Verse 26

Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus.

Referenced Verses

  • 1 Sam 27:1 : 1 Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; Intet er mig bedre, end at jeg aldeles undkommer til Philisternes Land, at Saul kan intet Haab have om mig til at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, at jeg kan undkomme af hans Haand.
  • 1 Kong 11:38 : 38 Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.
  • 2 Krøn 20:20 : 20 Og de stode tidligen op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josaphat og sagde: Hører mig, Juda og I, Indbyggere i Jerusalem! troer paa Herren eders Gud, saa skulle I blive forsikkrede, troer paa hans Propheter, saa skulle I faae Lykke.
  • Sal 14:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). En Daare siger i sit Hjerte: (Der er) ingen Gud; de fordærve, de gjøre vederstyggelig Gjerning; (der er) Ingen, som gjør Godt.
  • Jes 7:9 : 9 Og Samaria (skal være) Hoved i Ephraim, og Remalias Søn Hoved i Samaria; om I ikke ville troe, (da er det vist,) at I ikke blive forsikkrede.
  • Jer 38:18-21 : 18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand. 19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for Jøderne, som ere faldne til Chaldæerne, at de maaskee skulle give mig i deres Haand, og de skulle handle (skjændeligen) med mig. 20 Og Jeremias sagde: De skulle ikke antvorde (dig til dem); Kjære, hør Herrens Røst, som jeg taler til dig, og det skal gaae dig vel, og din Sjæl skal leve. 21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see:
  • Mark 2:6-8 : 6 Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter: 7 Hvi taler denne saadanne Guds-Bespottelser? Hvo kan forlade Synder, uden Een, nemlig Gud? 8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
  • Luk 7:39 : 39 Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
  • Joh 11:47-50 : 47 Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn. 48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk. 49 Men En af dem, Caiphas, som var det Aars Ypperstepræst, sagde til dem: 50 I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges.
  • Joh 12:10-11 : 10 Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel; 11 thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.
  • Joh 12:19 : 19 Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette Intet; see, (al) Verden er gaaet efter ham.
  • Apg 4:16-17 : 16 Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det. 17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn.