Verse 3

Derfor, du Menneskesøn! gjør dig Flyttetøi, og flyt om Dagen derfra for deres Øine; og du skal flytte fra dit Sted til et andet Sted for deres Øine, om de maaskee vilde see det, enddog de ere et gjenstridigt Huus.

Referenced Verses

  • Jer 36:3 : 3 Maaskee Judæ Huus maatte høre al den Ulykke, som jeg tænker at gjøre dem, at de kunde omvende sig, hver fra sin den onde Vei, og jeg kunde forlade deres Misgjerninger og deres Synd.
  • Jer 26:3 : 3 Maaskee de vilde høre og omvende sig, hver fra sin onde Vei, og mig kunde angre det Onde, som jeg haver tænkt at gjøre ved dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld.
  • 2 Tim 2:25 : 25 med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,
  • Luk 20:13 : 13 Men Viingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min Søn, den Elskelige; maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig.
  • Jer 36:7 : 7 Maaskee deres (ydmyge) Begjæring kunde falde for Herrens Ansigt, og de maatte omvende sig, hver fra sin onde Vei; thi Vreden og Grumheden er stor, som Herren haver talet imod dette Folk.
  • Esek 4:1-9 : 1 Og du Menneskesøn! tag dig en Muursteen, og du skal lægge den for dit Ansigt og tegne derpaa Jerusalems Stad. 2 Og du skal gjøre en Beleiring imod den, og bygge et Bolværk imod den, og opkaste en Vold imod den, og du skal stille Leire imod den, og sætte Stormbukke imod den trindt omkring. 3 Men tag du for dig en Jernpande, og stil den (som) en Jernvæg imellem dig og imellem Staden, og beskik dit Ansigt imod den, og den skal beleires, og du skal beleire den; dette (skal være) Israels Huus til et Tegn. 4 Og du, lig paa din venstre Side, og du skal lægge Israels Huses Misgjerning derpaa; saa mange Dage, som du ligger derpaa, (saa længe) skal du bære deres Misgjerning. 5 Og jeg, jeg vil gjøre dig deres Misgjernings Aar til Dages Tal, tre hundrede og halvfemsindstyve Dage; og (saa længe) skal du bære Israels Huses Misgjerning. 6 Og (naar) du faaer fuldendt det, da skal du lægge dig anden Gang paa din høire Side og bære Judæ Huses Misgjerning fyrretyve Dage, (thi) jeg giver dig en Dag for et Aar. 7 Og du skal beskikke dit Ansigt og din blottede Arm til Jerusalems Beleiring, og du skal spaae imod den. 8 Og see, jeg vil lægge Reb paa dig, at du skal ikke vendes fra din ene Side til din anden, indtil du haver fuldendt din Beleirings Dage. 9 Saa tag du til dig Hvede og Byg og Bønner og Lindser og Hirsegryn og Spelt, og du skal lægge dem i eet Kar og gjøre dig Brød af dem; (efter) de Dages Tal, som du skal ligge paa din Side, tre hundrede og halvfemsindstyve Dage skal du æde det. 10 Og din Mad, som du skal æde, skal være efter Vægt, tyve Sekel til (hver) Dag; fra Tid til Tid skal du æde det. 11 Du skal og drikke Vand efter Maal, (nemlig) den sjette (Part) af en Hin; det skal du drikke fra Tid til Tid. 12 Og du skal æde en Bygkage; og den, den skal du bage for deres Øine ved Skarn, som er gaaet fra et Menneske. 13 Og Herren sagde: Saaledes skulle Israels Børn æde deres urene Brød iblandt Hedningerne, hvorhen jeg vil fordrive dem. 14 Men jeg sagde: Ak, Herre Herre! see, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg haver ikke ædet fra min Ungdom og indtil nu Aadsel eller Sønderrevet, og der er ikke kommet ureent Kjød i min Mund. 15 Og han sagde til mig: See, jeg haver givet dig Komøg istedetfor Menneskens Skarn, og du skal lave dit Brød over det. 16 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! see, jeg vil formindske Brøds Forraad i Jerusalem, at de skulle æde Brød efter Vægt og med Bekymring, og drikke Vand efter Maal og med Forskrækkelse, 17 fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning.
  • Esek 12:10-12 : 10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi. 11 Siig: Jeg er eders underlige Tegn; saasom jeg haver gjort, saaledes skal eder gjøres, de skulle bortføres, de skulle gaae i Fængsel. 12 Og Fyrsten, som er midt iblandt dem, skal bære (Saadant) paa Skuldrene i Mørket og udføre det, igjennem Væggen skulle de bryde til at udføre det derigjennem; han skal skjule sit Ansigt, paa det han, han skal ikke see Landet med et Øie.
  • Esek 33:11 : 11 Siig til dem: (Saasandt) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg haver ikke Behagelighed i den Ugudeliges Død, men i det, at den Ugudelige omvender sig fra sin Vei, at han maa leve; vender om, vender om fra eders de onde Veie, og hvorfor ville I døe, Israels Huus?
  • Luk 13:8-9 : 8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staae ogsaa dette Aar, indtil jeg faaer gravet derom og gjødet det, 9 om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.
  • Luk 13:34 : 34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne (forsamler) sine Kyllinger under sine Vinger! men I vilde ikke.
  • 5 Mos 5:29 : 29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaae dem vel, og deres Børn evindeligen!
  • 5 Mos 32:29 : 29 Gid de vare vise, saa skulde de faae Forstand paa dette; de skulde betragte deres Ende.
  • Sal 81:13 : 13 Saa lod jeg dem fare i deres Hjertes Stivhed, at de maatte vandre i deres Anslag.
