Verse 14

Der er (endnu) en Forfængelighed, som skeer paa Jorden: at der ere Retfærdige, hvilke det rammer efter de Ugudeliges Gjerning, og der ere Ugudelige, hvilke det rammer efter de Retfærdiges Gjerning; jeg sagde, at dette er ogsaa Forfængelighed.

Referenced Verses

  • Fork 7:15 : 15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
  • Fork 2:14 : 14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
  • Mal 3:15 : 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
  • Fork 9:1-3 : 1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt. 2 Alting (vederfares dem), saasom alle (Andre); det hændes eens den Retfærdige og den Ugudelige, den Gode og Rene og den Urene, og den, som offrer, og den, som ikke offrer; som den Gode, saa en Synder, den, som sværger, saasom den, der frygter for Ed. 3 Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.
  • Job 21:7 : 7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue?
  • Sal 73:3 : 3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.
  • Sal 73:12-14 : 12 See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset. 13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed, 14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).
  • Job 21:17-34 : 17 Hvor tidt udslukkes de Ugudeliges Lygte, og deres Ulykke kommer over dem, (idet Gud) uddeler dem Smerter i sin Vrede! 18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler. 19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det. 20 Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed. 21 Thi hvad Lyst skal han have til sit Huus efter sig, naar hans Maaneders Tal er deelt midt over? 22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie? 23 Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg. 24 Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld. 25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode. 26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem. 27 See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig; 28 at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun? 29 Have I ikke adspurgt dem, som gaae forbi paa Veien, og kjende I ikke deres Tegn? 30 at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag. 31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham? 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien. 33 Jordklimperne ved Bækken smage ham vel, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem, (som vare) for ham, er ikke Tal. 34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.
  • Job 24:21-25 : 21 Han fortærer en Ufrugtsommelig, som ikke føder, og han vilde ikke gjøre en Enke Godt. 22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv. 23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie. 24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax. 25 Og er det nu ikke (saa)? hvo kan straffe mig for Løgn og gjøre min Tale til Intet?
  • Fork 10:5 : 5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:
  • Jer 12:1 : 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
  • Job 9:22-24 : 22 Dette Ene sagde jeg derfor: Han, han udrydder den Fuldkomne og den Ugudelige. 23 Om han end med Svøbe dræber (Nogen) hasteligen, da spotter han de Uskyldiges Fristelse. 24 Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?
  • Fork 4:4 : 4 Fremdeles saae jeg alt Arbeide og al Redelighed i det, som gjøres, at den (tilfører) et Menneske Avind af det andet; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
  • Fork 4:8 : 8 Der er En eenlig og ikke selv anden, og haver hverken Søn eller Broder, dog er der ingen Ende paa alt hans Arbeide, og hans Øine mættes ikke af Rigdom, og (han siger ikke): Hvem arbeider jeg til og lader min Sjæl fattes det Gode? dette er ogsaa Forfængelighed, og det er en ond Møie.