| Bibelvers

Verse 17

Og han førte Chaldæernes Konge op over dem, og han ihjelslog deres unge (Karle) med Sværd udi deres Helligdommes Huus og sparede hverken unge (Karle) eller Jomfruer, Gamle eller Udlevede; han gav dem alle i hans Haand.

Referenced Verses

Sal 74:20 : 20 See til Pagten; thi de mørke (Steder) i Landet ere fulde af (deres) Boliger, (som gjøre) Vold.
Esra 9:7 : 7 Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgjerningers Skyld ere vi, (ja) vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, i Sværd, i Fængsel og i Rov og i (vore) Ansigters Skam, som det sees paa denne Dag.
Sal 79:2-3 : 2 De have givet Fuglene under Himmelen dine Tjeneres (døde) Kroppe til Spise; dine Helliges Kjød (gave de) til de (vilde) Dyr i Landet. 3 De udøste deres Blod trindt omkring Jerusalem som Vand, og (der var) Ingen, som begrov (dem).
Jer 15:8-9 : 8 Dets Enker ere flere for mig end Sand ved Havet; en ung Karl, en Ødelægger om Middagen, lader jeg komme til dem, over Moderen; jeg vil lade ham hasteligen overfalde hende, Staden (skal være fuld) af Forskrækkelser. 9 Den, som fødte de Syv, er skrøbelig, hun haver udblæst sin Sjæl, hendes Sol er nedgangen, der det endnu var Dag, hun blev beskjæmmet og skammede sig; og det Overblevne af dem vil jeg give til Sværdet for deres Fjenders Ansigt, siger Herren.
Jer 18:21 : 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
Jer 32:42 : 42 Thi saa sagde Herren: Ligesom jeg lod komme al denne store Ulykke over dette Folk, saa vil jeg lade alt det Gode komme over dem, som jeg haver talet over dem.
Jer 39:1-9 : 1 I det niende Zedekias, Judæ Konges, Aar, i den tiende Maaned, kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær til Jerusalem, og de beleirede den. 2 I det ellevte Zedekias Aar, i den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, (da) brød man ind i Staden. 3 Og alle Kongen af Babels Fyrster droge ind, og de bleve i den midterste Port, (nemlig) Nergal-Sarezer, Samger-Nebo, Sarzechim-Rabsaris, Nergal-Sarezer-Rabmag, og alle andre Kongen af Babels Fyrster. 4 Og det skede, der Zedekias, Judæ Konge, og alle Krigsmændene saae dem, (da) flyede de og gik om Natten ud af Staden, ad Veien til Kongens Have, igjennem Porten mellem de to Mure; og han drog ud ad Veien til den slette Mark. 5 Men Chaldæernes Hær forfulgte dem, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og toge ham og førte ham up til Nebucadnezar, Kongen af Babel, til Ribla, (som er) i Hamaths Land; og han talede med ham om Ret. 6 Og Kongen af Babel slagtede Zedekias Børn i Ribla for hans Øine, og Kongen af Babel slagtede alle de Ypperste i Juda. 7 Og man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel. 8 Og Chaldæerne opbrændte Kongens Huus og Folkets Huse med Ild, og de nedbrøde Jerusalems Mure. 9 Og det Øvrige af Folket, som var overblevet i Staden, og de Frafaldne, som vare faldne til ham, ja det Øvrige af Folket, som var overblevet, dem bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, til Babel. 10 Men de Ringe af Folket, de, som ikke havde Noget, lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage i Judæ Land; og han gav dem Viingaarde og Agre paa den samme Dag. 11 Men Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde givet Befaling om Jeremias formedelst Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, og sagt: 12 Tag ham, og seet dine Øine paa ham, og gjør ham ikke noget Ondt; men eftersom han taler til dig, saa gjør med ham. 13 Da sendte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, og Nebusasban-Rabsaris og Nergal-Sarezer-Rabmag og alle Kongen af Babels store (Herrer), 14 de sendte hen og toge Jeremias af Fængslets Forgaard, og overgave ham til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, for at udføre ham til (sit) Huus; og han blev midt iblandt Folket. 15 Og Herrens Ord var skeet til Jeremias, der han var indelukket i Fængslets Forgaard, sigende: 16 Gak, og du skal sige til Ebed-Melech, den Morian: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg vil lade mine Ord komme over denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, og de skulle skee for dit Ansigt paa den samme Dag. 17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer. 18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.
Jer 40:3 : 3 Og Herren lod komme og gjorde, efter som han havde talet; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor er eder skeet efter dette Ord.
Jer 52:1-9 : 1 Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna. 2 Og han gjorde det, (som var) ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde. 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel. 4 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem, og de leirede sig imod den, og de byggede Bolværk imod den trindt omkring. 5 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 6 I den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 7 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad den Ports Vei imellem de to Mure, som er ved Kongens Have, — og Chaldæerne (laae) trindt omkring Staden — og de droge hen ad Veien til den slette Mark. 8 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 9 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla i Hamaths Land; og han talede med ham (om) Ret. 10 Og Kongen af Babel lod slagte Zedekias Børn for hans Øine, og han lod ogsaa slagte alle Judæ Fyrster i Ribla. 11 Men man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og lagde ham i Fængslet indtil hans Dødsdag. 12 Og i den femte Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem. 13 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 15 Og af de Ringe af Folket og det Øvrige af Folket, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som vare faldne til Kongen af Babel, og den øvrige Mangfoldighed lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, bortføre. 16 Og af de Ringe i Landet lod Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, blive tilbage til Viingaardsmænd og til Agermænd. 17 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Huus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Huus, sønderbrøde Chaldæerne, og de førte alt Kobber deraf til Babel. 18 Og Gryderne og Skufferne og Psalterne og Skaalerne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som de tjente med, toge de bort. 19 Og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Halvrørene, hvad som var heelt Guld, og hvad som var heelt Sølv, tog den Øverste for Drabanterne. 20 De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøxne, som vare under Stolene, hvilke Kong Salomo lod gjøre til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af dem, af alle disse Kar. 21 Og hvad Støtterne angaaer, var Høiden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen (lang), gik omkring den, og den var fire Fingre tyk, huul (indentil). 22 Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Høide var fem Alen, og Garnet og Granatæblerne omkring paa Kronen vare alle af Kobber; og paa denne (Maade) var (og) paa den anden Støtte og Granatæblerne. 23 Og der vare sex og halvfemsindstyve Granatæbler imod (de fire) Veir; alle Granatæblerne vare hundrede paa Garnet, trindt omkring. 24 Og Øversten for Drabanterne tog Seraja, den Ypperstepræst, og Zephanja, Præsten af det andet (Skifte), og tre Dørvogtere. 25 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saae (altid) Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 26 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla. 27 Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land. 28 Dette er det Folk, som Nebucadnezar bortførte: I det syvende Aar, tre tusinde og tre og tyve Jøder; 29 i det attende Nebucadnezars Aar, af Jerusalem otte hundrede, to og tredive Sjæle; 30 i det tre og tyvende Nebucadnezars Aar bortførte Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, af Jøderne syv hundrede, fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare fire tusinde og sex hundrede. 31 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Judæ Konge, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den fem og tyvende (Dag) i Maaneden, (da) opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved og førte ham ud af Fængslets Huus. 32 Og han talede gode (Ord) med ham, og satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 33 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt alle sit Livs Dage. 34 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves (ham) bestandig Underholdning af Kongen af Babel, hver Dags Ting paa sin Dag, indtil hans Dødsdag, alle hans Livs Dage.
Klag 2:20-22 : 20 Herre! see og sku, hvem du haver saa handlet med; mon Qvinder skulde æde deres Frugt, de spæde Børn, (som man bærer) paa Hænderne? mon Præst og Prophet skulde ihjelslaaes i Herrens Helligdom? 21 Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke. 22 Du kaldte som til en Forsamlingsdag mine Rædsler over mig trindt omkring, og der var Ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem haver min Fjende ødelagt.
Esek 9:5-7 : 5 Og han sagde til de andre for mine Øren: Gaaer igjennem Staden efter ham, og slaaer; eders Øine skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane. 6 Gamle, unge Karle og Jomfruer og smaae Børn og Qvinder skulle I ihjelslaae (og) fordærve, men I skulle ikke komme nær til nogen Mand, som det Tegn er paa, og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte paa de gamle Folk, som vare foran Huset. 7 Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med Ihjelslagne, gaaer ud; og de gik ud og sloge i Staden.
Dan 9:14 : 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
Luk 13:1-2 : 1 Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offere. 2 Og Jesus svarede og sagde til dem: Mene I, at disse Galilæer vare Syndere fremfor alle (andre) Galilæer, fordi de lede dette?
3 Mos 26:14-46 : 14 Men dersom I ikke lyde mig, og ikke gjøre alle disse Bud, 15 og dersom I foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Rette, at I ikke gjøre alle mine Bud, men gjøre min Pagt til Intet, 16 da vil jeg ogsaa gjøre eder dette: Jeg vil hjemsøge eder med Forskrækkelse, Svindsot og hidsig Feber, som skal fortære (eders) Øine og bedrøve (eders) Sjæl, og I skulle saae eders Sæd forgjæves, og eders Fjender skulle opæde den. 17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder. 18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder. 19 Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmodighed, og jeg vil gjøre eders Himmel som Jern, og eders Jord som Kobber. 20 Og eders Kraft skal fortæres forgjæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give sin Frugt. 21 Og dersom I endda vandre mod mig modvilligen, og ville ikke lyde mig, da vil jeg tillægge syv Gange mere over eder med Slag, efter eders Synder. 22 Og jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og ødelægge eders Bæster og formindske eder, og eders Veie skulle blive øde. 23 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre imod mig modvilligen, 24 da vil jeg og vandre imod eder modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil slaae eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. 25 Og jeg vil føre et hevnende Sværd over eder, som skal hevne min Pagt, og I skulle forsamles i eders Stæder, og jeg vil sende Pestilentse midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand. 26 Naar jeg formindsker for eder Brøds Forraad, saa skulle ti Qvinder bage eders Brød i een Ovn, og give eders Brød igjen med Vægt; og I skulle æde og ikke mættes. 27 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig, men vandre imod mig modvilligen, 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. 29 Og I skulle æde eders Sønners Kjød, og æde eders Døttres Kjød. 30 Og jeg vil fordærve eders Høie og udrydde eders Billeder, og kaste eders døde Kroppe ovenpaa eders stygge Afguders døde Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved eder. 31 Og jeg vil gjøre eders Stæder til en Ørk, og gjøre eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders søde Lugt. 32 Og jeg, jeg vil gjøre Landet øde, at eders Fjender, som boe i det, skulle grue derfor. 33 Men eder vil jeg bortstrøe iblandt Hedningerne, og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle være en Ørk. 34 Da skal Landet have en Behagelighed i sine Sabbater alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og have en Behagelighed i sine Sabbater. 35 Alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, derfor, at det hvilede ikke paa eders Sabbater, der I boede deri. 36 Og (anlangende) dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gjøre saa blødhjertige i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal forfølge dem, og de skulle flye, som man flyer for Sværd, og falde, naar Ingen forfølger dem. 37 Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt. 38 Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder. 39 Men (anlangende) dem, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen i deres Misgjerning, i deres Fjenders Lande, ja de skulle og svinde hen i deres Fædres Misgjerninger med dem 40 Da skulle de bekjende deres Misgjerning og deres Fædres Misgjerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og med hvilken de have vandret mod mig modvilligen. 41 (Derfor) vil jeg ogsaa vandre mod dem modvilligen, og føre dem i deres Fjenders Land; om da deres uomskaarne Hjerte faaer ydmyget sig, da skulle de have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf). 42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme. 43 Og Landet skal forlades af dem, og have Behagelighed i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf), fordi, ja fordi de foragtede mine Rette, og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke. 44 Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud. 45 Og jeg vil ihukomme, dem til Gode, Pagten med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægypti Land for Hedningernes Øine, at jeg vilde være deres Gud, jeg Herren. 46 Disse ere de Skikke og de Rette og de Love, som Herren gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg formedelst Mose Haand.
