Verse 19

En Broder, som man har overtraadt imod, (er haardere at overvinde) end en fast Stad, og Trætter ere som en Stang for et Palads.

Referenced Verses

  • Apg 15:39 : 39 Der opstod da en Fortørnelse, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Marcus til sig og seilede til Cypern.
  • Ordsp 6:19 : 19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
  • Ordsp 16:32 : 32 En Langmodig er bedre end en vældig (Mand), og den, som hersker over sin Aand, end den, der indtager en Stad.
  • 1 Mos 4:5-8 : 5 Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede. 6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet? 7 Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den. 8 Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.
  • 1 Mos 27:41-45 : 41 Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel. 42 Og det blev Rebekka tilkjendegivet om Esaus, hendes ældste Søns, Ord; og hun sendte hen og lod kalde Jakob, sin yngste Søn, og sagde til ham: See, Esau, din Broder, trøster sig over dig, at han vil slaae dig ihjel. 43 Og nu, min Søn, hør min Røst, og staa op, fly til Laban, min Broder, i Charan, 44 og bliv hos ham nogle faa Tider, indtil din Broders Hastighed vendes, 45 indtil din Broders Vrede vendes fra dig, og han glemmer det, du haver gjort ham; saa vil jeg sende (Bud) og hente dig derfra; hvi skulde jeg berøves ogsaa eder begge paa een Dag.
  • 1 Mos 32:6-9 : 6 Og Budene kom igjen til Jakob og sagde: Vi kom til din Broder, til Esau; og han drager ogsaa imod dig, og fire hundrede Mænd med ham. 7 Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa skilte han Folket ad, som var hos ham, og Qvæget og Øxnene og Kamelerne i to Hære. 8 Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaaer den, da kan den Hær, som blev tilovers, undkomme. 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig; 10 jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Trofasthed, som du haver gjort imod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære. 11 Kjære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaae mig, ja Mødrene med Børnene.
  • 1 Mos 37:3-5 : 3 Og Israel elskede Joseph fremfor alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og gjorde ham en Kjortel af adskillige Farver. 4 Der hans Brødre saae, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham. 5 Og Joseph drømte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham.
  • 1 Mos 37:11 : 11 Og hans Brødre bleve avindsyge paa ham; men hans Fader bevarede den Tale.
  • 1 Mos 37:18-27 : 18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel. 19 Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer. 20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til. 21 Der Ruben det hørte, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaae ham ihjel. 22 Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod; kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde frie ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader. 23 Og det skede, der Joseph kom til sine Brødre, da afførte de Joseph hans Kjortel, som var af adskillige Farver, som han havde, paa sig. 24 Og de toge ham og kastede ham i Graven; og Graven var tom, intet Vand var i den. 25 Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øine op og saae, og see, en reisende Hob Ismaeliter kom fra Gilead; og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik, for at drage ned til Ægypten. 26 Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaae vor Broder og dølge hans Blod? 27 Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham.
  • 2 Sam 13:22 : 22 Men Absalom talede ikke med Amnon, hverken Ondt eller Godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster.
  • 2 Sam 13:28 : 28 Da bød Absalom sine unge Karle og sagde: Kjære, seer til, naar Amnons Hjerte er vel (tilmode) af Vinen, og jeg siger til eder: Slaaer Amnon og dræber ham, da frygter ikke; mon (I) ikke (tør gjøre det), da jeg, jeg har befalet eder det? værer frimodige og værer duelige Folk.
  • 1 Kong 2:23-25 : 23 Og Kong Salomo svoer ved Herren og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil! Adonja skal have talet det Ord imod sit Liv. 24 Og nu, (saa vist som) Herren lever, som har stadfæstet mig og ladet mig sidde paa min Faders Davids Throne, og som har gjort mig et Huus, saasom han sagde, — Adonja skal dødes idag. 25 Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.
  • 1 Kong 12:16 : 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.
  • 2 Krøn 13:17 : 17 Og Abia og hans Folk sloge dem med et stort Slag; og der faldt ihjelslagne af Israel fem hundrede tusinde udvalgte Mænd.