Filipperbrevet 2:6
hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig;
hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig;
8og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
9Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn;
10saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
11og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.
2da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet,
3(og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,
4seende ikke Enhver paa sit Eget, men Enhver ogsaa paa Andres.
5Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christo Jesu,
1I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2Det var i Begyndelsen hos Gud.
3Alle Ting ere ved det blevne til; og uden det er ikke end een eneste (Ting) bleven til (af det), som er bleven til.
15han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte;
8Seer til, at ikke Nogen gjør eder til sit Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom, og ikke efter Christum.
9Thi i ham boer al Guddommens Fylde legemligen.
3(og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;
4og han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem.
5Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
6Men atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, siger han: Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.
16Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.
9og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
10at jeg kan kjende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, saa jeg bliver dannet til at ligne ham i hans Død;
9Thi I kjende vor Herres Jesu Christi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, der han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
17og han er før alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;
18og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, den Førstefødte af de Døde, at han skal være den Ypperste iblandt Alle;
19thi i ham behagede det Faderen, at al Fylde skulde boe,
14Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
3da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
29paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
30Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
7Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;
18Lader Ingen tage Klenodiet fra eder, som giver sig Skin af Ydmyghed og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke haver seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,
21Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu.
11fyldte med Retfærdigheds Frugter, som (virkes) ved Jesum Christum, Gud til Ære og Lov.
9Men det: Han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lavere Egne?
10Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting.
10Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kjendte ham ikke.
3Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
18Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).
22han, som ikke haver gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund,
18Derfor søgte da Jøderne end mere at slaae ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
20som han udviste i Christo, der han opreiste ham fra de Døde og satte ham hos sin høire Haand i Himlene,
21langt over alt Fyrstendom og Myndighed og Magt og Herredom og alt Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den tilkommende,
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
5Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
15Saa Mange af os derfor, som ere fuldkomne, maae have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare eder dette.
9Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.
10ikke besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting.
46Ikke at Nogen haver seet Faderen, uden den, som er af Gud, han haver seet Faderen.
13Brødre! jeg agter ikke mig selv at have grebet det.