Matteus 21:15
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle gjerningene han gjorde, og barna som ropte i tempelet og sa: Hosianna, Davids sønn! ble de forarget,
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle gjerningene han gjorde, og barna som ropte i tempelet og sa: Hosianna, Davids sønn! ble de forarget,
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så det underfulle han gjorde, og barna som ropte i tempelet: Hosianna, Davids sønn!, ble de svært forarget.
Men da overprestene og de skriftlærde så de underfulle tingene han gjorde, og hørte barna som ropte i templet: Hosianna, Davids sønn!, ble de forarget.
Men da overprestene og de skriftlærde så de underfulle ting han gjorde, og barna som ropte i templet: Hosianna, Davids sønn!, ble de harme
Og da overprestene og de skriftlærde så de underfulle tingene han gjorde, og barna som ropte i templet og sa: Hosianna til Davids sønn; ble de meget vrede,
Da overprestene og de skriftlærde så de underfulle ting han gjorde, og hørte barna rope i templet: Hosanna til Davids sønn! ble de opprørt.
Men da overprestene og de skriftlærde så de underfulle tingene han gjorde, og barna som ropte i templet og sa: Hosianna til Davids sønn, ble de meget opprørte.
Da yppersteprestene og de skriftlærde så de fantastiske ting han gjorde, og hørte barna rope i tempelet: Hosianna, Davids sønn, ble de sinte og sa til ham:
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle tingene han gjorde, og barna som ropte i tempelet og sa: Hosianna, Davids Sønn!, ble de harme,
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle tingene han gjorde, og barna som ropte i tempelet og sa: Hosianna, Davids sønn!, ble de forarget
Da de øverste prestene og de skriftlærde så de forunderlige tingene han gjorde, og hørte barna rope i tempelet: «Hosanna til Davids Sønn!», ble de sterkt misfornøyde.
Da overprestene og de skriftlærde så de underfulle gjerningene han gjorde, og barna som ropte i templet: «Hosianna, Davids sønn!» ble de meget harme
Da overprestene og de skriftlærde så de underfulle gjerningene han gjorde, og barna som ropte i templet: «Hosianna, Davids sønn!» ble de meget harme
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle ting som han gjorde, og barna som ropte i tempelet: «Hosianna, Davids sønn!», ble de harme.
When the chief priests and scribes saw the wonderful things he did and the children shouting in the temple, 'Hosanna to the Son of David!' they became indignant
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle gjerningene han gjorde, og barna som ropte i tempelet: Hosianna, Davids sønn! Ble de forarget
Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
And when the chief priests and scribes saw the wonderful things that he did, and the children crying in the temple, and saying, Hosanna to the Son of David; they were sore displeased,
Men da overprestene og de skriftlærde så de underfulle tingene han gjorde, og barna som ropte i templet og sa: Hosanna for Davids Sønn!, ble de meget misfornøyde
And when the chief priests and scribes saw the wonderful things that he did, and the children crying out in the temple, and saying, Hosanna to the Son of David, they were very displeased,
And when the chief priests and scribes saw the wonderful things that he did, and the children crying in the temple, and saying, Hosanna to the Son of David; they were sore displeased,
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle tingene han gjorde, og barna som ropte i tempelet og sa: «Hosianna, Davids sønn!», ble de harme.