5 Mos 28:15-68 : 15 Og det skal skee, dersom du ikke hører Herrens din Guds Røst, at holde og at gjøre alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig: 16 Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken. 17 Forbandet skal din Kurv være, og din Levning. 18 Forbandet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel. 19 Forbandet skal du være, naar du gaaer ind, og forbandet skal du være, naar du gaaer ud. 20 Herren skal sende iblandt dig Forbandelse, Forstyrring og Revselse i alt det, du udrækker din Haand til, som du vil gjøre, indtil du bliver ødelagt, og indtil du bliver snart fordærvet for dine Gjerningers Ondskabs Skyld, med hvilke du forlod mig. 21 Herren skal lade Pestilentse hænge ved dig, indtil han gjør Ende med dig fra at være i Landet, hvor du drager hen at eie det. 22 Herren skal slaae dig med Svindsot og med hidsig Feber og med Hede og Brynde og Sværd og Tørke og brændt Korn; og de skulle forfølge dig, indtil du omkommer. 23 Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, (som) Jern. 24 Herren skal gjøre dit Lands Regn til Pulver og Støv; af Himmelen skal det nedfalde over dig, indtil du bliver ødelagt. 25 Herren skal lade dig slaaes for dine Fjenders Ansigt; ad een Vei skal du drage ud imod ham, og ad syv Veie skal du flye for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden. 26 Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem. 27 Herren skal slaae dig med ægyptiske Bylder og med Artsbylder og med Skurv og med Kløe, af hvilke du skal ikke kunne læges. 28 Herren skal slaae dig med Galenskab og med Blindhed og med Hjertets Forstyrring. 29 Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig. 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig. 31 Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig. 32 Dine Sønner og dine Døttre skulle gives til et andet Folk, og dine Øine skulle see derpaa og fortæres over dem hver Dag; og der skal Intet være i din Haands Magt. 33 Dit Lands Frugt og alt dit Arbeide skal et Folk æde, som du ikke kjender, og du skal ikkun lide Vold og blive knust alle Dage. 34 Og du skal blive galen for dine Øines Syn, som du skal see. 35 Herren skal slaae dig med en ond Byld paa Knæerne og paa Laarene, af hvilken du skal ikke kunne læges, fra din Fodsaale og til din Hovedisse. 36 Herren skal lade dig og din Konge, som du skal sætte over dig, gaae til et Folk, som hverken du, ei heller dine Fædre kjendte, og der skal du tjene andre Guder af Træ og Steen. 37 Og du skal blive til en Forskrækkelse, til et Ordsprog og til Spot iblandt alle Folkene, hvor Herren skal føre dig hen. 38 Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle Lidet ind, thi Græshoppen skal opæde det. 39 Du skal plante og dyrke Viingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke samle, thi Ormen skal fortære det. 40 Du skal have Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olie, thi dit Olietræ skal oprykkes. 41 Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet. 42 Alle dine Træer og dit Lands Frugt skal Græshoppen eie. 43 Den Fremmede, som er midt iblandt dig, skal opstige meget høit over dig, men du skal nedstige meget dybt. 44 Han skal laane dig, og du skal ikke laane ham; han skal være Hoved, og du skal være Hale. 45 Saa skulle alle disse Forbandelser komme over dig og forfølge dig og ramme dig, indtil at du bliver ødelagt, fordi du ikke hørte Herrens din Guds Røst, at holde hans Bud og hans Skikke, som han haver budet dig. 46 Og de skulle være til et Tegn og til en underlig Ting paa dig og paa din Sæd evindeligen; 47 for den Sags Skyld, at du ikke tjente Herren din Gud i Hjertens Glæde og Godhed, fordi du havde Alting mangfoldelig. 48 Og du skal tjene dine Fjender, som Herren skal udskikke imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i allehaande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig. 49 Herren skal opføre et Folk over dig langt fra, fra Jordens Ende, saasom Ørnen flyver, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaaer; 50 et ublu Folk, som ikke skal agte den Gamles Person og ei være den Unge naadig. 51 Og det skal fortære dit Fæes Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke lade tilovers for dig Korn, ny Viin eller Olie, dine Øxnes Affødning eller dit smaae Qvægs megen Yngel, indtil det fordærver dig. 52 Og det skal ængste dig inden alle dine Porte, indtil dine Høie og befæstede Mure nedfalde, som du forlader dig paa, i alt dit Land, ja det skal ængste dig inden alle dine Porte i dit ganske Land, som Herren din Gud haver givet dig. 53 Og du skal æde dit Livs Frugt, Kjødet af dine Sønner og dine Døttre, som Herren din Gud haver givet dig, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. 