  • Jer 13:1-9 : 1 Saa sagde Herren til mig: Gak, og kjøb dig et linned Bælte, og læg det over dine Lænder, og lad det ikke komme i Vand. 2 Og jeg kjøbte Bæltet efter Herrens Ord, og lagde det over mine Lænder. 3 Da skede Herrens Ord til mig anden Gang og sagde: 4 Tag Bæltet, som du kjøbte, som er over dine Lænder, og staa op, gak til Phrat og skjul det der i en Rift i Klippen. 5 Og jeg gik og skjulte det ved Phrat, saasom Herren bød mig. 6 Og det skede, da mange Dage (vare løbne) tilende, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Phrat og tag det Bælte derfra, som jeg befoel dig at skjule der. 7 Og jeg gik til Phrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og see, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til Noget. 8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde: 9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed. 10 Dette onde Folk, som vægrer sig for at høre mine Ord, som vandrer i sit Hjertes Stivhed og gaaer efter andre Guder til at tjene dem og at tilbede for dem, det skal være som dette Bælte, som ikke kan due til Noget. 11 Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.
  • Jer 18:2-9 : 2 Gjør dig rede, og du skal gaae ned i en Pottemagers Huus, og der vil jeg lade dig høre mine Ord. 3 Og jeg gik ned i Pottemagerens Huus, og see, han gjorde en Gjerning paa Hjulet. 4 Og det Kar, som han gjorde af Leret, blev fordærvet i Pottemagerens Haand; da begyndte han igjen, og gjorde et andet Kar deraf, eftersom det var ret for Pottemagerens Øine at gjøre. 5 Da skede Herrens Ord til mig, sigende: 6 Mon jeg ikke kan gjøre ved eder, I af Israels Huus! saasom denne Pottemager? siger Herren; see, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saa ere I af Israels Huus i min Haand. 7 I et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at nedbryde og til at fordærve. 8 Men (dersom) det samme Folk, imod hvilket jeg haver talet, omvender sig fra sin Ondskab, da skal det Onde angre mig, som jeg tænkte at gjøre ved det. 9 Og i et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at bygge og til at plante. 10 Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det. 11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter, 12 Men de sagde: Det er forloret; thi vi ville vandre efter vore Tanker, og gjøre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed.
  • Jer 19:1-9 : 1 Saa sagde Herren: Gak hen og kjøb en Pottemagers Leerkrukke, og (tag til dig nogle) af de Ældste for Folket og af de Ældste for Præsterne. 2 Og gak ud til Ben-Hinnoms Dal, som er udenfor Solens Port, og udraab der de Ord, som jeg vil tale til dig. 3 Og du skal sige: Hører Herrens Ord, Judæ Konger og Jerusalems Indbyggere! saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme Ulykke over dette Sted, at hver, som det hører, hans Øren skulle klinge, 4 fordi at de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed, og gjorde Røgelse for andre Guder derudi, hvilke de og deres Fædre og Judæ Konger ikke kjendte; og de have fyldt dette Sted med de Uskyldiges Blod, 5 og de have bygget Baals Høie til at opbrænde deres Sønner med Ild, Baal til Brændoffere, hvilket jeg ikke bød, og ei talede, og ei opkom i mit Hjerte. 6 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at man ikke mere skal kalde dette Sted Thophet eller Ben-Hinnoms Dal, men Mordets Dal. 7 Thi jeg vil udtømme Judæ og Jerusalems Raad paa dette Sted, og lade dem falde ved Sværdet for deres Fjenders Ansigt og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og jeg vil give Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden deres (døde) Kroppe til Spise. 8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager. 9 Og jeg vil lade dem æde deres Sønners Kjød og deres Døttres Kjød, og de skulle æde, hver sin Vens Kjød, i Beleiring og i Trang, med hvilke deres Fjender og de, som søge efter deres Liv, skulle trænge dem. 10 Og du skal sønderbryde Krukken for de Mænds Øine, som gik med dig. 11 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: Saaledes vil jeg sønderbryde dette Folk og denne Stad, som man sønderbryder en Pottemagers Kar, som ikke kan heles ydermere; og de skulle begrave i Thophet, fordi der skal (ellers) ikke være Rum at begrave. 12 Saaledes vil jeg handle med dette Sted, siger Herren, og med dets Indbyggere, og (det) for at gjøre denne Stad som Thophet. 13 Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder. 14 Og Jeremias kom fra Thophet, hvor Herren havde sendt ham hen til at spaae, og han stod i Herrens Huses Forgaard, og han sagde til alt Folket: 15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.
  • Jer 25:4-7 : 4 Og Herren haver sendt til eder alle sine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og I bøiede ikke eders Øre til at høre. 5 De sagde: Omvender eder dog, hver fra sin den onde Vei og fra sine Idrætters Ondskab, saa skulle I boe i Landet, som Herren gav eder og eders Fædre, fra Evighed indtil Evighed. 6 Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt. 7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
  • Jer 27:2 : 2 Saa sagde Herren til mig: Gjør dig Baand og Aag, og læg dem paa din Hals.