Verse 33

Og Ezechias laae med sine Fædre, og de begrove ham ovenfor Davids Børns Grave, og ganske Juda og Jerusalems Indbyggere gjorde ham Ære i hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

Referenced Verses

  • Ordsp 10:7 : 7 En Retfærdigs Ihukommelse er til Velsignelse, men de Ugudeliges Navn skal raadne.
  • 1 Mos 50:10-11 : 10 Der de kom til den Lade Atad, som ligger paa hiin Side Jordanen, da holdt de der en stor og saare svar Hylen, og han lod holde Sorg for sin Fader syv Dage. 11 Og Cananiten, som boede i Landet, saae den Sorg ved den Lade Atad, og, de sagde: Denne er en svar Sorg for Ægypterne; derfor kaldte man det (Steds) Navn: Ægypternes Sorg; det er paa hiin Side Jordanen.
  • 4 Mos 20:29 : 29 Og der al Menigheden saae, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, det ganske Israels Huus.
  • 5 Mos 34:8 : 8 Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.
  • 1 Sam 2:30 : 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.
  • 1 Sam 25:1 : 1 Og Samuel døde, og al Israel samlede sig og sørgede for ham og begrov ham i hans Huus udi Rama; og David gjorde sig rede og drog ned til den Ørk Paran.
  • 1 Kong 1:21 : 21 Ellers skeer det, naar min Herre Kongen ligger med sine Fædre, at jeg, jeg og min Søn Salomo maae være Syndere.
  • 1 Kong 2:10 : 10 Saa laae David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.
  • 1 Kong 11:43 : 43 Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
  • 2 Krøn 16:14 : 14 Og de begrove ham i hans Grave, som han havde ladet sig grave i Davids Stad, og de lagde ham i Leiesteder, som man havde opfyldt med Urter, og (det af) alle Slags, tilberedte ved Apothekerens Gjerning til en Salve; og de brændte, ham (til Ære), med en saare stor Brand.
  • 2 Krøn 33:1-9 : 1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. 2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt. 3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem. 4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig. 5 Tilmed byggede han Altere til al Himmelens Hær i begge Herrens Huses Forgaarde. 6 Og han, han lod sine Sønner gaae igjennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og brugte Trolddom, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre ham. 7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig. 8 Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod vige af Landet, som jeg beskikkede deres Fædre; dog saafremt de tage vare paa at gjøre alt det, jeg haver budet dem, efter al Lov og Skikke og Rette formedelst Mose. 9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at gjøre værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt. 10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa. 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel. 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud. 14 Og derefter byggede han den yderste Muur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hvor man gaaer til Fiskeporten og gaaer omkring til Ophel, og gjorde den saare høi; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judæ faste Stæder. 15 Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden. 16 Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud. 17 Dog offrede Folket endnu paa Høiene, aleneste til Herren deres Gud. 18 Men det Øvrige af Manasse Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, see, de (ere skrevne) iblandt Israels Kongers Handeler. 19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler. 20 Og Manasse laae med sine Fædre, og de begrove ham i hans Huus; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.