54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers, 55 at give een af dem af sine Sønners Kjød, som han kunde æde, fordi ham er Intet blevet tilovers, i den Beleiring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden alle dine Porte. 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter, 57 endog sin Efterbyrd, som er udgangen imellem hendes Fødder, og sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul for allehaande Mangel, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. 58 Dersom du ikke tager vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, at frygte dette herlige og forfærdelige Navn, nemlig Herren din Gud, 59 da skal Herren underligen skikke Plager paa dig, og Plager paa din Sæd, store og ret følelige Plager, og onde og ret følelige Sygdomme. 60 Og han skal vende alle de ægyptiske Syger til dig, som du gruer for, og de skulle hænge ved dig. 61 Ja al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal Herren lade komme over dig, indtil du ødelægges. 62 Og I skulle blive tilovers med faa Folk, i det Sted at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed; fordi at du ikke hørte paa Herrens din Guds Røst. 63 Og det skal skee, at ligesom Herren glædede sig (tilforn) over eder, at gjøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal Herren glæde sig over eder, at fordærve eder og at ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, hvor du kommer hen til at eie det. 64 Og Herren skal bortsprede dig iblandt alle Folk fra (den ene) Jordens Ende til (den anden) Jordens Ende; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kjendte, Træ og Steen. 65 Og du skal ingen Rolighed have iblandt de samme Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have, og Herren skal give dig der et bævende Hjerte, og at Øinene skulle fortæres, og Sjælen bedrøves. 66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv. 67 Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften, og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen, for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for dine Øines Syn, som du skal see. 68 Og Herren skal føre dig ind i Ægypten igjen paa Skibe ad den Vei, hvorom jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere blive ved at see den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender til Tjenere og til Tjenestepiger, og der skal Ingen være, som vil kjøbe.
5 Mos 29:18-28 : 18 at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Qvinde, eller Slægt eller Stamme, som vender sit Hjerte idag fra Herren vor Gud, til at gaae bort og tjene disse Hedningers Guder, at der ikke skal blive en Rod iblandt eder, som bærer Galde og Malurt. 19 Og det skal skee, naar han hører denne Forbandelses Ord, og han velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaae mig vel, endskjøndt jeg vandrer i mit Hjertes Stivhed, for at jeg kan lægge en Fuld til en Tørstig, 20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen. 21 Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog. 22 Da skal den følgende Slægt sige, ja eders Børn, som skulle opstaae efter eder, og den Fremmede, som skal komme fra et langt fraliggende Land, naar de see dette Lands Plager og de Sygdomme derudi, med hvilke Herren gjør dem syge derudi, 23 at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed. 24 (Ja) da skulle alle Folk sige: Hvorfor haver Herren saaledes gjort imod dette Land? hvad er dette for en stor fnysende Vrede? 25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land, 26 og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget); 27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog. 28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
5 Mos 30:18 : 18 da forkynder jeg eder idag, at I skulle aldeles omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, hvorhen du drager over Jordanen, for at komme derhen til at eie det.
5 Mos 31:16-18 : 16 Og Herren sagde til Mose: See, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal opstaae og bedrive Hor efter det fremmede Lands Guder, hvor det gaaer hen midt i det, og forlade mig og gjøre min Pagt til Intet, som jeg haver gjort med det. 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig? 18 Og jeg, jeg vil aldeles skjule mit Ansigt paa den samme Dag, for alt det Ondes Skyld, som det haver gjort; thi det haver vendt sit Ansigt til andre Guder.
