Verse 29

Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.

Referenced Verses

  • 5 Mos 14:27 : 27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
  • 5 Mos 15:10 : 10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
  • 5 Mos 16:11 : 11 Og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er inden dine Porte, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er midt iblandt dig, paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der.
  • Ordsp 19:17 : 17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
  • 5 Mos 16:14 : 14 Og du skal være glad i din Høitid, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte.
  • 5 Mos 24:19-21 : 19 Naar du haver høstet din Høst paa din Ager og glemt et Neg paa Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det, det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al dine Hænders Gjerning. 20 Naar du haver rystet dit Olietræ, da skal du ikke afryste Grenene efter dig; det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til. 21 Naar du haver plukket din Viingaard, da skal du ikke eftersanke efter dig; det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til.
  • Sal 41:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Ordsp 3:9-9 : 9 Ær Herren af dit Gods og af alt dit Indkommes første (Frugt); 10 saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.
  • Ordsp 11:24 : 24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel.
  • 2 Mos 22:21-24 : 21 Og du skal ikke plage en Fremmed og ikke undertrykke ham, thi I have været fremmede i Ægypti Land. 22 I skulle ikke plage nogen Enke eller Faderløs. 23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab. 24 Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.
  • 3 Mos 19:34 : 34 Den Fremmede, som er fremmed hos eder, skal være eder som en Indfødt af eder, og du skal elske ham som dig selv, thi I have været fremmede i Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud
  • 5 Mos 12:12 : 12 Og I skulle være glade for Herrens eders Guds Ansigt, I og eders Sønner og eders Døttre, og eders Tjenere og eders Tjenestepiger, og Leviten, som er i eders Porte, thi han haver ingen Deel eller Arv med eder.
  • 5 Mos 26:12-13 : 12 Naar du haver fuldendt at tiende al Tienden af dit Indkomme i det tredie Aar, som er Tiendens Aar, og du haver givet Leviten, den Fremmede, den Faderløse og Enken, at de maae æde inden dine Porte og blive mætte, 13 da skal du sige for Herrens din Guds Ansigt: Jeg haver borttaget det Hellige af Huset, og givet ogsaa Leviten og den Fremmede, den Faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du haver budet mig; jeg haver ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud.
  • Job 31:16-22 : 16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine, 17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf, 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende — 19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække, 20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld, 21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten, 22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.
  • Jes 58:7-9 : 7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød. 8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig. 9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret, 10 og (dersom) du fremdrager dit Hjerte for den Hungrige og mætter en fortrykt Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og din Mørkhed (skal være) som Middagen. 11 Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil. 12 Og (de, som komme) af dig, skulle bygge de gamle øde Steder, du skal opreise de Grundvolde, (som have ligget) fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes den, som tilmurer det Revne, som forbedrer Stierne igjen, at (man kan) boe (der).
  • Mal 3:10-11 : 10 Fører al Tienden til (mit) Forraadshuus, og lader Spise være i mit Huus, og lader dem dog prøve mig derved, sagde den Herre Zebaoth, om jeg ikke skal aabne eder Himmelens Sluser og udgyde eder Velsignelse, indtil (I have) ikke nok (at tage udi). 11 Og jeg vil skjælde (og straffe) Æderen for eders Skyld, at den ikke skal fordærve eder Frugten paa Landet, og Viintræet skal ikke være eder ufrugtbart paa Marken, sagde den Herre Zebaoth.
  • Luk 6:35 : 35 Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.
  • Luk 11:41 : 41 Giver dog til Almisse de Ting, som ere deri; see, saa ere alle Ting eder rene.
  • Luk 14:12-14 : 12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag. 13 Men naar du gjør et Gjæstebud, da indbyd Fattige, Krøblinger, Halte, Blinde; 14 saa skal du være salig; thi de have ikke at betale dig igjen, men det skal igjen gives dig i de Retfærdiges Opstandelse.
  • 2 Kor 9:6-9 : 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse. 7 Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver. 8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning; 9 ligesom skrevet er: Han udspredte, han gav de Fattige, hans Godgjørenhed bliver til evig Tid. 10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter, 11 at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken ved os bevirker Taksigelse til Gud;
  • Hebr 13:2 : 2 Glemmer ikke Gjæstfrihed; thi ved den have Nogle, uden at vide det, herbergeret Engle.
  • Jak 1:27 : 27 En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.