Verse 17

Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn.

Referenced Verses

  • Apg 5:28 : 28 Bøde vi eder ikke alvorligen, at I ikke skulde lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med eders Lære og ville føre dette Menneskes Blod over os.
  • Apg 5:39-40 : 39 men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader eder dog ikke befindes som de, der endog ville stride mod Gud. 40 Da adløde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, og de lode dem fare.
  • Rom 10:16-18 : 16 Men de adløde ikke alle det gode Budskab; thi Esaias siger: Herre! hvo haver troet det, han hørte af os? 17 Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord. 18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo sandelig, deres Røst er udgangen over al Jorden, og deres Ord til Jorderiges Grændser.
  • Rom 15:18-22 : 18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning, 19 ved Tegns og Undergjerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien haver tilfulde forkyndt Christi Evangelium; 20 dog saaledes, at jeg haver synderlig Lyst til at prædike Evangelium, ikke der, hvor Christus var nævnet, paa det at jeg ikke skulde bygge paa en fremmed Grundvold, 21 men, som skrevet staaer: De, for hvilke Intet var kundgjort om ham, skulle see, og de, som ikke havde hørt, skulle forstaae. 22 Derved er jeg og mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.
  • 1 Tess 1:8 : 8 thi fra eder er Herrens Ord lydeligen hørt, ikke alene i Macedonien og Achaia, men eders Tro til Gud er og bleven kundbar allevegne, saa at vi ikke have behov at tale derom;
  • 1 Tess 2:15-16 : 15 hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesum og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage ikke Gud, og ere alle Mennesker imod, 16 og formene os at tale til Hedningerne, for at de maatte frelses, saa at de altid opfylde deres Synders Maal. Men Vreden kommer over dem til Undergang.
  • 2 Krøn 25:15-16 : 15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand? 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
  • Sal 2:1-4 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
  • Jes 30:8-9 : 8 Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan være til den sidste Dag, altid, indtil evig (Tid). 9 Thi det er et gjenstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov, 10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting; 11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
  • Jer 20:1-3 : 1 Og Paschur, Immers Søn, Præsten, hvilken var en Befalingsmand, en Fyrste i Herrens Huus, hørte Jeremias, som spaaede disse Ord. 2 Og Paschur slog Jeremias, Propheten, og satte ham i Fængslet, hvilket var i Benjamins den høie Port, som var i Herrens Huus. 3 Og det skede om anden Dag, da lod Paschur Jeremias gaae ud af Fængslet, og Jeremias sagde til ham: Herren kalder ikke dit Navn Paschur, men Magor Missabib.
  • Jer 29:25-32 : 25 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi du udsendte Breve i dit Navn til alt Folket, som er i Jerusalem, og til Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, og til alle Præsterne, sigende: 26 Herren haver sat dig til Præst i Jojadas, Præstens, Sted, at være Tilsynsmand i Herrens Huus over hver Mand, som er gal, og som spaaer, at du skal lægge dem i Fængsel og i Stokken; 27 hvorfor haver du da ikke skjældt paa Jeremias, den Anathothiter, den, som spaaede eder? 28 Thi derfor haver han sendt til os i Babel og sagt: Det skal forhale længe; bygger Huse og boer, og planter Haver og æder deres Frugt. 29 Og Zephanja, Præsten, læste dette Brev for Jeremias, Prophetens, Øren. 30 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende: 31 Send til alle Bortførte, sigende: Saa sagde Herren om Semaja, den Nechelamiter: Fordi at Semaja haver spaaet eder, og jeg, jeg haver ikke sendt ham, og han gjør det, at I forlade eder paa Løgn, 32 derfor, saa siger Herren: See, jeg vil hjemsøge Semaja, den Nechelamiter, og hans Sæd; han skal ikke have Nogen, som skal boe midt iblandt dette Folk, og han skal ikke see paa det Gode, som jeg vil gjøre ved mit Folk, siger Herren; thi han talede om Afvigelse imod Herren.
  • Jer 38:4 : 4 da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa denne Maade gjør han, at Krigsmændenes Hænder, deres, som ere overblevne i denne Stad, og alt Folkets Hænder synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Fred, men Ulykke.
  • Dan 2:34-35 : 34 Du saae dette, indtil der blev en Steen afhuggen, hvilket ikke skede med Hænder, og den slog til Billedet paa dets Fødder af Jern og Leer, og knuste dem. 35 Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.
  • Amos 2:12 : 12 Men I skjenkede Nasiræerne Viin, og gave Befaling over Propheterne, sigende: I skulle ikke spaae.
  • Amos 7:12-17 : 12 Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak, fly du til Judæ Land, og æd der Brød, og spaa der. 13 Men du skal ikke blive ved ydermere at spaae i Bethel; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Huus. 14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg var ikke en Prophet, og jeg var ikke en Prophets Søn, men jeg var en Fæhyrde, og En, som sankede vilde Morbær. 15 Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel. 16 Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus. 17 Derfor sagde Herren saaledes: Din Hustru skal bedrive Horeri i Staden, og dine Sønner og dine Døttre skulle falde ved Sværdet, og dit Land deles med Snoren, og du, du skal døe i et ureent Land, og Israel skal visseligen bortføres af sit Land.
  • Mika 2:6-7 : 6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser. 7 Du, som er kaldet Jakobs Huus, mon Herrens Aand være forkortet? mon disse være hans Idrætter? mon mine Ord ikke skulle gjøre vel imod den, som vandrer oprigtig?
  • Matt 27:64 : 64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at hans Disciple ikke skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: Han er opreist fra de Døde; og den sidste Forførelse skal blive værre end den første.
  • Joh 11:47-48 : 47 Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn. 48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk.
  • Apg 4:21 : 21 Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.
  • Apg 4:29-30 : 29 Og nu, Herre! see til deres Trudsler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed, 30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
  • Apg 5:24 : 24 Men der baade den Ypperstepræst og Templets Høvedsmand og de (andre) Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad der vilde blive af dette.