| Bibelvers

Verse 15

Naar en Person forgriber sig saare og synder af Vanvittighed (mod noget) af Herrens hellige Ting, da skal han fremføre sit Skyldoffer til Herren, en Væder uden Lyde, af Faarene, som efter din Vurdering er en Sekel Sølv (værd), efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer.

Referenced Verses

2 Mos 30:13 : 13 Dette skulle de give, hver, som gaaer over til de Talte: en halv Sekel, efter Helligdommens Sekel; en Sekel (gjælder) tyve Gera; en halv Sekel skal være Opløftelsesoffer for Herren.
3 Mos 4:2 : 2 Tal til Israels Børn og siig: Naar en Person synder af Vanvittighed (imod noget) af alle Herrens Bud, hvilket ikke skulde skee, og gjør (imod noget) af eet af dem —
Esra 10:19 : 19 Og de gave deres Haand, at de vilde lade deres Hustruer udgaae, og de gave en Væder af Qvæget til Skyldoffer for deres Skyld.
3 Mos 6:6 : 6 Ilden skal stedse være optændt paa Alteret, den skal ikke udslukkes.
3 Mos 7:1 : 1 Og denne er Skyldofferets Lov: Det er en særdeles hellig Ting.
3 Mos 7:6 : 6 Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.
3 Mos 10:17-18 : 17 Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt. 18 See, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædet det paa et helligt (Sted), saasom jeg haver befalet.
3 Mos 22:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren. 3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren. 4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra, 5 eller den Mand, der rører ved nogen Vrimmel, som man kan blive ureen af, eller ved et Menneske, som man kan blive ureen af, efter al dets Ureenhed. 6 Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand. 7 Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad. 8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren. 9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem. 10 Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige. 11 Men naar Præsten haver kjøbt en Person for sine Penge til en Eiendom, da maa den æde deraf; og hver den, som er født i hans Huus, de maae æde af hans Brød. 12 Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Tings Opløftelse. 13 Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller Uddreven, og hun haver ingen Sæd, og hun vender tilbage til sin Faders Huus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen Fremmed maa æde deraf. 14 Men æder Nogen af det Hellige uvidende, da skal han lægge den femte Deel deraf dertil, og give Præsten det tilligemed det Hellige. 15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren, 16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
3 Mos 24:5-9 : 5 Og du skal tage Meel og bage deraf tolv Kager; een Kage skal være to Tiendeparter (af en Epha). 6 Og du skal lægge dem i to Rader, sex i hver Rad, paa det rene Bord, for Herrens Ansigt. 7 Og du skal lægge reen Virak paa hver Rad, og det skal være Brød til et Ihukommelsesoffer, et Ildoffer for Herren. 8 Paa hver Sabbatsdag skal man berede det for Herrens Ansigt altid; af Israels Børn (skal dette skee) til en evig Pagt. 9 Og det skal høre Aron og hans Sønner til, og de skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er ham en særdeles hellig Ting af Herrens Ildoffere, til en evig Skik.
3 Mos 26:2-8 : 2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren. 3 Dersom I vandre i mine Skikke, og holde mine Bud, og gjøre dem, 4 da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorden skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt. 5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land. 6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land. 7 Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet. 8 Og fem af eder skulle forfølge Hundrede, og hundrede af eder skulle forfølge ti Tusinde; og eders Fjender skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.
3 Mos 26:12-13 : 12 Og jeg vil vandre midt iblandt eder, og vil være eder til en Gud; og I, I skulle være mig til et Folk. 13 Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud fra Ægypti Land, at I ikke skulde være deres Tjenere, og jeg haver brudt eders Aags Bomme og ladet eder gaae opreiste.
3 Mos 26:17-18 : 17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder. 18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til, og tugte eder for eders Synder.
