Verse 29

Alene see, dette haver jeg fundet, at Gud gjorde et Menneske oprigtigt, men de, de opsøgte mange Fornuftigheder.

Referenced Verses

  • 1 Mos 1:26-27 : 26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden. 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem.
  • 1 Mos 3:6-7 : 6 Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad. 7 Da oplodes begges deres Øine, og de kjendte, at de vare nøgne; og de heftede Figenblade og gjorde sig Skjørter.
  • Jer 4:22 : 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
  • Esek 22:6-9 : 6 See, Fyrsterne i Israel, de vare hver i dig efter sin Arms (Styrke) til at udøse Blod. 7 De ringeagtede Fader og Moder i dig, de handlede med Vold imod den Fremmede midt udi dig, de forfordelede Faderløs og Enke i dig. 8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater. 9 Bagvaskere vare i dig, paa det de kunde udøse Blod; og de aade paa Bjergene i dig, de gjorde skjændelige Ting midt i dig. 10 Man haver blottet en Faders Blusel i dig, de have krænket (den Qvinde, som var) ureen ved Fraskillelse. 11 Og man haver bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man haver besmittet sin Sønnekone skjændeligen, og man haver krænket sin Søster, sin Faders Datter, i dig. 12 De toge Skjenk i dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt, og forfordelede din Næste med Vold, og glemte mig, siger den Herre Herre. 13 Og see, jeg haver slaget med min Haand for din Gjerrighed, som du bedrev, og over dit Blod, som var midt i dig.
  • Mark 7:8-9 : 8 Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Anordning med at toe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting. 9 Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning.
  • Apg 7:40-43 : 40 Gjør os Guder, som kunne gaae foran os; thi vi vide ikke, hvad der er vederfaret denne Moses, som udførte os af Ægypti Land. 41 Og de gjorde en Kalv i de samme Dage, og fremførte Offer for Afguden, og vare lystige over deres Hænders Gjerninger. 42 Men Gud vendte sig (fra dem) og gav dem hen at tjene Himmelens Hær, saasom skrevet er i Propheternes Bog: Mon I, Israels Huus! have offret mig Slagtoffere og (andre) Offere i fyrretyve Aar i Ørkenen? 43 Og I bare Molochs Telt og Remphans, eders Guds Stjerne, de Billeder, som I have gjort for at tilbede dem; og jeg vil forflytte eder bort paa hiin Side Babylon.
  • Rom 1:21-32 : 21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket. 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer, 23 og have forvendt den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med Billedet af et forkrænkeligt Menneske og af Fugle og af fireføddede Dyr og af Orme. 24 Derfor haver og Gud givet dem hen i deres Hjerters Begjæringer til Ureenhed, saa at (de) vanære deres egne Legemer indbyrdes. 25 De have forvendt Guds Sandhed til Løgn og have dyrket og tjent Skabningen over Skaberen, som er velsignet i Evighed, Amen! 26 For denne Sags Skyld haver Gud givet dem hen til skjændige Lyster; thi baade deres Qvinder forvendte den naturlige Brug til den unaturlige, 27 og desligeste bleve ogsaa Mændene, som forlode Qvindens naturlige Brug, optændte i deres Lyst til hverandre, saa at Mænd med Mænd øvede Uteerlighed og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde sig, paa dem selv. 28 Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige, 29 opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab, fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart, 30 Øretudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, stortalende, kløgtige til Ondt, Forældre ulydige, 31 uforstandige, troløse, ukjærlige, uforligelige, ubarmhjertige; 32 hvilke, enddog de kjende Guds retfærdige Dom, — at de, som gjøre saadanne Ting, ere skyldige at døe — dog ikke alene gjøre det, men have endog Velbehag i dem, som det gjøre.
  • Rom 3:9-9 : 9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd, 10 som skrevet staaer: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een; 11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud. 12 Alle ere afvegne, de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør godt, der er end ikke Een. 13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber; 14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed; 15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod; 16 der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie, 17 og de have ikke kjendt Fredens Vei. 18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine. 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom.
  • Ef 2:2-3 : 2 udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrste, som haver Magt i Luften, den Aand, der nu er virksom i Vantroens Børn; 3 iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjærligheder, idet vi gjorde Kjødets og Tankernes Villie, og vare af Naturen Vredens Børn, som og de Andre.
  • Tit 3:3 : 3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
  • 1 Mos 5:1 : 1 Denne er Menneskens Slægters Bog: Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse.
  • 1 Mos 6:5-6 : 5 Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag. 6 Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bekymrede ham i hans Hjerte
  • 1 Mos 6:11-12 : 11 Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fyldt med Vold. 12 Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.
  • 1 Mos 11:4-6 : 4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og Taarn, hvis Spidse (kan naae op) til Himmelen, og lader os gjøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden. 5 Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede. 6 Og Herren sagde: See, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gjøre; og nu skulde det ikke formenes dem, Alt, hvad de have overlagt at gjøre?
  • Sal 99:8 : 8 Herre, vor Gud! du bønhørte dem, du var dem en Gud, som tilgav, og (du var) en Hevner over deres Gjerninger.
  • Sal 106:29 : 29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem.
  • Sal 106:39 : 39 Og de gjorde sig urene ved deres Gjerninger, og de horede ved deres Idrætter.
  • Jer 2:12-13 : 12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren. 13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.