Verse 16

saa I fremfor alle Ting gribe Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile;

Referenced Verses

• 1 Pet 5:8-9 : 8 Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge. 9 Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
• 1 Joh 5:4-5 : 4 Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden. 5 Hvo er den, som overvinder Verden, uden den, som troer, at Jesus er Guds Søn?
• 1 Mos 15:1 : 1 Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
• Sal 56:3-4 : 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)! 4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
• Sal 56:10-11 : 10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette veed jeg, at du er min Gud. 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
• Sal 120:4 : 4 (Den er som) den Vældiges skjærpede Pile med Gløder af Enebærtræ.
• Ordsp 18:10 : 10 Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
• 2 Kor 1:24 : 24 Ikke at vi herske over eders Tro; men vi ere Medarbeidere til eders Glæde, thi I staae faste i Troen.
• 2 Kor 4:16-18 : 16 Derfor blive vi ikke trætte, men om endog vort udvortes Menneske gaaer til grunde, fornyes dog det indvortes Dag fra Dag; 17 thi vor Trængsel, som er stakket og let, bringer os en evig og over al Maade vigtig Herlighed; 18 idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.
• 1 Tess 5:19 : 19 Udslukker ikke Aanden.
• Hebr 6:17-18 : 17 Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil, 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,
• Hebr 11:24-34 : 24 Formedelst Tro negtede Moses, der han var bleven stor, at kaldes Pharaos Datters Søn, 25 og valgte heller at lide Ondt med Guds Folk, end at have Syndens timelige Nydelse, 26 da han agtede Christi Forsmædelse for større Rigdom, end Ægyptens Liggendefæ; thi han saae hen til Belønningen. 27 Formedelst Tro forlod han Ægypten og frygtede ikke for Kongens Vrede; thi han holdt hart ved den Usynlige, som om han saae ham. 28 Formedelst Tro anordnede han Paasken og Blodsbestænkelsen, at den, som ødelagde de Førstefødte, skulde ikke røre dem. 29 Formedelst Tro gik de igjennem det røde Hav, som igjennem tørt Land; men da Ægypterne forsøgte det samme, druknede de. 30 Formedelst Tro faldt Jerichos Mure, efterat de vare omringede i syv Dage. 31 Formedelst Tro omkom ikke Skjøgen Rahab med de Vantroe; thi hun havde annammet Speiderne med Fred. 32 Dog hvi taler jeg mere? Tiden vilde jo fattes mig, hvis jeg fortalte om Gideon og Barak og Samson og Jephtha, om David og Samuel og Propheterne, 33 hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelserne, stoppede Løvers Mund, 34 slukkede Ildens Kraft, undflyede Sværdets Od, fik Kræfter igjen efter Skrøbelighed, bleve vældige i Krigen, bragte Fjenders Leire til at vige.