3 Mos 26:23-27 : 23 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre imod mig modvilligen, 24 da vil jeg og vandre imod eder modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil slaae eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. 25 Og jeg vil føre et hevnende Sværd over eder, som skal hevne min Pagt, og I skulle forsamles i eders Stæder, og jeg vil sende Pestilentse midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand. 26 Naar jeg formindsker for eder Brøds Forraad, saa skulle ti Qvinder bage eders Brød i een Ovn, og give eders Brød igjen med Vægt; og I skulle æde og ikke mættes. 27 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig, men vandre imod mig modvilligen,
3 Mos 27:9-9 : 9 Og dersom det er et Dyr, af hvilket de kunne offre Offer for Herren, da skal alt det være helligt, som man giver Herren deraf. 10 Man skal ikke bytte det og ei vexle det, et godt for et ondt, eller et ondt for et godt; men dersom Nogen vexler et Dyr for et andet Dyr, da skal det skee, at baade det, og det, som det vexles med, skal være helligt. 11 Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt. 12 Og Præsten skal vurdere det, om det er godt eller ondt; efter din Vurdering, (du, som er) Præst, saa skal det være. 13 Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering. 14 Og naar Nogen helliger sit Huus, (at det skal være) helligt for Herren, da skal Præsten vurdere det, om det er godt eller ondt; ligesom Præsten vurderer det, saa skal det staae (fast). 15 Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til. 16 Og dersom Nogen helliger Herren Noget af sin Eiendoms Ager, da skal din Vurdering være efter dens Sæds Leilighed; en Homer Bygsæd for halvtredsindstyve Sekel Sølv. 17 Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering. 18 Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre. 19 Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham. 20 Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere. 21 Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til. 22 Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre, 23 da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom. 24 Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land. 25 Og al din Vurdering skal skee efter Helligdommens Sekel; en Sekel skal være tyve Gera. 26 Dog det Førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal Ingen hellige ham; være sig Oxe eller Faar, saa hører det Herren til. 27 Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering. 28 Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren. 29 Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes. 30 Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren. 31 Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil. 32 Og al Tiende af stort Qvæg og smaat Qvæg, af alt det, som gaaer igjennem under Kjæp, den Tiende skal være Herren en Helligdom. 33 Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses.
4 Mos 5:8 : 8 Men dersom den Mand ikke haver (nogen) Løser, at han kan give ham igjen det, han var ham skyldig, da skal den Skyld, som igjengives Herren, høre Præsten til, foruden Forligelsens Væder, med hvilken han gjør Forligelse for ham.
4 Mos 18:9-9 : 9 Dette skal høre dig til af det særdeles Hellige, af Ilden: Alle deres Offere med alle deres Madoffere og med alle deres Syndoffere og med alle deres Skyldoffere, som de skulle igjengive mig; det skal være dig særdeles helligt, og dine Sønner. 10 Paa et særdeles helligt (Sted) skal du æde det; alt Mandkjøn skal æde deraf, det skal være dig en Helligdom. 11 Og dette hører dig til, (nemlig) deres Gaves Opløftelse, med alle Israels Børns Bevægelsesoffere; dig haver jeg givet dem, og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; hver, som er reen i dit Huus, maa æde det. 12 Alt det Bedste af Olie og alt det Bedste af ny Viin og Korn, (ja) deres Førstegrøde, som de skulle give Herren, det haver jeg givet dig. 13 Førstegrøderne af alt det, som er i deres Land, som de skulle føre frem for Herren, skulle høre dig til; hver, som er reen i dit Huus, skal æde deraf. 