Da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle ting han gjorde, og barna som ropte i tempelet, 'Hosianna, Davids Sønn!', ble de vrede
Men da overprestene og de skriftlærde så de underfulle tingene han gjorde, og barna som ropte i tempelet: Hosianna, Davids sønn!, ble de harme
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle gjerningene han gjorde, og barna som ropte i tempelet: Hosianna, Davids sønn!, ble de harme
When the chefe prestes and scribes sawe the marveylles that he dyd and the chyldren cryinge in the teple and sayinge Hosanna to the sonne of David they disdayned
But whan the hye prestes and the scrybes sawe the wonders that he dyd, and the children crienge in the temple and sayenge: Hosianna vnto the sonne of Dauid, they disdayned,
But when the chiefe priestes and Scribes sawe the marueiles that hee did, and the children crying in the Temple, and saying, Hosanna to the Sonne of Dauid, they disdained,
When the chiefe priestes and scribes sawe the wonders that he dyd, and the chyldren crying in the temple, and saying, Hosanna to the sonne of Dauid, they disdayned,
And when the chief priests and scribes saw the wonderful things that he did, and the children crying in the temple, and saying, Hosanna to the Son of David; they were sore displeased,
But when the chief priests and the scribes saw the wonderful things that he did, and the children who were crying in the temple and saying, "Hosanna to the son of David!" they were indignant,
and the chief priests and the scribes having seen the wonderful things that he did, and the children crying in the temple, and saying, `Hosanna to the Son of David,' were much displeased;
But when the chief priests and the scribes saw the wonderful things that he did, and the children that were crying in the temple and saying, Hosanna to the son of David; they were moved with indignation,
But when the chief priests and the scribes saw the wonderful things that he did, and the children that were crying in the temple and saying, Hosanna to the son of David; they were moved with indignation,
But when the chief priests and the scribes saw the works of power which he did, and the children crying out in the Temple, Glory to the son of David, they were angry and said to him,
But when the chief priests and the scribes saw the wonderful things that he did, and the children who were crying in the temple and saying, "Hosanna to the son of David!" they were indignant,
But when the chief priests and the experts in the law saw the wonderful things he did and heard the children crying out in the temple courts,“Hosanna to the Son of David,” they became indignant
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16og spurte ham: Hører du hva disse sier? Jesus svarte: Ja, har dere aldri lest: Fra småbarns og spedbarns munn har du frembrakt lovsang?
8En stor folkemengde bredte kappene sine ut på veien, mens andre skar kvister fra trærne og strødde dem på veien.
9De folkemassene som gikk foran, og de som fulgte etter, ropte: Hosianna, Davids sønn! Velsignet være han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det høyeste!
10Da han kom inn i Jerusalem, kom hele byen i bevegelse og spurte: Hvem er dette?
12Jesus gikk inn i Guds tempel og drev ut alle som solgte og kjøpte der. Han veltet pengevekslernes bord og duehandlernes benker,
13og sa til dem: Det står skrevet: Mitt hus skal kalles et bønnens hus, men dere gjør det til en røverhule.
14Blinde og lamme kom til ham i tempelet, og han helbredet dem.
8Mange bredte kappene sine ut på veien, mens andre skar grener fra trærne og la på veien.
9Og de som gikk foran, og de som fulgte etter, ropte: Hosianna! Velsignet er han som kommer i Herrens navn!
10Velsignet er det kommende riket til vår far David! Hosianna i det høyeste!
11Jesus gikk inn i Jerusalem og inn i templet. Da han hadde sett seg omkring på alt, fordi det allerede var sent på dagen, dro han til Betania med de tolv.
45Og da han kom inn i tempelet, begynte han å jage ut dem som solgte og kjøpte der,
46og han sa til dem: 'Det står skrevet: Mitt hus skal være et bønnens hus, men dere har gjort det til en røverhule.'
47Og han lærte daglig i tempelet. Overprestene og de skriftlærde, og de ledende menn blant folket, forsøkte å ta ham av dage.
12Dagen etter hørte en stor mengde som hadde kommet til høytiden at Jesus kom til Jerusalem.
13De tok palmegrener og gikk ut for å møte ham og ropte: «Hosianna! Velsignet er han som kommer i Herrens navn, Israels konge!»
14Jesus fant et ungt esel og satte seg på det, som det står skrevet:
15De kom til Jerusalem, og da Jesus gikk inn i templet, begynte han å drive ut dem som solgte og kjøpte i templet, han veltet pengevekslernes bord og duehandlernes seter.
16Han tillot ingen å bære ting gjennom tempelområdet.
