Verse 9

Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.

Referenced Verses

  • Gal 5:13 : 13 I ere jo kaldte til Frihed, Brødre! kun misbruger ikke Friheden til en Anledning for Kjødet, men værer i Kjærlighed hverandres Tjenere.
  • Rom 14:20-21 : 20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød. 21 Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin, eller (at gjøre) Noget, hvorover din Broder støder sig eller forarges eller ængstes.
  • Rom 14:1-2 : 1 Men antager (eder) den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke (hans) Meninger. 2 En troer, at man maa æde Allehaande, men den Skrøbelige æder (kun) Urter.
  • Rom 14:13-15 : 13 Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder. 14 Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt. 15 Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, saa omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død.
  • 1 Kor 10:24 : 24 Ingen søge sit Eget, men hver det, som er den Andens (Bedste).
  • 1 Pet 2:16 : 16 som de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
  • 1 Kor 8:10 : 10 Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, opmuntres da ikke dens Samvittighed, som er skrøbelig, til at æde Afguds-Offere?
  • 1 Kor 8:12 : 12 Men naar I saaledes synde mod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I mod Christum.
  • 1 Kor 9:22 : 22 Jeg er bleven de Skrøbelige som en Skrøbelig, at jeg kan vinde de Skrøbelige; jeg er bleven Alt for Alle, at jeg (dog) endelig kan frelse Nogle.
  • 2 Pet 2:19 : 19 idet de love dem Frihed, alligevel de selv ere Forkrænkelighedens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven.
  • Åp 2:14 : 14 Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du haver der Nogle, som holde ved Bileams Lærdom, der lærte Balak at kaste Forargelse for Israels Børn, (nemlig) at æde Afgudsoffere og bedrive Hor.
  • 1 Kor 10:29 : 29 Samvittighed, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens. Thi hvorfor dømmes min Frihed af en Andens Samvittighed?
  • 1 Kor 10:32 : 32 Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;
  • 2 Kor 11:21 : 21 Til Skam siger jeg dette, at vi (deri) vare svage; men det hvoraf Nogen er dristig, — jeg taler i Daarlighed — er og jeg dristig af.
  • Rom 15:1 : 1 Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
  • 3 Mos 19:14 : 14 Du skal ikke bande den Døve og ikke lægge Stød for den Blinde, men du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.
  • Jes 35:3 : 3 Styrker de afmægtige Hænder og bekræfter de snublende Knæ.
  • Jes 57:14 : 14 Og man skal sige: Baner, baner, rydder Veien, optager Stød af mit Folks Vei!
  • Esek 14:3 : 3 Du Menneskesøn! disse Mænd have (høit) opsat deres (stygge) Afguder i deres Hjerte, og de satte deres Misgjernings Stød ret for deres Ansigt; skulde jeg endeligen adspørges af dem?
  • Esek 44:12 : 12 Fordi at de tjente det for dets (stygge) Afguders Ansigt og vare Israels Huus til Misgjernings Stød, derfor haver jeg opløftet min Haand over dem, siger den Herre Herre, og de skulle bære deres Misgjerning.
  • Matt 18:6-7 : 6 Men hvo, som forarger een af disse Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb. 7 Vee Verden for Forargelser! thi det er nødvendigt, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelsen kommer!
  • Matt 18:10 : 10 Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
  • Luk 17:1-2 : 1 Men han sagde til Disciplene: Det er umuligt, at Forargelser ei skulde komme; men vee den, ved hvilken de komme. 2 Det er ham nyttigere, om en Møllesteen hænges om hans Hals, og han bliver kastet i Havet, end at han skal forarge een af disse Smaae.