Verse 2

Tal til Israels Børn og siig: Naar en Person synder af Vanvittighed (imod noget) af alle Herrens Bud, hvilket ikke skulde skee, og gjør (imod noget) af eet af dem —

Referenced Verses

  • 3 Mos 4:27 : 27 Men dersom en Person af det menige Folk synder af Vanvittighed, saa han gjør Noget (imod) Herrens Bud, som skulde ikke skee, og bliver skyldig,
  • Sal 19:12 : 12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
  • 4 Mos 15:22-29 : 22 Og naar I forsee eder og ikke gjøre alle disse Bud, som Herren haver talet til Mose, 23 alt det, som Herren haver budet eder formedelst Mose, fra den Dag af, som Herren haver befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere, 24 da skal det skee, om Noget (er skjult) for Menighedens Øine (og) er gjort af Vanvittighed, da skal den ganske Menighed berede een ung Stud til Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herren, og dens Madoffer og dens Drikoffer, efter Skikken, og een Gjedebuk til Syndoffer. 25 Saa skal Præsten gjøre Forligelse for al Israels Menighed, saa bliver det dem forladt; thi det er en Vanvittighed, og de skulle føre deres Offer frem til et Ildoffer for Herren, og deres Syndoffer for Herrens Ansigt, for deres Vanvittighed. 26 Saa bliver det al Israels Børns Menighed forladt, og den Fremmede, som er fremmed midt iblandt dem, efterdi (det er vederfaret) det ganske Folk af Vanvittighed. 27 Men naar en Person synder af Vanvittighed, da skal han offre en aargammel Gjed til et Syndoffer. 28 Og Præsten skal gjøre Forligelse for den Person, som har forseet sig, idet han syndede af Vanvittighed for Herrens Ansigt, at gjøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt 29 For den Indfødte iblandt Israels Børn og for den Fremmede, som er fremmed midt iblandt dem, for eder skal være een Lov, for den, som gjør (Noget) af Vanvittighed.
  • Hebr 9:7 : 7 men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
  • Jak 3:10 : 10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
  • 5 Mos 19:4 : 4 Og denne skal være den Manddrabers Sag, som maa flye derhen og blive ved Live: Den, som slaaer sin Næste uvidende og haver ikke hadet ham tilforn,
  • 1 Sam 14:27 : 27 Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvoer Folket, og udrakte det Yderste af Kjeppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han vendte sin Haand til sin Mund, og hans Øine saae klart.
  • 1 Tim 1:13 : 13 mig, som tilforn var en Bespotter og en Forfølger og en Forhaaner. Men mig er Barmhjertighed vederfaren, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro.
  • Hebr 5:2 : 2 og han kan have Medlidenhed med de Vankundige og Vildfarende, eftersom han og selv er omgiven med Skrøbelighed;
  • 3 Mos 5:15-18 : 15 Naar en Person forgriber sig saare og synder af Vanvittighed (mod noget) af Herrens hellige Ting, da skal han fremføre sit Skyldoffer til Herren, en Væder uden Lyde, af Faarene, som efter din Vurdering er en Sekel Sølv (værd), efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer. 16 Og han skal give igjen, hvad han haver syndet paa af det Hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og give Præsten det; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham med Skyldofferets Væder, saa skal det ham forlades. 17 Og naar en Person synder og gjør imod eet af alle Herrens Bud, som ikke skulde skee, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgjerning. 18 Og han skal fremføre en Væder uden Lyde, af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Vanvittighed, som han var vanvittig udi, og han vidste det ikke, saa skal det forlades ham.
  • 1 Mos 20:9 : 9 Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.
  • 3 Mos 4:13 : 13 Og dersom al Israels Menighed forseer sig, og Gjerningen er skjult for Forsamlingens Øine, og de have gjort Noget (imod noget) af Herrens Bud, som ikke skulde skee, og ere blevne skyldige,
  • 3 Mos 4:22 : 22 (Men) naar en Fyrste synder og gjør Noget (imod noget) af Herrens sin Guds Bud, som ikke skulde skee, af Vanvittighed, og bliver skyldig,