Verse 8

Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: See, min Herre agter paa Intet med mig, hvad i Huset er; og Alt, hvad han haver, haver han givet i min Haand.

Referenced Verses

• Ordsp 1:10 : 10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
• Ordsp 2:10 : 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
• Ordsp 2:16-19 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte. 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt; 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger; 19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
• Ordsp 5:3-8 : 3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie. 4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd. 5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede. 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem). 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale: 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
• Ordsp 6:20-25 : 20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov. 21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals. 22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig. 23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei, 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed. 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
• Ordsp 6:29 : 29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
• Ordsp 6:32-33 : 32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det. 33 Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes.
• Ordsp 7:5 : 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
• Ordsp 7:25-27 : 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier; 26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange. 27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
• Ordsp 9:13-18 : 13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget. 14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden, 15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:) 16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til: 17 De stjaalne Vande ere søde, og det skjulte Brød er nydeligt. 18 Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
• Ordsp 18:24 : 24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
• Ordsp 22:14 : 14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
• Ordsp 23:26-28 : 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie. 27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd. 28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,