Verse 9

Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Huus skal være ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, at Ingen skal boe der? og alt Folket blev samlet imod Jeremias i Herrens Huus.

Referenced Verses

  • 2 Krøn 25:16 : 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
  • Jes 29:21 : 21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
  • Jes 30:9-9 : 9 Thi det er et gjenstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov, 10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting; 11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
  • Jer 9:11 : 11 Og jeg vil gjøre Jerusalem til Steenhobe, til Dragers Bolig, og jeg vil gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe der.
  • Amos 5:10 : 10 De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.
  • Amos 7:10-13 : 10 Da sendte Amazia, Præsten i Bethel, til Jeroboam, Israels Konge, sigende: Amos haver gjort et Forbund imod dig inde i Israels Huus, Landet kan ikke taale alle hans Ord. 11 Thi saa sagde Amos: Jeroboam skal døe ved Sværdet, og Israel skal vist bortføres af sit Land. 12 Og Amazia sagde til Amos: Du Seer! gak, fly du til Judæ Land, og æd der Brød, og spaa der. 13 Men du skal ikke blive ved ydermere at spaae i Bethel; thi det er Kongens Helligdom, og det er Rigets Huus.
  • Mika 2:6 : 6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
  • Matt 21:23 : 23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
  • Matt 27:20 : 20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.
  • Mark 15:11 : 11 Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
  • Joh 8:20 : 20 Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
  • Joh 8:59 : 59 Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig, og gik ud af Templet, og gik igjennem midt iblandt dem, og han undkom saaledes.
  • Apg 4:17-19 : 17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn. 18 Og de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lære i Jesu Navn. 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
  • Apg 5:28 : 28 Bøde vi eder ikke alvorligen, at I ikke skulde lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med eders Lære og ville føre dette Menneskes Blod over os.
  • Apg 6:14 : 14 thi vi have hørt ham sige, at Jesus, denne Nazaræer, skal forstyrre dette Sted og forandre de Skikke, som Moses haver overantvordet os.
  • Apg 13:50 : 50 Men Jøderne opirrede de andægtige og fornemme Qvinder og de Ypperste i Staden, og de opvakte en Forfølgelse over Paulus og Barnabas, og udstødte dem fra deres Grændser.
  • Apg 16:19-22 : 19 Men der hendes Herrer saae, at deres Haab om Vinding var borte, toge de Paulus og Silas og droge dem paa Torvet for de Øverste. 20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor Stad; 21 og de forkynde Skikke, hvilke det ikke er os tilladt at antage eller udøve, efterdi vi ere Romere. 22 Ogsaa Mængden opstod imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befole at hudstryge dem.
  • Apg 17:5-8 : 5 Men de vantroe Jøder bleve nidkjære og toge nogle onde Mænd til sig af Dagdrivere, og gjorde et Opløb og oprørte Staden; og de stormede mod Jasons Huus og søgte at føre dem for Folket. 6 Men der de ikke fandt dem, droge de Jason og nogle Brødre for Stadens Øvrighed og raabte: Disse, som oprøre den hele Verden, ere og komne hid; 7 dem haver Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Keiserens Befalinger og sige en Anden at være Konge, (nemlig) Jesum. 8 Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.
  • Apg 19:24-32 : 24 Thi en Guldsmed, ved Navn Demetrius, gjorde Dianas Sølvtempler og skaffede Kunstnerne ikke liden Vinding. 25 Disse samlede han sammen tillige med de Andre, som derved havde Arbeide, og sagde: I Mænd! I vide, at vi have vor Velstand af denne Fortjeneste. 26 Og I see og høre, at denne Paulus ikke alene i Ephesus, men næsten i det ganske Asien haver ved sin Overtalelse afvendt en stor Mængde, idet han siger, at de ere ikke Guder, de, som gjøres med Hænder. 27 Men der er ikke aleneste Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa, at den store Gudinde Dianas Tempel skal holdes for Intet, og at hendes Majestæt, hvilken ganske Asien og Jorderige dyrker, skal omstyrtes. 28 Men der de hørte dette og vare blevne fulde af Vrede, raabte de og sagde: Stor er de Ephesers Diana! 29 Og den ganske Stad blev fuld af Forvirring; og de stormede samdrægtigen til Skuepladsen og reve med sig Macedonierne Cajus og Aristarchus, som reiste med Paulus. 30 Men der Paulus vilde gaae frem til Folket, tilstedede Disciplene ham det ikke. 31 Men nogle af de Øverste i Asien, som vare hans Venner, sendte til ham, for at formane ham, at han ikke skulde begive sig hen paa Skuepladsen. 32 Da skreg den Ene det, den Anden det; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de Fleste vidste ikke, af hvilken Aarsag de vare komne tilsammen.
  • Apg 21:30 : 30 Og den ganske Stad kom i Bevægelse, og der blev et Tilløb af Folk; og de grebe Paulus og droge ham ud af Templet, og strax bleve Dørene lukkede.
  • Apg 22:22 : 22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.