14 Alt (det, som under) Band (er helliget) i Israel, skal høre dig til. 15 Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr. 16 Og det, som skal løses deraf, det skal du løse, fra det er en Maaned gammelt, efter din Vurdering, for fem Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel; den er tyve Gera. 17 Men det Førstefødte af Øxne, eller det Førstefødte af Faar, eller det Førstefødte af Gjeder skal du ikke løse, de ere en Helligdom; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gjøre et Røgoffer af deres Fedme, (det er) et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren. 18 Og deres Kjød skal høre dig til: ligesom Bevægelsens Bryst og som den høire Bov skal det høre dig til. 19 Alle de hellige Tings Opløftelser, som Israels Børn skulle opløfte for Herren, haver jeg givet dig og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; det skal være en evig Saltpagt for Herrens Ansigt for dig og for din Sæd med dig. 20 Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn 21 Men see, jeg haver givet Levi Børn al Tienden i Israel til Arv, istedetfor deres Tjeneste, som de betjene, nemlig Forsamlingens Pauluns Tjeneste. 22 Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe. 23 Men Leviten, han skal betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste, og de skulle bære deres Misgjerning; (dette skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, og de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn. 24 Thi Israels Børns Tiende, som de skulle opløfte for Herren til en Opløftelse, haver jeg givet Leviterne til Arv; derfor haver jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn. 25 Og Herren talede til Mose og sagde: 26 Og til Leviterne skal du tale og sige til dem: Naar I tage den Tiende af Israels Børn, som jeg haver givet eder af dem til eders Arv, da skulle I opløfte Herrens Opløftelse deraf, den tiende Deel af Tienden. 27 Og eders Opløftelse skal regnes eder ligesom Kornet af Laden og ligesom Fylden af Persen. 28 Saaledes skulle ogsaa I opløfte Herrens Opløftelse af alle eders Tiender, som I skulle tage af Israels Børn, og I skulle give Aron, Præsten, Herrens Opløftelse deraf 29 I skulle opløfte allehaande Herrens Opløftelse af alle eders Gaver, af alt det Bedste deraf, hans hellige (Deel) deraf. 30 Og du skal sige til dem: Naar I opløfte det Bedste deraf, da skal det regnes Leviterne ligesom en Indkomst af Laden og ligesom en Indkomst af Persen. 31 Og I maae æde det paa alle Steder, I og eders Huus; thi det er eders Løn, istedetfor eders Tjeneste i Forsamlingens Paulun. 32 Saa skulle I ikke bære Synd for den Sags Skyld, naar I opløfte det Bedste deraf, og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I skulle ikke døe.
5 Mos 12:5-9 : 5 Men paa det Sted, som Herren eders Gud udvælger af alle eders Stammer til der at sætte sit Navn, for at boe der, skulle I søge (ham), og du skal komme derhen. 6 Og derhen skulle I føre eders Brændoffere, og eders Slagtoffere, og eders Tiender, og eders Haands Opløftelsesoffere, og eders Løfter, og eders frivillige (Offere), og de Førstefødte af eders store Qvæg og af eders smaae Qvæg. 7 Og der skulle I æde for Herrens eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Haand til, I og eders Huse, i hvilket Herren din Gud haver velsignet dig. 8 I skulle ikke gjøre efter alt det, som vi gjøre her idag, hver Alt, som er ret for hans Øine. 9 Thi I ere ikke endnu komne til den Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig. 10 Naar I ere gangne over Jordanen og boe i Landet, som Herren eders Gud giver eder til Arv, da skal han give eder Rolighed for alle eders Fjender trindt omkring, og I skulle boe tryggeligen. 11 Og der skal være det Sted, som Herren eders Gud skal udvælge, til at lade sit Navn boe der; derhen skulle I føre alt det, som jeg byder eder: Eders Brændoffere og eders Slagtoffere, eders Tiender og eders Haands Opløftelsesoffere, og alle eders udvalgte Løfter, hvilke I skulle love Herren. 12 Og I skulle være glade for Herrens eders Guds Ansigt, I og eders Sønner og eders Døttre, og eders Tjenere og eders Tjenestepiger, og Leviten, som er i eders Porte, thi han haver ingen Deel eller Arv med eder.
5 Mos 12:26 : 26 Dog (anlangende) de Ting, som du helliger, som høre dig til, og dine Løfter, (dem) skal du tage og komme til det Sted, som Herren skal udvælge.
