Verse 11

Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.

Referenced Verses

  • Ordsp 16:13 : 13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
  • Matt 5:8 : 8 Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud.
  • Sal 101:6 : 6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig.
  • Ordsp 14:35 : 35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
  • Luk 4:22 : 22 Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?
  • Dan 2:46-49 : 46 Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt. 47 Kongen svarede Daniel og sagde: Sandt er det, at eders Gud, han er en Gud over Guder, og en Herre over Konger, og som aabenbarer hemmelige Ting, efterdi du kunde aabenbare dette Hemmelige. 48 Da gjorde Kongen Daniel stor, og gav ham mange store Foræringer, og gjorde ham til en mægtig (Mand) over alt Babels Landskab, og den øverste Forstander over alle Vise i Babel. 49 Og Daniel begjærede af Kongen, og han beskikkede over Bestillingen i Babels Landskab Sadrach, Mesach og Abed-Nego; men Daniel (blev) i Kongens Port.
  • Dan 3:30 : 30 Da gjorde Kongen Sadrach, Mesach og Abed-Nego lykkelige i Babels Landskab.
  • Dan 6:20-23 : 20 Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen. 21 Og der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med sørgelig Røst, (ja) Kongen svarede og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du haver stedse æret, kunde udfrie dig fra Løverne? 22 Da talede Daniel med Kongen: Kongen leve evindeligen! 23 Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, at de ikke have fordærvet mig, fordi der er funden Uskyldighed hos mig for ham, saa haver jeg og ingen Misgjerning gjort for dig, o Konge!
  • 1 Mos 41:39-57 : 39 Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du. 40 Du, du skal være over mit Huus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydige; alene paa Thronen vil jeg være større end du. 41 Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land. 42 Og Pharao tog sin Ring af sin Haand, og satte den paa Josephs Haand, og lod ham føre i hvide Silkeklæder, og hængte en Guldkjæde om hans Hals, 43 og lod ham kjøre i sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek! og han satte ham over ganske Ægypti Land. 44 Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land. 45 Og Pharao kaldte Josephs Navn Hemmeligheds Aabenbarer, og gav ham Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, til Hustru; saa foer Joseph ud over Ægypti Land. 46 Og Joseph var tredive Aar gammel, der han stod for Pharao, Kongen i Ægypten; og Joseph gik ud fra Pharao og reiste igjennem ganske Ægypti Land. 47 Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar. 48 Og han samlede al Spise i de syv Aar, som var i Ægypti Land, og lagde Spise i Stæderne; (hvad der voxede) paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi. 49 Saa samlede Joseph Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle, thi der var ikke Tal paa. 50 Og Joseph bleve fødte to Sønner, førend Hungerens Aar kom, hvilke Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, fødte ham. 51 Og Joseph kaldte den Førstefødtes Navn Manasse; thi Gud (sagde han) haver ladet mig glemme al min Møie og alt min Faders Huus. 52 Og den Andens Navn kaldte han Ephraim; thi Gud (sagde han) haver gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land. 53 Og de syv Overflødigheds Aar endtes, som vare i Ægypti Land. 54 Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, saasom Joseph havde sagt; og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det ganske Ægypti Land. 55 Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre. 56 Der Hungeren var i alt Landet, da oplod Joseph alle (Steder), som Noget var udi, og solgte Ægypterne (Korn); thi Hungeren tog Overhaand i Ægypti Land. 57 Og alle Lande kom til Ægypten, at kjøbe, til Joseph; thi den Hunger var meget svar i alle Lande.
  • Esra 7:6-9 : 6 Denne Esra drog op fra Babel, og han var en færdig Skriftlærd i Mose Lov, som Herren, Israels Gud, havde givet; og Kongen gav ham efter Herrens hans Guds Haand, (som var) over ham, al hans Begjæring. 7 Og der opdroge (nogle) af Israels Børn og af Præsterne og Leviterne og Sangerne og Portnerne og de Nethinim til Jerusalem i Kong Artaxerxes syvende Aar. 8 Og han kom til Jerusalem i den femte Maaned; det var Kongens syvende Aar. 9 Thi paa den første (Dag) i den første Maaned besluttede han fast at drage op fra Babel, og paa den første (Dag) i den femte Maaned kom han til Jerusalem efter hans Guds gode Haand over ham. 10 Men Esra havde beredt sit Hjerte til at søge Herrens Lov og at gjøre (den) og at lære i Israel Skik og Ret. 11 Og dette er Indholdet af Brevet, som Kong Artaxerxes gav Esra, Præsten, den Skriftlærde, som var en Skriftlærd i Herrens Buds og hans Skikkes Ord til Israel:
  • Neh 2:4-6 : 4 Da sagde Kongen til mig: Hvad er det, du søger om? da bad jeg til Gud i Himmelen. 5 Da sagde jeg til Kongen: Dersom (det synes) godt for Kongen, og dersom din Tjener er behagelig for dit Ansigt, da (begjærer jeg,) at du vil sende mig til Juda, til mine Fædres Begravelsers Stad, at jeg maa bygge den. 6 Da sagde Kongen til mig, og Dronningen, som sad hos ham: Hvor længe skal din Reise vare, og naar vil du komme igjen? og det syntes Kongen godt, og han sendte mig hen, og jeg satte ham en bestemt (Tid).
  • Est 10:3 : 3 Thi Mardochæus, den Jøde, var den Anden efter Kong Ahasverus og mægtig for Jøderne og behagelig for hans Brødres Mangfoldighed, (han,) som søgte det Gode for sit Folk, og som talede vel for al sin Sæd.
  • Sal 45:2 : 2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.