17Han underviste dem og sa: Er det ikke skrevet: Mitt hus skal kalles et bønnens hus for alle folkeslag? Men dere har gjort det til en røverhule.
18Da de skriftlærde og yppersteprestene hørte dette, søkte de etter en måte å få drept ham på; for de fryktet ham, fordi hele folket var forundret over hans lære.
13Folk brakte barn til Jesus for at han skulle røre ved dem, men disiplene irettesatte dem som brakte dem.
14Da Jesus så dette, ble han harm og sa til dem: «La de små barna komme til meg, og hindre dem ikke, for Guds rike hører slike som dem til.
14I tempelet fant han dem som solgte okser, sauer og duer, og pengevekslerne som satt der.
15Han laget seg en pisk av rep og drev dem alle ut av tempelet, både sauene og oksene. Han kastet pengevekslernes mynter ut og veltet bordene deres.
16Til dem som solgte duer sa han: «Fjern disse tingene herfra! Gjør ikke min Fars hus til en markedsplass!»
27De kom igjen til Jerusalem, og da han gikk omkring i templet, kom yppersteprestene, de skriftlærde og de eldste til ham.
28De spurte ham: Med hvilken myndighet gjør du dette? Og hvem ga deg denne myndigheten til å gjøre dette?
1En dag, mens Jesus underviste folket i tempelet og forkynte evangeliet, kom øversteprestene og de skriftlærde sammen med de eldste til ham.
23Da Jesus kom til tempelet, kom yppersteprestene og folkets eldste til ham mens han underviste, og de spurte: Med hvilken autoritet gjør du dette, og hvem har gitt deg denne autoriteten?
37Da han nærmet seg nedstigningen fra Oljeberget, begynte hele mengden av disipler å glede seg og lovprise Gud høyt for alle de mektige gjerninger de hadde sett,
38og de sa: 'Velsignet være kongen som kommer i Herrens navn! Fred i himmelen og ære i det høyeste!'
1Da de nærmet seg Jerusalem og kom til Betfage ved Oljeberget, sendte Jesus to disipler av sted,
15De brakte også spedbarn til ham for at han skulle røre ved dem. Men da disiplene så det, klandret de dem som bar dem.
31Folkemengden irettesatte dem for at de skulle tie, men de ropte enda høyere og sa: Herre, miskunn deg over oss, du Davids sønn!
13Da ble små barn brakt til ham for at han skulle legge hendene på dem og be. Men disiplene irettesatte dem.
2Overprestene og de skriftlærde søkte en måte å få ryddet ham av veien på, for de fryktet folket.
45Da yppersteprestene og fariseerne hørte hans lignelser, forsto de at han snakket om dem.
29De som gikk forbi, spottet ham mens de ristet på hodet og sa: «Aha! Du som river ned tempelet og bygger det opp igjen på tre dager,
66Da dagen brøt frem, samlet folkets råd seg, både overprestene og de skriftlærde, og førte ham fram for sitt rådsmøte.
14Da de kom tilbake til disiplene, så de en stor folkemengde rundt dem og skriftlærde som diskuterte med dem.
15Så snart folket så Jesus, ble de overrasket, og de løp bort til ham for å hilse.
11Dette er Herrens verk, og det er underfullt i våre øyne.'
12De hisset opp folket og de eldste og de skriftlærde, og kom over ham, grep ham og førte ham til rådet.
45Mens hele folket hørte på, sa han til sine disipler:
10Og overprestene og de skriftlærde sto der og anklaget ham heftig.
19Øversteprestene og de skriftlærde ønsket å legge hånd på ham i den samme timen, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
11Men yppersteprestene oppviglet folkemengden til å be om at han heller skulle gi dem Barabbas fri.
5Si til Sions datter: Se, din konge kommer til deg, saktmodig og ridende på et esel, på et eselfole, et trekkdyrs unge.
52Jesus sa til overprestene, tempelvaktens ledere og de eldste som hadde kommet for å ta ham: Har dere kommet ut med sverd og stokker som mot en røver?