5 Mos 15:19-20 : 19 Alt det Førstefødte, som fødes af dit store Qvæg og dit smaae Qvæg, som er Han, skal du hellige for Herren din Gud; du skal ikke arbeide med din Oxes Førstefødte, og ikke klippe dine Faars Førstefødte. 20 Du skal æde det hvert Aar for Herrens din Guds Ansigt paa det Sted, som Herren skal udvælge, du og dit Huus.
5 Mos 26:1-9 : 1 Og det skal skee, naar du kommer ind i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og du eier det og boer derudi, 2 da skal du tage af det Første af allehaande Frugt i Landet, som du skal fremføre af din Jord, som Herren din Gud giver dig, og lægge det i en Kurv; og du skal gaae til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der. 3 Og du skal komme til Præsten, som skal være i de Dage, og sige til ham: Jeg forkynder idag for Herren din Gud, at jeg er kommen i det Land, som Herren svoer vore Fædre at give os. 4 Og Præsten skal tage Kurven af din Haand, og han skal sætte den ned for Herrens din Guds Alters Forside. 5 Da skal du svare og sige for Herrens din Guds Ansigt: Min Fader var en elendig Syrer, og han drog ned til Ægypten og var fremmed der med faa Mennesker; og han blev der til et stort, stærkt og mangfoldigt Folk. 6 Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os. 7 Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød. 8 Og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand og udrakt Arm, og med en stor Forfærdelse, og ved Tegn og ved underlige Gjerninger. 9 Og han førte os til dette Sted, og han haver givet os dette Land, et Land, som flyder med Melk og Honning. 10 Og nu, see, jeg haver ført hid det Første af Landets Frugt, som du, Herre, haver givet mig; og du skal lade det blive for Herrens din Guds Ansigt, og tilbede for Herrens din Guds Ansigt. 11 Og du skal være glad over alt det Gode, som Herren din Gud haver givet dig og dit Huus, du og Leviten og den Fremmede, som er midt iblandt dig. 12 Naar du haver fuldendt at tiende al Tienden af dit Indkomme i det tredie Aar, som er Tiendens Aar, og du haver givet Leviten, den Fremmede, den Faderløse og Enken, at de maae æde inden dine Porte og blive mætte, 13 da skal du sige for Herrens din Guds Ansigt: Jeg haver borttaget det Hellige af Huset, og givet ogsaa Leviten og den Fremmede, den Faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du haver budet mig; jeg haver ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud. 14 Jeg haver Intet ædet deraf i min Sorg, og Intet borttaget deraf til Ureenhed, og jeg haver Intet givet til en Død deraf; jeg haver været Herrens min Guds Røst lydig, jeg haver gjort efter alt det, som du haver budet mig. 15 See ned af din Helligheds Bolig, af Himmelen, og velsign dit Folk Israel og det Land, som du haver givet os, ligesom du haver svoret vore Fædre, et Land, som flyder med Melk og Honning.
3 Mos 5:1-2 : 1 Og naar en Person synder, idet han hører nogen Forbandelses Røst, og han er Vidne (dertil), eller han haver seet eller vidst det, dersom han ikke giver det tilkjende, da skal han bære sin Misgjerning. 2 Eller naar en Person rører ved nogen ureen Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et ureent (vildt) Dyr, eller ved et Aadsel af et ureent Bæst, eller ved et Aadsel af (nogen) ureen Vrimmel, og det er skjult for ham, da er han ureen og er bleven skyldig.
3 Mos 5:16 : 16 Og han skal give igjen, hvad han haver syndet paa af det Hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og give Præsten det; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham med Skyldofferets Væder, saa skal det ham forlades.
3 Mos 5:18 : 18 Og han skal fremføre en Væder uden Lyde, af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Vanvittighed, som han var vanvittig udi, og han vidste det ikke, saa skal det forlades ham.