Verse 67

og sagde: Er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: Siger jeg eder det, troe I det ikke.

Referenced Verses

• Matt 11:3-5 : 3 Er du den, som skal komme, eller skulle vi vente en Anden? 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see: 5 Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op og Evangelium prædikes for Fattige.
• Matt 26:63-68 : 63 Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den Guds Søn. 64 Jesus sagde til ham: Du haver sagt det; jeg siger eder endog: Nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer. 65 Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse. 66 Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden. 67 Da spyttede de i hans Ansigt og sloge ham paa Munden; men Andre sloge (ham) med Kjeppe. 68 Og de sagde: Spaa os, Christe! hvo er den, der slog dig?
• Mark 14:61-66 : 61 Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter ad og sagde til ham: Er du Christus, den Velsignedes Søn? 62 Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer. 63 Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Hvad have vi længere Vidner behov? 64 I have hørt Guds-Bespottelsen; hvad tykkes eder? Men de fordømte ham alle at være skyldig at døe. 65 Og Nogle begyndte at bespytte ham, og skjule hans Ansigt, og slaae ham med Næver og sige til ham: Spaa! Ogsaa Tjenerne sloge ham paa Munden. 66 Og da Peder var nedenunder i Gaarden, kom en af den Ypperstepræsts Piger,
• Luk 16:31 : 31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Propheterne, skulle de ikke heller troe, om Nogen opstod fra de Døde.
• Joh 5:39-47 : 39 I randsage Skrifterne, thi I mene, at I have et evigt Liv i dem; og de samme ere de, som vidne om mig. 40 Og I ville (dog) ikke komme til mig, at I kunne have Livet. 41 Jeg tager ikke Ære af Mennesker; 42 men jeg kjender eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i eder. 43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I annamme mig ikke; dersom en Anden kommer i sit eget Navn, ham skulle I annamme. 44 Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke! 45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er den, som eder anklager, Moses, paa hvem I haabe. 46 Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han haver skrevet om mig. 47 Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?
• Joh 8:43-45 : 43 Hvi forstaae I ikke min Tale? fordi I ikke kunne (taale at) høre mit Ord. 44 Den Fader, I ere af, er Djævelen, og I ville gjøre eders Faders Begjæringer. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af og blev ikke bestaaende i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgnen, taler han af sit Eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. 45 Men fordi jeg siger Sandhed, troe I mig ikke.
• Joh 9:27-28 : 27 Han svarede dem: Jeg haver allerede sagt eder det, og I hørte ikke derefter; hvorfor ville I høre (det) igjen? ville I og vorde hans Disciple? 28 Da skjældte de paa ham og sagde: Du er hans Discipel, men vi ere Mose Disciple.
• Joh 10:24-26 : 24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvorlænge holder du vor Sjæl i Forventning? Dersom du er Christus, da siig os det frit. 25 Jesus svarede dem: Jeg haver sagt eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig. 26 Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder.
• Joh 12:37-43 : 37 Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham, 38 at Propheten Esaias Tale skulde fuldkommes, som han haver sagt: Herre, hvo haver troet det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret? 39 Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter: 40 Han haver forblindet deres Øine og forhærdet deres Hjerte, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem. 41 Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham. 42 Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen. 43 Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.