Verse 7

Velan, lader os fare ned og blande der deres Tungemaal, at den Ene ikke forstaaer den Andens Tungemaal.

Referenced Verses

  • 1 Mos 1:26 : 26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.
  • 1 Mos 42:23 : 23 Men de vidste ikke, at Joseph forstod det; thi Tolken (talede) imellem dem.
  • 5 Mos 28:49 : 49 Herren skal opføre et Folk over dig langt fra, fra Jordens Ende, saasom Ørnen flyver, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaaer;
  • Sal 2:4 : 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
  • Jer 5:15 : 15 See, jeg vil lade et Folk komme langt fra over eder, Israels Huus! siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, (som haver været til) fra gammel Tid, et Folk, hvis Tungemaal du ikke skal kjende, og ikke forstaae, hvad det skal tale,
  • Apg 2:4-9 : 4 Og de bleve alle opfyldte af den Hellig-Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale. 5 Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen. 6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal. 7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer? 8 Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte? 9 Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotamia og Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, 10 Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere, 11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal.
  • 1 Kor 14:2-9 : 2 Thi den, som taler med et (fremmed) Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden. 3 Men hvo, som propheterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst. 4 Hvo, som taler med et (fremmed) Tungemaal, opbygger sig selv, men hvo, som propheterer, opbygger Menigheden. 5 Men jeg vilde, at I kunde alle tale med (fremmede) Tungemaal, men mere, at I kunde prophetere; thi den, som propheterer, er større end den, som taler med (fremmede) Tungemaal; uden saa er, at han det udlægger, saa at Menigheden faaer Opbyggelse deraf. 6 Men nu, Brødre! dersom jeg kom til eder og talede med (fremmede) Tungemaal, hvad kunde jeg da gavne eder, saafremt jeg ikke talede med eder enten ved Aabenbarelse, eller ved Kundskab, eller ved Prophetie, eller ved Lærdom? 7 Ligesom de livløse Ting, der give Lyd, hvad enten det er en Fløite eller en Harpe, dersom de ikke give Forskjel paa Toner fra sig, hvorledes kan man da vide, hvad der er spillet paa Fløiten eller paa Harpen? 8 Thi og dersom en Basun giver en utydelig Lyd, hvo vil berede sig til Krig? 9 Saaledes og, dersom I ikke med Tungen fremføre en forstaaelig Tale, hvorledes kan man da vide, hvad der tales? I ville jo da tale hen i Veiret. 10 Saa mange Slags Sprog er der jo nu i Verden, og der er intet af dem, som jo haver sin Betydning. 11 Dersom jeg da ikke kjender Sprogets Betydning, bliver jeg en Udlænding for den, som taler, og den, som taler, bliver for mig en Udlænding.
  • 1 Kor 14:23 : 23 Dersom altsaa den ganske Menighed kom tilsammen paa eet Sted, og Alle tale de med (fremmede) Tungemaal, men der kom Lægfolk eller Vantroe ind, vilde de ikke sige, at I vare galne?
  • Sal 33:10 : 10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
  • Sal 55:9 : 9 Jeg vilde haste, at jeg kunde undkomme fra Uveir (og) fra Storm.
  • Jes 6:8 : 8 Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende, og hvo vil gaae for os? da sagde jeg: See, her er jeg, send mig.
  • Job 5:12-13 : 12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen; 13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
  • Job 12:20 : 20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.
  • 1 Mos 3:22 : 22 Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —
  • 1 Mos 10:5 : 5 Af disse bleve Hedningernes Øer adskilte i deres Lande, hver efter sit Tungemaal, efter deres Slægter i deres Folk.
  • 1 Mos 10:20 : 20 Disse ere Chams Børn efter deres Slægter, efter deres Tungemaal, i deres Lande, i deres Folk.
  • 1 Mos 10:32 : 32 Disse ere Noe Børns Slægter i deres Afkomme, i deres Folk; og af dem ere Folkene adskilte paa Jorden efter Floden.
  • 1 Mos 11:5 : 5 Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.