Verse 13

da skal du sige for Herrens din Guds Ansigt: Jeg haver borttaget det Hellige af Huset, og givet ogsaa Leviten og den Fremmede, den Faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du haver budet mig; jeg haver ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud.

Referenced Verses

  • Sal 119:141 : 141 Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
  • Sal 119:153 : 153 See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
  • Sal 119:176 : 176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
  • Ordsp 3:1 : 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
  • Apg 24:16 : 16 Men i det Samme øver jeg mig selv at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
  • 2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
  • 2 Kor 11:31 : 31 Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver.
  • 1 Tess 2:10 : 10 I ere Vidner, og Gud, til, hvor helligen og retfærdigen og ustraffeligen vi omgikkes med eder, I Troende!
  • 1 Joh 3:17-22 : 17 Men den, som haver Verdens Gods, og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? 18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed. 19 Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn; 20 thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting. 21 I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud, 22 og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.
  • 5 Mos 14:29 : 29 Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.
  • 5 Mos 24:19-21 : 19 Naar du haver høstet din Høst paa din Ager og glemt et Neg paa Ageren, da skal du ikke vende tilbage at tage det, det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al dine Hænders Gjerning. 20 Naar du haver rystet dit Olietræ, da skal du ikke afryste Grenene efter dig; det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til. 21 Naar du haver plukket din Viingaard, da skal du ikke eftersanke efter dig; det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til.
  • 5 Mos 26:12 : 12 Naar du haver fuldendt at tiende al Tienden af dit Indkomme i det tredie Aar, som er Tiendens Aar, og du haver givet Leviten, den Fremmede, den Faderløse og Enken, at de maae æde inden dine Porte og blive mætte,
  • Job 31:16-20 : 16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine, 17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf, 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende — 19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække, 20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,
  • Sal 18:21-24 : 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke. 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
  • Sal 26:1-3 : 1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble. 2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte. 3 Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
  • Sal 26:6 : 6 Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!
  • Sal 119:93 : 93 Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
  • Sal 119:139 : 139 Min Nidkjærhed havde nær udryddet mig, thi mine Modstandere havde glemt dine Ord.