| Bibelvers

Verse 13

Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Referenced Verses

Gal 4:4 : 4 men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Qvinde, født under Loven,
Jes 40:2 : 2 Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder.
Sal 44:26 : 26 Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.
Esra 1:1-9 : 1 Men i det første Cyri, Kongen af Persiens, Aar, — at Herrens Ord skulde fuldkommes, (som var talet) ved Jeremias Mund— opvakte Herren Cyri, Kongen af Persiens, Aand, og han lod udraabe over sit ganske Rige, ja og ved Skrift, og lod sige: 2 Saa siger Cyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, haver givet mig alle Riger i Landet, og han haver befalet mig at bygge sig et Huus i Jerusalem, som er i Juda. 3 Hvo er iblandt eder af alt hans Folk? hans Gud være med ham, og han drage op til Jerusalem, som er i Juda, og han bygge Herrens, Israels Guds, Huus; han er den Gud, som er i Jerusalem. 4 Og hver, som er bleven tilovers af alle Steder, i hvilke han er fremmed, ham skulle Folkene paa hans Sted høiligen hjælpe med Sølv og med Guld og med Gods og med Fæ, med en frivillig (Gave) til Guds Huus, som er i Jerusalem. 5 Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem. 6 Og Alle trindt omkring dem styrkede deres Hænder med Sølvkar, med Guld, med Gods og med Fæ og med dyrebare Skjenk, foruden alt det, som de gave frivilligen. 7 Og Kong Cyrus lod Herrens Huses Kar udføre, som Nebucadnezar havde udført af Jerusalem, og havde sat dem i sin Guds Huus. 8 Men Cyrus, Kongen i Persien, førte dem ud ved Mithridates, Skatmesterens, Haand, og han talte Sesbazar, Judæ Fyrste, dem til. 9 Og dette er deres Tal: Tredive Guldbækkener, tusinde Sølvbækkener, ni og tyve Slagterknive, 10 tredive Guldbægere, andre Sølvbægere fire hundrede og ti, andre Kar tusinde. 11 Alle Kar af Guld og Sølv vare fem tusinde og fire hundrede; alt dette førte Sesbazar op med dem, som droge op af de Bortførte, fra Babel til Jerusalem.
Sak 2:10-12 : 10 Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren. 11 Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter. 12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
Jes 60:1 : 1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.
2 Pet 3:8 : 8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
2 Pet 3:12 : 12 bør I vente og stunde efter Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes.
Åp 11:15-18 : 15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed. 16 Og de fire og tyve Ældste, som sadde for Gud paa deres Throner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud, sigende: 17 Vi takke dig, Herre! Gud den Almægtige, den, der er, og der var, og der kommer, fordi du haver taget din store Magt og regjerer. 18 Og Hedningerne ere blevne vrede, og din Vrede er kommen, og de Dødes Tid, at de skulle dømmes, og at (du skal) give dine Tjenere, Propheterne, Løn, og de Hellige og dem, som frygte dit Navn, de Smaae og de Store, og fordærve dem, som fordærve Jorden.
Jes 60:10-14 : 10 Og den Fremmedes Børn skulle bygge dine Mure, og deres Konger tjene dig; thi jeg slog dig i min Vrede, men jeg forbarmer mig over dig i min Velbehagelighed. 11 Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil). 12 Thi hvilket Folk og Rige, som ikke vil tjene dig, skal fordærves, og Folkene skulle vist ødelægges. 13 Libanons Herlighed skal komme til dig, Fyrretræ, Bøgetræ og Buxbom tillige, til at pryde min Helligdoms Sted med, og jeg vil gjøre mine Fødders Sted herligt. 14 Og deres Børn, som dig trængte, skulle gaae bøiede til dig, og de skulle nedbøie sig for dine Fødders Saaler, ja Alle, som dig bespottede; og de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel.
Jer 31:10-12 : 10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord. 11 Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han. 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
Jer 31:23 : 23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
Dan 9:2-9 : 2 i det første Aar, der han regjerede, forstod jeg, Daniel, i Bøgerne, (at) Aarenes Tal, om hvilke Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, at Jerusalems Ødelæggelser skulde opfyldes, var halvfjerdsindstyve Aar. 3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske. 4 Og jeg bad til Herren min Gud, og bekjendte og sagde: Ak Herre! du store og forfærdelige Gud, den, som holder Pagt og Miskundhed med dem, som elske ham, og med dem, som holde hans Bud! 5 Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette. 6 Og vi hørte ikke dine Tjenere, Propheterne, som talede i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, og til alt Folket i Landet. 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig. 8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig. 9 Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham, 10 og vi have ikke hørt paa Herrens vor Guds Røst, til at vandre i hans Love, som han lod give for vort Ansigt formedelst sine Tjenere, Propheterne. 11 Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham. 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem. 13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed. 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst. 15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen. 16 Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os. 17 Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld! 18 Bøi dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øine og see vore Ødelæggelser og Staden, som er kaldet efter dit Navn; thi vi lade vore (ydmyge) Begjæringer falde for dit Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld, men for dine store Barmhjertigheders Skyld. 19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn. 20 Og der jeg endnu talede og bad og bekjendte min Synd og mit Folks Israels Synd, og lod min (ydmyge) Begjæring falde for Herrens min Guds Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld, 21 ja, der jeg endnu talede i Bønnen, da kom den Mand Gabriel, hvilken jeg havde seet tilforn i et Syn, hasteligen flyvende, (og) rørte ved mig ved Aftens Madoffers Tid. 22 Og han underviste og talede med mig og sagde: Daniel! nu er jeg udgangen til at undervise dig med Forstand. 23 I Begyndelsen paa dine (ydmyge) Begjæringer udgik et Ord, og jeg, jeg er kommen at kundgjøre (dig det), thi du er (meget) elskelig; derfor forstaa Ordet, og giv Agt paa Synet! 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste. 25 Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider. 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte. 27 Og han skal bekræfte Pagten med Mange i den ene Uge, og midt i Ugen skal han lade Slagtoffer og Madoffer ophøre, og (der skal være) hos Vederstyggeligheders Vinger den, som ødelægger, og indtil (fuldkommen) Ende, nemlig den, som er bestemt, skal (Straffen) udøses over den, som ødelægges.
Dan 12:9 : 9 Og han sagde: Gak, Daniel? thi Ordene ere tillukkede og beseglede indtil Endens Tid.
Dan 12:12-13 : 12 Salig er den, som bier (derefter), og naaer til tusinde, tre hundrede, fem og tredive Dage. 13 Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.
Sak 1:12-13 : 12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvorlænge vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judæ Stæder, over hvilke du haver været vred disse halvfjerdsindstyve Aar? 13 Og Herren svarede Engelen, den, som talede med mig, gode Ord, (ja) trøstelige Ord.
Apg 1:7 : 7 Men han sagde til dem: Det tilkommer ikke eder at vide Tider eller Timer, hvilke Faderen haver sat i sin egen Magt.
Sal 69:35-36 : 35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi. 36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judæ Stæder, at man skal boe der og eie det.
Sal 75:2 : 2 Vi takke dig, Gud! vi takke, at dit Navn er nær; man fortæller dine underlige Ting.
Jes 14:32 : 32 Og hvad skal han svare Folkets Bud? at Herren haver grundfæstet Zion, paa det de Elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.
Sal 7:6 : 6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
Sal 51:18 : 18 Thi du haver ikke Lyst til Offer, ellers vilde jeg give (dig det); til Brændoffer haver du ikke Behagelighed.