Verse 2

Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dette Folk siger: Tiden er ikke kommen, Tiden til at bygge Herrens Huus.

Referenced Verses

• Neh 4:10 : 10 Da sagde Juda: Deres Kraft er skrøbelig, (som bære) Byrden, og Støvet er meget, og vi, vi kunne ikke bygge paa Muren.
• 4 Mos 13:31 : 31 Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi.
• Fork 9:10 : 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
• Høys 5:2-3 : 2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber. 3 Jeg haver afført mig (siger hun) min Kjortel, hvorledes skal jeg iføre mig den (igjen)? jeg haver toet mine Fødder, hvorledes skulde jeg gjøre dem skidne (igjen)?
• Fork 11:4 : 4 Hvo, som agter paa Veir, saaer ikke, og hvo, der seer til de tykke Skyer, høster ikke.
• Esra 4:23-5:2 : 23 Der nu Indholdet af Kong Artaxerxes Brev blev læst for Rehum og Simsai, Skriveren, og deres Selskab, da droge de hasteligen til Jerusalem til Jøderne, og forhindrede dem med Arm og Magt. 24 Da forhindredes den Gjerning paa Guds Huus, som var i Jerusalem; og den blev forhindret indtil Darii, Kongen i Persiens, Riges andet Aar. 1 Og de Propheter, Haggai, Propheten, og Sacharias, Iddos Søn, propheterede for Jøderne, som vare i Juda og i Jerusalem, i Israels Guds Navn til dem. 2 Da gjorde Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, sig rede og begyndte at bygge Guds Huus, som var i Jerusalem, og med dem de Guds Propheter, som styrkede dem.
• Ordsp 22:13 : 13 En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
• Ordsp 26:13-16 : 13 En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne. 14 (Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng. 15 En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen. 16 En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.
• Ordsp 29:25 : 25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.