Verse 8

Og han gav ham Omskjærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag; og Isak (avlede) Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher.

Referenced Verses

  • 1 Mos 17:9-9 : 9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere. 10 Denne er min Pagt, som I skulle holde imellem mig og imellem eder, og imellem din Afkom efter dig: Alt Mandkjøn skal omskjæres hos eder. 11 Og I skulle omskjære eders Forhuds Kjød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder. 12 Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskjæres af eder hos eders Efterkommere, det hjemmefødte Barn og det, som er kjøbt for Penge af hver Fremmeds Søn, som ikke er selv af din Afkom. 13 Din Hjemmefødte og den for dine Penge Kjøbte skal visseligen omskjæres, og min Pagt i eders Kjød skal være til en evig Pagt. 14 Og er det et Drengebarn, som haver Forhud, og hans Forhuds Kjød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Person udslettes fra sine Folk; han haver brudt min Pagt.
  • 1 Mos 35:23-26 : 23 (Disse vare) Leas Sønner: Jakobs Førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaschar og Sebulon. 24 Rachels Sønner vare: Joseph og Benjamin. 25 Og Bilhas, Rachels Piges, Sønner vare: Dan og Naphthali. 26 Og Silpas, Leas Piges, Sønner vare: Gad og Aser; disse ere Jakobs Sønner, som ham bleve fødte i Paddan-Aram.
  • Apg 2:29 : 29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
  • 1 Mos 35:16 : 16 Og de reiste fra Bethel, og der de vare endnu ikkun en Bymark fra Ephrath, da fødte Rachel; og det gik hende haardeligen, der hun fødte.
  • 1 Mos 35:18 : 18 Og det skede, der hendes Sjæl foer ud, thi hun døde, da kaldte hun hans Navn Benoni; men hans Fader kaldte ham Benjamin.
  • Rom 4:10 : 10 Hvorledes blev den da tilregnet? da han var bleven omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var bleven omskaaren, men da han havde Forhud.
  • Rom 9:9-9 : 9 Thi dette er Forjættelsens Ord: Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn. 10 Men ikke hun alene (havde Forjættelsen), men og Rebekka, der hun var frugtsommelig ved Een, (nemlig) Isak, vor Fader. 11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte — 12 da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre, 13 som skrevet er: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.
  • Gal 3:15 : 15 Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil.
  • Gal 3:17 : 17 Men dette siger jeg: Den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christo, kan Loven, som blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rygge, saa at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.
  • Hebr 7:4 : 4 Betragter dog, hvor stor denne er, hvem Patriarchen Abraham endog gav Tiende af Byttet.
  • 2 Mos 1:1-4 : 1 Og disse ere Israels Sønners Navne, de, som kom ind i Ægypten; med Jakob kom de ind, hver med sit Huus: 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda; 3 Isaschar, Sebulon og Benjamin; 4 Dan og Naphthali, Gad og Aser.
  • 1 Krøn 1:34 : 34 Og Abraham avlede Isak; Isaks Sønner vare: Esau og Israel.
  • 1 Krøn 2:1-2 : 1 Disse vare Israels Sønner: Ruben, Simeon, Levi og Juda, Isaschar og Sebulon, 2 Dan, Joseph og Benjamin, Naphthali, Gad og Aser.
  • Matt 1:2 : 2 Abraham avlede Isak; men Isak avlede Jakob; men Jakob avlede Juda og hans Brødre.
  • Joh 7:22 : 22 Moses gav eder Omskjærelsen, — ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene — og I omskjære et Menneske paa Sabbaten.
  • 1 Mos 21:1-4 : 1 Og Herren besøgte Sara, saasom han havde sagt; og Herren gjorde Sara, eftersom han havde talet. 2 Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham. 3 Og Abraham kaldte sin Søns Navn, den, som ham var født, som Sara havde født ham, Isak. 4 Og Abraham omskar Isak, sin Søn, der han var otte Dage gammel, saasom Gud havde befalet ham.
  • 1 Mos 25:21-26 : 21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrues Vegne, thi hun var ufrugtsommelig; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik. 22 Og Børnene stødtes tilhobe i hende, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor (fornemmer) jeg dette? og hun gik at adspørge Herren. 23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to (Slags) Folk skulle skille sig af dine Indvolde, og (det ene) Folk skal være stærkere end (det andet) Folk, og det større skal tjene det mindre. 24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv. 25 Og den Første kom frem, han var ganske rød, som en lodden Kappe, og de kaldte hans Navn Esau. 26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
  • 1 Mos 29:31-30:24 : 31 Der Herren saae, at Lea var foragtet, da gjorde han hende frugtsommelig; men Rachel var ufrugtsommelig. 32 Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Fordi Herren haver sett paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig. 33 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Fordi Herren haver hørt, at jeg var forsmaaet, da haver han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon. 34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi. 35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde. 1 Og Rachel saae, at hun ikke fødte Jakob (Børn); da bar Rachel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Skaf mig Børn, og hvis ikke, da døer jeg. 2 Og Jakob blev saare vred paa Rachel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt? 3 Da sagde hun: See, der er min Tjenestepige Bilha, gak til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa opbygges af hende 4 Saa gav hun ham Bilha, sin Pige, til Hustru, og Jakob gik til hende. 5 Og Bilha undfik og fødte Jakob en Søn. 6 Da sagde Rachel: Gud haver dømt mig og hørt ogsaa min Røst, og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan. 7 Og Bilha, Rachels Pige, undfik endnu og fødte, Jakob en anden Søn. 8 Da sagde Rachel: Jeg haver kjæmpet en meget stor Kamp med min Søster, jeg haver og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naphthali. 9 Og Lea saae, at hun havde holdt op at føde, og hun tog Silpa, sin Pige, og gav Jakob hende til Hustru. 10 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn. 11 Da sagde Lea: Her kommer en Hær, og hun kaldte hans Navn Gad. 12 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn. 13 Da sagde Lea: Til min Lyksalighed, thi Døttre prise mig salig; og hun kaldte hans Navn Aser. 14 Og Ruben gik i de Dage, man høstede Hvede, og fandt Dudaim paa Marken, og bar dem til Lea, sin Moder; da sagde Rachel til Lea: Kjære, giv mig af din Søns Dudaim. 15 Og hun sagde til hende: Er det en ringe Ting, at du haver taget min Mand, og du tager ogsaa min Søns Dudaim? og Rachel sagde: Derfor maa han ligge hos dig i denne Nat, for din Søns Dudaim. 16 Der Jakob kom af Marken om Aftenen, da gik Lea ud mod ham og sagde: Til mig skal du komme, thi jeg haver aldeles leiet dig for min Søns Dudaim; saa laae han hos hende den samme Nat. 17 Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn. 18 Og Lea sagde: Gud haver givet mig min Løn, for jeg gav min Mand min Tjenestepige; og hun kaldte hans Navn Isaschar. 19 Og Lea undfik endnu og fødte Jakob den sjette Søn. 20 Og Lea sagde: Gud haver givet mig, ja mig en god Gave, denne Gang skal min Mand boe hos mig, thi jeg haver født ham sex Sønner; og hun kaldte hans Navn Sebulon. 21 Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina. 22 Og Gud ihukom Rachel, og Gud hørte hende og gjorde hende frugtsommelig. 23 Og hun undfik og fødte en Søn, og sagde: Gud haver borttaget min Forsmædelse. 24 Saa kaldte hun hans Navn Joseph og sagde: Herren tillægge mig en anden Søn!