1 Mosebok 17:1
Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.
Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og jeg vil gjøre min Pagt imellem mig og imellem dig, og formere dig ganske Meget.
3 Da faldt Abram paa sit Ansigt; og Gud talede med ham og sagde:
4 (Hvad) mig (anlanger), see, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Hedningers Fader.
5 Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg haver gjort dig til mange Hedningers Fader.
1 Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.
2 Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig, og jeg, jeg gaaer hen foruden Børn? og den, der staaer mit Huus for, er den Elieser af Damascus.
24 Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
1 Og Herren aabenbaredes for ham i Mamre Lunde; og han sad i (sit) Pauluns Dør, der Dagen var hed.
2 Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.
7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.
1 Og Herren havde sagt til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Huus, til det Land, som jeg vil vise dig.
1 Og det skede derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
17 Staa op, vandre igjennem Landet i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.
18 Saa udslog Abram Paulun, og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.
7 Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Chaldæa, og du satte hans Navn, (at det skulde være) Abraham.
1 Og Abraham var gammel, vel ved Alder; og Herren havde velsignet Abraham i Alting.
24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.
3 Og jeg er aabenbaret Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herre, er jeg ikke kjendt af dem.
19 Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.
27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.
9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere.
17 Og Abraham faldt paa sit Ansigt og loe; og han sagde i sit Hjerte: Skulde mig fødes (et Barn), jeg, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?
17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det jeg gjør?
5 Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev ham født.
7 Og han sagde til ham: Jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Chaldæa, for at give dig dette Land, til at eie det.
13 Du skal være fuldkommen med Herren din Gud.
11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
2 Men han sagde: I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud aabenbaredes for vor Fader Abraham, der han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Charan;
7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.
13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
4 til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der i Herrens Navn.
14 Og Herren sagde til Abram, efterat Loth var skilt fra ham: Kjære, opløft dine Øine og see fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.
19 Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.
15 Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.
2 Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned i Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger til dig.