5 Mos 32:15-28 : 15 Men der den Rette blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe. 16 De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham. 17 De offrede til Djævlene, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kjendte, til de nye, som vare komne nær fra, som eders Fædre ikke forfærdedes for. 18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig. 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld. 20 Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil see, hvilken deres Ende skal være; thi de, de ere en saare forvendt Slægt, Børn, som ikke er Troskab Udi. 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem. 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde. 23 Jeg vil sanke Ulykker over dem; jeg vil skyde (alle) mine Pile i dem. 24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv. 25 Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand. 26 Jeg haver sagt: Jeg vilde adsprede dem i (alle) Hjørner, jeg vilde lade ophøre deres Ihukommelse iblandt Menneskene, 27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette. 28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
2 Kong 24:2-3 : 2 Og Herren sendte imod ham de Chaldæers Tropper og de Syrers Tropper og Moabiternes Tropper og Ammons Børns Tropper, og sendte dem i Juda for at fordærve ham, efter Herrens Ord, som han havde talet ved sine Tjeneres, Propheternes, Tjeneste. 3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde,
2 Kong 25:1-9 : 1 Og det skede i hans Riges det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, da kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem og leirede sig mod den, og de byggede et Bolværk mod den trindt omkring. 2 Saa blev Staden beleiret indtil Kong Zedekias ellevte Aar. 3 Paa den niende (Dag) i (den fjerde) Maaned, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet. 4 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd (flyede) om Natten ad den Ports Vei imellem de to Mure, som gaaer til Kongens Have, og Chaldæerne laae trindt omkring Staden; og Kongen drog hen ad Veien til den slette Mark. 5 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede ham paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham. 6 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla; og de talede med ham om Ret. 7 Og de slagtede Zedekias Sønner for hans Øine, og man blindede Zedekias Øine og bandt ham med to Kobberlænker, og de førte ham til Babel. 8 Og i den femte Maaned, paa den syvende (Dag) i Maaneden, — det Aar er det nittende Kong Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aar — kom Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, Kongen af Babels Tjener, til Jerusalem. 9 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild. 10 Og Jerusalems Muur trindt omkring, den nedbrød de Chaldæers ganske Hær, som var med den Øverste for Drabanterne. 11 Men det øvrige Folk, de Overblevne i Staden, og de Affaldne, som faldt til Kongen af Babel, og det Øvrige af den (menige) Hob førte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, bort. 12 Og Øversten for Drabanterne lod blive (Nogle) tilovers af de Ringeste i Landet til Viingaardsmænd og til Agermænd. 13 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Huus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Huus, sønderbrøde Chaldæerne, og de førte Kobberet af dem til Babel. 14 Og Gryderne og Skufferne og Psalterne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som man tjente med, toge de bort. 15 Og Ildkarrene og Skaalerne, hvad som var heelt Guld, og som var heelt Sølv, tog den Øverste for Drabanterne. 16 De to Støtter, det ene Hav og de Stole, som Salomo havde gjort til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Kar. 17 Høiden af een Støtte var atten Alen, og Kronen derpaa var af Kobber, og Kronens Høide var tre Alen, og de Garn og Granatæbler trindt omkring paa Kronen, Alt af Kobber; og paa denne (Maade) var den anden Støtte med Garnet. 18 Og Øversten for Drabanterne tog den Ypperstepræst Seraja og Zephania, Præsten af det andet (Skifte), og Tre, som toge vare paa Dørtærskelen. 19 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og fem Mænd af dem, som saae Kongens Ansigt, som fandtes i Staden, og Skriveren, som var Stridshøvedsmand, den, som mønstrede Folket i Landet, og tredsindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden. 20 Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla. 21 Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land. 22 Men (anlangende) Folket, som blev tilovers i Judæ Land, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod blive tilovers, over dem satte han Gedalja, Søn af Ahikam, Saphans Søn. 23 Der alle Stridshøvedsmændene, de og (deres) Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde sat Gedalja (til Øverste), da kom de til Gedalja til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og Seraja, Thanhumeths, den Nethophathiters, Søn, og Jaasanja, den Maachathiters Søn, de og deres Mænd. 24 Og Gedalja svoer dem og deres Mænd, og sagde til dem: Frygter ikke at være Chaldæernes Tjenere; bliver i Landet og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaae eder vel. 25 Men det skede i den syvende Maaned, at Ismael, Søn af Nethanja, Elisamas Søn, af kongelig Sæd, kom, og ti Mænd med ham, og sloge Gedalja, at han døde, tilligemed Jøderne og Chaldæerne, som vare hos ham i Mizpa. 26 Da gjorde alt Folket sig rede, baade Smaae og Store, og Hærens Øverster, og kom til Ægypten; thi de frygtede for Chaldæerne. 27 Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Kongen af Juda, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den syv og tyvende (Dag) i Maaneden, da opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved af Fængslets Huus. 28 Og han talede gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel. 29 Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sit Livs Dage. 30 Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves ham idelig Underholdning af Kongen, hver Dags Ting paa sin Dag, alle hans Livs Dage.
2 Krøn 24:21 : 21 Men de gjorde et Forbund imod ham og stenede ham med Stene efter Kongens Bud i Forgaarden ved Herrens Huus.
2 Krøn 33:11 : 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel.