Verse 10

Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham.

Referenced Verses

  • 1 Tess 5:11 : 11 Formaner derfor hverandre, og opbygger den Ene den Anden, ligesom I og gjøre.
  • Gal 6:1 : 1 Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.
  • 1 Tess 4:18 : 18 Saa trøster hverandre med disse Ord!
  • 1 Mos 4:8 : 8 Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.
  • 2 Mos 32:2-4 : 2 Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døttres Øren, og bærer dem til mig. 3 Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron. 4 Og han tog det af deres Haand, og dannede det med en Stiil, og gjorde en støbt Kalv deraf; og de sagde: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
  • 2 Mos 32:21 : 21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det?
  • 5 Mos 9:19-20 : 19 Thi jeg gruede for den Vrede og den Hastighed, med hvilken Herren var vred paa eder, til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa denne Gang. 20 Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid.
  • 1 Sam 23:16 : 16 Da gjorde Jonathan, Sauls Søn, sig rede og gik hen i Skoven til David; og han styrkede hans Haand i Gud.
  • 2 Sam 11:27 : 27 Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.
  • 2 Sam 12:7-9 : 7 Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand, 8 og jeg gav dig din Herres Huus og din Herres Hustruer i dit Skjød, og gav dig Israels og Judæ Huus; og dersom det er lidet, da vilde jeg lagt dig Saadant og Saadant til. 9 Hvorfor haver du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øine? Uria, den Hethiter, har du slaget (ihjel) med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham haver du slaget (ihjel) med Ammons Børns Sværd. 10 Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Huus evindeligen, fordi at du foragtede mig og tog Urias, den Hethiters, Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru. 11 Saa sagde Herren: See, jeg vil opreise Ulykke over dig af dit Huus, og tage dine Hustruer for dine Øine og give din Næste, at han skal ligge hos dine Hustruer for denne klare Sol. 12 Thi du, du haver gjort det i Løndom, men jeg, jeg vil gjøre denne Gjerning for al Israel og for Solen. 13 Da sagde David til Nathan: Jeg haver syndet imod Herren; og Nathan sagde til David: Herren har ogsaa borttaget din Synd, du skal ikke døe. 14 Dog, efterdi du haver kommet Herrens Fjender til at bespotte ved denne Gjerning, skal ogsaa den Søn, som dig er født, visseligen døe.
  • 2 Sam 14:6 : 6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.
  • Job 4:3-4 : 3 See, du haver underviist Mange, og styrket de trætte Hænder. 4 Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
  • Jes 35:3-4 : 3 Styrker de afmægtige Hænder og bekræfter de snublende Knæ. 4 Siger til de Mistrøstige af Hjertet: Værer frimodige, frygter ikke; see, eders Gud skal komme med Hevn, (ja) Guds Betaling, han, han skal komme og frelse eder.
  • Luk 22:31-32 : 31 Men Herren sagde: Simon! Simon! see, Satanas begjærede eder, at sigte (eder) som Hvede. 32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade; og naar, du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
  • Gal 2:11-14 : 11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste. 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen. 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri. 14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?