til at lade Øxne udi og lade Faar træde paa.
13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.
17 De skulle være imod den trindt omkring som Vogtere paa Marken; thi den haver været gjenstridig imod mig, siger Herren.
18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
26 En Retfærdig er ypperligere end hans Næste, men de Ugudeliges Vei forfører dem.
12 Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden.
6 Men Belials (Børn), de skulle alle sammen være som Torne, der udkastes; thi de kunne ikke tages med Haand.
3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
19 Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder).
7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
5 Dersom Tyve (vare komne) til dig, dersom Ødelæggere vare komne om Natten, — hvorledes er du udryddet? — mon de ikke (da) skulde have stjaalet (saa meget, som var) nok for dem? om Viinhøstere vare komne til dig, havde de ikke ladet (nogle) Viinqviste blive tilovers?
19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
10 See Dagen, see, den kommer; Morgenen udgaaer, Kjeppen blomstrer, Hovmodigheden grønnes.
11 Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem.
7 Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.
6 Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.
17 Dine Kronede (ere mange) som Græshopper, og dine Høvedsmænd som meget store Græshopper, de, som leire sig hos Gjærderne i kolde Dage, (men naar) Solen gaaer op, flyve de bort, at det kjendes ikke, hvor Ens Sted af dem var.
4 Som Ræve i Ørkener ere dine Propheter, o Israel!
31 og see, der vare opkomne idel Tidsler paa den, dens Overflade var skjult med Nelder, og Steengjærdet derom var nedbrudt.
7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,
29 Thi de skulle blive tilskamme for de Eges Skyld, som I have Lyst til, og I skulle beskjæmmes for de Havers Skyld, som I Udvalgte.
8 men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.
40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
2 Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.
7 I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
7 Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, de af Israel skulle fornemme (det); Propheten er en Daare, en Mand, som haver en Aand, er galen for din store Misgjernings og store Hads Skyld.
7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer, Forstyrrelsens Dag er nær, og (der skal) ikke (være) Frydeskrig paa Bjergene.
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
14 De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
7 See, deres Stærke, de skrige derude; Fredsbud skulle græde beskeligen.
7 Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.
13 De saaede Hvede og høstede Torne, de vare syge (af Arbeide, men) det gavnede dem ikke; og I skulle beskjæmmes af eders Indkomme for Herrens grumme Vredes Skyld.
7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
2 Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.
9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
4 Forvarer eder, hver for sin Ven, og forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder skuffer visseligen, og hver Ven vandrer (som) en Bagvasker.