Verse 24

og Johannes prædikede forud, for hans Fremtrædelse, Omvendelses Daab for alt Israels Folk.

Referenced Verses

  • Apg 1:22 : 22 lige fra Johannis Daab af, indtil den Dag, der han blev optagen fra os, skal vorde et Vidne med os om hans Opstandelse.
  • Apg 10:37 : 37 da vide I, hvad der er skeet over al Judæa, hvilket begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede;
  • Apg 19:3-4 : 3 Og han sagde til dem: Med hvilken Daab bleve I da døbte? Men de sagde: Med Johannis Daab. 4 Men Paulus sagde: Johannes døbte med Omvendelses Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde troe paa den, som kom efter ham, det er paa Christum Jesum.
  • Matt 3:1-9 : 1 Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørken og sagde: 2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær. 3 Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette. 4 Men Johannes, han havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning. 5 Da udgik Jerusalem til ham, og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordan. 6 Og de døbtes af ham i Jordan, de, som bekjendte deres Synder. 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter, 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 11 Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.
  • Mark 1:2-8 : 2 Ligesom skrevet er i Propheterne: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig; 3 det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette, 4 (saaledes) døbte Johannes i Ørkenen og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse. 5 Og det ganske Land Judæa gik ud til ham, ogsaa de af Jerusalem; og alle de, som bekjendte deres Synder, døbtes af ham i Jordans Flod. 6 Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar, og et Læderbælte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning, 7 og prædikede og sagde: Der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, hvilken jeg ikke er værdig til at bukke mig ned for og opløse hans Skorem. 8 Jeg haver vel døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Hellig-Aand.
  • Luk 1:76 : 76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
  • Luk 3:2-9 : 2 der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster, skede Guds Ord til Johannes, Zacharias Søn, i Ørkenen. 3 Og han kom i den hele Egn omkring Jordan, og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse; 4 som skrevet er i Propheten Esaias Talers Bog, der siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier lige. 5 Hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og det Krogede skal blive lige, og de ujævne Veie skulle blive jævne. 6 Og alt Kjød skal see Guds Frelse. 7 Derfor sagde han til Folket, som gik ud for at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 9 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 10 Og Folket spurgte ham ad og sagde: Hvad skulle vi da gjøre? 11 Men han svarede og sagde til dem: Hvo, som haver to Kjortler, dele med den, som ikke haver (nogen), og hvo, som haver Mad, gjøre ligesaa. 12 Men og Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester, hvad skulle vi gjøre? 13 Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet. 14 Men Stridsmændene spurgte ham og ad og sagde: Hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: Udsuer Ingen med Vold, og gjører ei Uret med Underfundighed, og lader eder nøie med eders Sold. 15 Men da Folket forventede og tænkte alle i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være Christus, 16 da svarede Johannes og sagde til Alle: Jeg døber eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg er ikke værdig til at løse; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild. 17 Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild. 18 Derfor formanede han og Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet. 19 Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde, 20 da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.
  • Joh 1:6-8 : 6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes. 7 Denne kom til en Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, paa det at Alle skulde troe ved ham. 8 Han var ikke Lyset, men (kom for) at han skulde vidne om Lyset.
  • Joh 1:15-18 : 15 Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg. 16 Og af hans Fylde have vi alle faaet, og det Naade over Naade. 17 Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er bleven ved Jesum Christum. 18 Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).
  • Joh 3:25-36 : 25 Der reiste sig da en Tvist imellem Johannis Disciple og en Jøde om Renselsen. 26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham. 27 Johannes svarede og sagde: Et Menneske kan slet Intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen. 28 I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Christus, men at jeg er udsendt for ham. 29 Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen. 30 Ham bør at voxe, men mig at forringes. 31 Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle. 32 Og det, som han haver seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd. 33 Den, som annammer hans Vidnesbyrd, haver beseglet, at Gud er sanddru. 34 Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden uden Maal. 35 Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand. 36 Hvo, som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv, men hvo, som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.
  • Joh 5:33-36 : 33 I have sendt til Johannes, og han haver vidnet for Sandheden. 34 Men jeg tager ikke Vidnesbyrd af et Menneske; dette siger jeg (kun), paa det I skulle frelses. 35 Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys. 36 Men jeg haver større Vidnesbyrd end Johannis (Vidnesbyrd); thi de Gjerninger, som Faderen haver givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen haver udsendt mig.