Verse 8

Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?

Referenced Verses

• Matt 5:25 : 25 Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde dig til Dommeren, og at Dommeren ikke skal overantvorde dig til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
• Ordsp 17:14 : 14 Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
• Ordsp 18:6 : 6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
• Ordsp 30:33 : 33 Thi den, som kjerner Melk, faaer Smør derudaf, og den, som snyder Næsen haardt, faaer Blod derudaf, og den, som vækker Vrede, faaer Trætte derudaf.
• Ordsp 14:12 : 12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
• Jer 5:31 : 31 Propheterne spaae Løgn, og Præsterne herske formedelst dem, og mit Folk elsker Saadant; men hvad ville I gjøre paa det Sidste deraf?
• Luk 14:31-32 : 31 Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde? 32 Men kan han det ikke, udskikker han Sendebud, medens hiin endnu er langt borte, og handler om Fred.
• 2 Sam 2:14-16 : 14 Og Abner sagde til Joab: Kjære, lad de unge Karle gjøre sig rede og lege for vort Ansigt; og Joab sagde: Lad dem gjøre sig rede. 15 Saa gjorde de sig rede og gik over efter Tallet: Tolv for Benjamin, det er, for Isboseth, Sauls Søn, og tolv af Davids Tjenere. 16 Og den Ene tog den anden fat ved Hovedet og (stødte) sit Sværd i den Andens Side, og de faldt tilsammen; og man kaldte det Sted Helkat-Zurim, som er ved Gibeon.
• 2 Sam 2:26 : 26 Da raabte Abner til Joab og sagde: Skal Sværdet fortære evindeligen? veed du ikke, at det vil vorde bittert paa det Sidste? og hvorlænge vil du ikke sige til Folket, at de vende om fra (at jage) efter deres Brødre?
• 2 Kong 14:8-9 : 8 Da sendte Amazia Bud til Joas, Joahas, Jehu Søns, Søn, Kongen i Israel, og lod sige: Kom og lad os see (hverandres) Ansikt. 9 Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judæ Konge, og lod sige: Den Tornebusk, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men (vilde) Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken. 10 Du haver jo slaget Edom, og dit Hjerte ophøier sig; bliv æret (derfor) og bliv i dit Huus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig? 11 Men Amazia vilde ikke høre; saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Bethsemes, som hører til Juda. 12 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sit Paulun.