Verse 13

Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende:

Referenced Verses

  • Luk 1:73 : 73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
  • 1 Mos 22:15-18 : 15 Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen. 16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste, 17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port. 18 Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.
  • Sal 105:9-9 : 9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak. 10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
  • Jes 45:23 : 23 Jeg haver svoret ved mig, Retfærdighedens Ord udgik af min Mund, og det skal ikke vende tilbage, at for mig skal bøies hvert Knæ, (ja) hver Tunge skal sværge.
  • Jer 22:5 : 5 Men om I ikke ville høre disse Ord, da haver jeg svoret ved mig (selv), siger Herren, at dette Huus skal blive til et øde Sted.
  • Jer 49:13 : 13 Thi jeg haver svoret ved mig (selv), siger Herren, at Bozra skal blive til Forskrækkelse, til Forhaanelse, til Ørk og til Forbandelse, og alle dens Stæder skulle blive til Ørkener evindeligen.
  • Esek 32:13 : 13 Og jeg vil lade omkomme alle dens Dyr fra (at være) hos mange Vande, og intet Menneskes Fod skal røre dem ydermere, og intet Dyrs Klover skulle røre dem.
  • Mika 7:20 : 20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
  • Hebr 6:16-18 : 16 Thi Mennesker sværge jo ved en Større, og Eden er dem en Ende paa al Tvist, til Stadfestelse. 17 Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil, 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,