Verse 6

Og der Paulus havde lagt Hænderne paa dem, kom den Hellig-Aand over dem, og de talede med (fremmede) Tungemaal og propheterede.

Referenced Verses

  • Apg 2:4 : 4 Og de bleve alle opfyldte af den Hellig-Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale.
  • Apg 6:6 : 6 hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse bade og lagde deres Hænder paa dem.
  • Mark 16:17 : 17 Men disse Tegn skulle følge dem, som troe: I mit Navn skulle de uddrive Djævle; de skulle tale med nye Tunger;
  • Apg 8:17-19 : 17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand. 18 Men der Simon saae, at den Hellig-Aand blev given ved Apostlernes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge, sigende: 19 Giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faae den Hellig-Aand.
  • Apg 9:17 : 17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset, og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, ad hvilken du kom, haver udsendt mig, at du skal faae dit Syn igjen og fyldes med den Hellig-Aand.
  • Apg 10:45-46 : 45 Og de af Omskjærelsen, som troede, saa Mange, som vare komne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Hellig-Aands Gave blev og udøst over Hedningerne; 46 thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.
  • Apg 13:1-2 : 1 Men der vare nogle Propheter og Lærere i Antiochia i den der værende Menighed, nemlig Barnabas og Simeon, som kaldes Niger, og Lucius, den Cyrenæer, og Manaen, som var opfødt med Herodes, den Fjerdingsfyrste, og Saulus. 2 Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.
  • 1 Kor 12:8-9 : 8 Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand; 9 men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand; 10 men en Anden Kraft til Undergjerninger, men en Anden Prophetie, men en Anden at bedømme Aander, men en Anden adskillige Tungemaal, men en Anden at udlægge Tungemaal. 11 Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil.
  • 1 Kor 12:28-30 : 28 Og Gud haver sat i Menigheden først Nogle til Apostler, for det andet Propheter, for det tredie Lærere, dernæst (Nogle, som gjøre) kraftige Gjerninger, derefter (Nogle, som have) Naadegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, til (at tale) adskillige Tungemaal. 29 Monne Alle være Apostler? monne Alle være Propheter? monne Alle være Lærere? monne Alle gjøre kraftige Gjerninger? 30 Monne Alle have Naadegaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge?
  • 1 Kor 14:1-9 : 1 Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere. 2 Thi den, som taler med et (fremmed) Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden. 3 Men hvo, som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst. 4 Hvo, som taler med et (fremmed) Tungemaal, opbygger sig selv, men hvo, som propheterer, opbygger Menigheden. 5 Men jeg vilde, at I kunde alle tale med (fremmede) Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større end den, som taler med (fremmede) Tungemaal; uden saa er, at han det udlægger, saa at Menigheden faaer Opbyggelse deraf. 6 Men nu, Brødre! dersom jeg kom til eder og talede med (fremmede) Tungemaal, hvad kunde jeg da gavne eder, saafremt jeg ikke talede med eder enten ved Aabenbarelse, eller ved Kundskab, eller ved Prophetie, eller ved Lærdom? 7 Ligesom de livløse Ting, der give Lyd, hvad enten det er en Fløite eller en Harpe, dersom de ikke give Forskjel paa Toner fra sig, hvorledes kan man da vide, hvad der er spillet paa Fløiten eller paa Harpen? 8 Thi og dersom en Basun giver en utydelig Lyd, hvo vil berede sig til Krig? 9 Saaledes og, dersom I ikke med Tungen fremføre en forstaaelig Tale, hvorledes kan man da vide, hvad der tales? I ville jo da tale hen i Veiret. 10 Saa mange Slags Sprog er der jo nu i Verden, og der er intet af dem, som jo haver sin Betydning. 11 Dersom jeg da ikke kjender Sprogets Betydning, bliver jeg en Udlænding for den, som taler, og den, som taler, bliver for mig en Udlænding. 12 Saaledes og I, efterdi I hige efter Aandens Gaver, da søger at have overflødigen til Menighedens Opbyggelse. 13 Derfor, hvo, som taler med et (fremmed) Tungemaal, bede, at han maa kunne udlægge det. 14 Thi dersom jeg beder med et (fremmed) Tungemaal, da beder vel min Aand, men min Forstand er uden Frugt. 15 Hvad er altsaa (at gjøre)? Jeg vil bede med Aanden, men jeg vil og bede med Forstanden; jeg vil synge med Aanden, men jeg vil og synge med Forstanden. 16 Efterdi, dersom du priser Gud med Aanden (alene), hvorledes kan den, som hører til Lægfolk, sige Amen til din Taksigelse, da han ikke veed, hvad du siger? 17 Thi vel takker du (Gud) smukt, men den anden opbygges ikke. 18 Jeg takker min Gud, at jeg taler mere i (fremmede) Tungemaal end I alle; 19 men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord forstaaeligen, paa det jeg og kan undervise Andre, end ti tusinde Ord med et (fremmed) Tungemaal. 20 Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Henseende til Ondskab; i Forstand derimod værer Fuldvoxne. 21 Der er skrevet i Loven: Ved dem, som have andre Tungemaal, og ved andre Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren. 22 Derfor ere de (fremmede) Tungemaal til et Tegn, ikke for dem, som troe, men for de Vantroe; men Prophetien (er et Tegn), ikke for de Vantroe, men for dem, som troe. 23 Dersom altsaa den ganske Menighed kom tilsammen paa eet Sted, og Alle tale de med (fremmede) Tungemaal, men der kom Lægfolk eller Vantroe ind, vilde de ikke sige, at I vare galne? 24 Men dersom Alle prophetere, og der kommer nogen Vantro eller Lægmand ind, da overbevises han af Alle, han vises til rette af Alle, 25 de skjulte (Tanker) i hans Hjerte aabenbares; og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud, og forkynde, at Gud er sandeligen i eder.
  • 1 Tim 5:22 : 22 Læg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.
  • 2 Tim 1:6 : 6 Derfor paaminder jeg dig, at du igjen opflammer den Guds Naadegave, som er i dig formedelst mine Hænders Paalæggelse.