| Bibelvers

Verse 26

Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han udvalgte.

Referenced Verses

2 Mos 3:10 : 10 Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.
2 Mos 28:1-2 : 1 Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner. 2 Og du skal gjøre Aron, din Broder, hellige Klæder, til Ære og til Prydelse.
2 Mos 28:12 : 12 Og du skal sætte begge Stenene paa Axlerne af Livkjortelen, de skulle være Stene til en Ihukommelse for Israels Børn; og Aron skal bære deres Navne for Herrens Aasyn paa begge sine Axler, til en Ihukommelse.
2 Mos 28:29-38 : 29 Og Aron skal bære Israels Børns Navne i Rettens Brystspan paa sit Hjerte, naar han kommer i Helligdommen, til en Ihukommelse for Herrens Ansigt altid. 30 Du skal og sætte i Rettens Brystspan de Urim og de Thummim, og de skulle være over Arons Hjerte, naar han gaaer ind for Herren; og Aron skal bære Israels Børns Ret paa sit Hjerte for Herrens Ansigt altid. 31 Du skal og gjøre en Overkjortel til Livkjortelen, ganske af blaat Uldent. 32 Og der skal være et Hul oven i den, midt derpaa; der skal være en Kant om Hullet derpaa rundtomkring, vævet Arbeide, som et Pantsers Hul skal der være derpaa, at det ikke rives ud. 33 Og du skal gjøre paa Sømmene derpaa Granatæbler af blaat Uldent og Purpur og Skarlagen, paa Sømmene derpaa trindt omkring, og Guldbjælder midt imellem dem trindt omkring; 34 en Guldbjælde og et Granatæble, (og atter) en Guldbjælde og et Granatæble, paa Overkjortelens Sømme trindt omkring. 35 Og Aron skal have den paa, naar han tjener, at Lyden deraf høres, naar han kommer til Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaaer ud, at han skal ikke døe. 36 Du skal og gjøre en Plade af puurt Guld og udgrave derpaa, som man udgraver et Signet: Herrens Hellighed. 37 Og du skal sætte den paa en blaa ulden Snor, og den skal være paa den (store) Hue; for paa den (store) Hue skal den være. 38 Og den skal være over Arons Pande, og Aron skal bære Skylden af de hellige Ting, som Israels Børn helliggjøre, i alle deres Helliggjørelsers Gaver; og den skal være over hans Pande altid, til Velbehagelighed for dem for Herrens Ansigt.
2 Mos 29:5-9 : 5 Og du skal tage Klæderne, og iføre Aron den (snævre) Kjortel og den Overkjortel, (som hører til) Livkjortelen, og Livkjortelen og Brystspannet, og du skal binde om ham med Livkjortelens kunstige (Bælte). 6 Og du skal sætte den (store) Hue paa hans Hoved, og sætte den hellige Krone paa den (store) Hue. 7 Saa skal du tage Salveolien, og udøse paa hans Hoved og salve ham. 8 Og du skal føre hans Sønner nær til, og iføre dem de snævre Kjortler. 9 Og du skal binde Bæltet om dem, om Aron og hans Sønner, og binde høie Huer paa dem, at de skulle have Præstedømme til en evig Skik; og du skal fylde Arons Haand og hans Sønners Haand. 10 Og du skal lade føre Studen nær til for Forsamlingens Paulun; og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Studens Hoved. 11 Og du skal slagte Studen for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør. 12 Og du skal tage af Studens Blod og komme det paa Alterets Horn med din Finger; og alt det (andet) Blod skal du udøse for Alterets Fod. 13 Saa skal du tage alt det Fede, som skjuler Indvolden, og Hinden over Leveren, og begge Nyrerne med det Fede, som er paa dem, og gjøre Røgoffer (deraf) paa Alteret. 14 Men Kjødet af Studen og dens Hud og dens Møg skal du brænde med Ild udenfor Leiren; det er et Syndoffer. 15 Og du skal tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved. 16 Og du skal slagte Væderen, og tage dens Blod og stænke paa Alteret trindt omkring. 17 Men Væderen skal du hugge i sine Stykker; saa skal du toe dens Indvold og dens Been, og lægge dem paa dens Stykker og paa dens Hoved. 18 Og du skal gjøre et Røgoffer af den hele Væder paa Alteret; det er et Brændoffer for Herren, det er en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren. 19 Og du skal tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved. 20 Og du skal slagte Væderen, og tage af dens Blod og komme det paa Arons Ørelæp, og paa hans Sønners den høire Ørelæp, og paa deres høire Tommelfinger, og paa deres høire Tommeltaa; og du skal stænke Blodet paa Alteret trindt omkring. 21 Og du skal tage af Blodet, som er paa Alteret, og af Salveolien, og stænke paa Aron og paa hans Klæder, og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham; saa bliver han helliget, og hans Klæder, og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham. 22 Siden skal du tage det Fede af Væderen, og Stjerten, og det Fede, som skjuler Indvolden, og Hinden over Leveren, og begge Nyrerne, og det Fede, som er paa dem, og den høire Bov, thi det er Fyldelsens Væder, 23 og eet Stykke Brød, og een Olie-Brødkage, og een tynd Kage, af de usyrede (Brøds) Kurv, som (er) for Herrens Ansigt. 24 Og du skal lægge alt dette paa Arons Hænder og paa hans Sønners Hænder, og lade det bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt. 25 Og du skal tage det af deres Hænder og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, til et Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herrens Ansigt; det er et Ildoffer for Herren. 26 Og du skal tage Brystet af Arons Fyldelses Væder, og bevæge det med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og det skal være dig til Deel. 27 Og du skal hellige Bevæge-Brystet og Løfte-Boven, som er bevæget, og som er opløftet, af Fyldelsens Væder, af den, som er (bragt) for Aron og for hans Sønner. 28 Og det skal være Arons og hans Sønners, til en evig Skik, af Israels Børns (Offringer), thi det er en Opløftelse; og der skal skee en Opløftelse af Israels Børn, af deres Takoffers Offere, deres Opløftelse hører Herren til. 29 Og de hellige Klæder, som Aron haver, dem skal hans Sønner have efter ham, saa at (man skal) salve (dem) i dem, og fylde deres Hænder i dem. 30 Syv Dage skal den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, iføre sig dem, at han skal komme til Forsamlingens Paulun, til at tjene i Helligdommen. 31 Og du skal tage Fyldelsens Væder, og koge dens Kjød paa et helligt Sted. 32 Og Aron og hans Sønner skulle æde Væderens Kjød, og Brødet, som er i Kurven, for Forsamlingens Pauluns Dør. 33 Og de skulle æde disse Ting, formedelst hvilke Forligelsen er skeet, til at fylde deres Hænder, til at hellige dem; og en Fremmed skal ikke æde (dem), fordi de ere hellige. 34 Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt. 35 Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage. 36 Og du skal lave hver Dag en Stud til Syndoffer, til Forligelse, og gjøre Syndoffer for Alteret, naar du gjør Forligelse derpaa; og du skal salve det, for at hellige det. 37 Syv Dage skal du gjøre den Forligelse for Alteret og hellige det; og Alteret skal være en saare hellig Ting; hver den, som rører ved Alteret, skal være hellig. 38 Og dette er det, som du skal offre paa Alteret: (Hver) Dag altid to Lam, aargamle. 39 Det ene Lam skal du offre om Morgenen, og det andet Lam skal du offre imellem de tvende Aftener; 40 og en Tiendepart Meel, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie, og en Fjerdepart af en Hin Viin til Drikoffer, til det ene Lam. 41 Og du skal offre det andet Lam imellem de tvende Aftener; som Madofferet om Morgenen og som dets Drikoffer skal du offre det, til en behagelig Lugt; det er et Ildoffer for Herren. 42 (Dette er) et ideligt Brændoffer hos eders Efterkommere, for Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt, der, hvor jeg vil komme til eder, at tale der med dig. 43 Og der vil jeg komme til Israels Børn, og det skal helliggjøres ved min Herlighed. 44 Og jeg vil helliggjøre Forsamlingens Paulun og Alteret; og jeg vil helliggjøre Aron og hans Sønner, til at gjøre Præsteembede for mig. 45 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og jeg vil være dem en Gud. 46 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, som udførte dem af Ægypti Land, at jeg vil boe midt iblandt dem; jeg er Herren deres Gud.
4 Mos 16:40 : 40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.
2 Mos 7:1 : 1 Og Herren sagde til Mose: See, jeg haver sat dig til en Gud for Pharao, og Aron, din Broder, skal være din Prophet.
2 Mos 7:12 : 12 Og de kastede hver sin Kjep, og de bleve Slanger; men Arons Kjep opslugte deres Kjeppe.
4 Mos 16:47-48 : 47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket. 48 Og han stod imellem de Døde og imellem de Levende, og Plagen stilledes.
4 Mos 17:5-8 : 5 Og det skal skee, hvilken Mand jeg udvælger, hans Kjep skal blomstre; at jeg kan stille Israels Børns megen Knur imod mig, hvormed de knurre imod eder. 6 Og Mose sagde det til Israels Børn, og alle deres Fyrster gave ham for en (hver) Fyrste en Kjep, efter deres Fædres Huus, (det er) tolv Kjeppe; og Arons Kjep var midt iblandt deres Kjeppe. 7 Og Mose lod Kjeppene blive for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun. 8 Og det skede om anden Dagen, da kom Mose til Vidnesbyrdets Paulun, og see, Arons Kjep, for Levi Huus, havde blomstret; (ja) den havde baade udskudt Knopper og fremført Blomster og baaret modne Mandler.
Jos 24:5 : 5 Da sendte jeg Mose og Aron, og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt derudi; og derefter førte jeg eder ud.
1 Sam 12:6 : 6 Fremdeles sagde Samuel til Folket: (Det er) Herren, som gjorde Mose og Aron, og som opførte eders Fædre af Ægypti Land.
Sal 77:20 : 20 Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.
Mika 6:4 : 4 Thi jeg førte dig op af Ægypti Land, og forløste dig af Tjeneres Huus, og jeg sendte for dit Ansigt Mose, Aron og Maria.
Apg 7:34-35 : 34 Jeg haver grant seet det Onde, mit Folk lider, som er i Ægypten, og hørt deres Suk, og er nedkommen for at udfrie dem; og kom nu hid, jeg vil sende dig til Ægypten. 35 Denne Moses, hvilken de fornegtede, sigende: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer? ham sendte Gud (til at være) en Øverste og Befrier ved Engelens Haand, som aabenbaredes for ham i Tornebusken.
3 Mos 8:7-9 : 7 Og han iførte ham Kjortelen og ombandt ham med Bæltet, og iførte ham Overkjortelen og gav ham Livkjortelen paa, og han ombandt ham med Livkjortelens kunstige (Bælte) og omspændte ham dermed. 8 Og han satte Brystspannet paa ham, og han satte i Brystspannet de Urim og de Thummim. 9 Og han satte den (store) Præstehue paa hans Hoved, og satte Guldpladen paa Huen, for paa hans Pande, (nemlig) den hellige Krone, saasom Herren havde befalet Mose. 10 Og Mose tog Salveolien og salvede Tabernaklet og alle de Ting, som der vare udi, og helligede dem. 11 Og han stænkede deraf paa Alteret syv Gange, og salvede Alteret og alt Redskabet dertil, og Kjedelen med sin Fod, for at hellige dem. 12 Og han øste af Salveolien paa Arons Hoved og salvede ham, for at hellige ham. 13 Og Mose førte Arons Sønner nær til, og iførte dem Kjortler, og ombandt dem med Bælte, og bandt høie Huer paa dem, saasom Herren havde befalet Mose. 14 Og han førte en Stud frem til Syndoffer, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Syndofferets Studs Hoved. 15 Og man slagtede den, og Mose tog Blodet og kom det paa Alterets Horn omkring med sin Finger, og gjorde Syndoffer for Alteret; og han udøste det (øvrige) Blod ved Alterets Fod og helligede det, til at gjøre Forligelse paa det. 16 Og han tog alt det Fede, som var over Indvolden, og Hinden over Leveren, og de to Nyrer og deres Fedme; og Mose lod gjøre det til Røgoffer paa Alteret. 17 Men Studen og dens Hud og dens Kjød og dens Møg opbrændte han med Ilden, udenfor Leiren, saasom Herren havde befalet Mose. 18 Og han lod Brændofferets Væder føre nær til, og Aron og hans Sønner lagde Hænderne paa Væderens Hoved. 19 Og man slagtede den, og Mose stænkede Blodet paa Alteret omkring. 20 Og han huggede Væderen i sine Stykker, og Mose lod gjøre et Røgoffer af Hovedet og Stykkerne og Indvoldens Fedme. 21 Og han toede Indvolden og Benene med Vandet, og Mose lod gjøre et Røgoffer af den ganske Væder paa Alteret, det var et Brændoffer til en sød Lugt; det var et Ildoffer for Herren, saasom Herren havde befalet Mose. 22 Og han lod den anden Væder føre nær til, (som var) Fyldelsens Væder, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Væderens Hoved. 23 Og man slagtede den, og Mose tog af dens Blod og smurte paa Arons den høire Ørelæp og paa hans høire Tommelfinger og paa hans høire Tommeltaa. 24 Og han lod Arons Sønner komme nær til, og Mose kom af Blodet paa deres høire Ørelæp og deres høire Tommelfinger og deres høire Tommeltaa; og Mose stænkede Blodet paa Alteret omkring. 25 Og han tog det Fede og Stjerten, og alt det Fede, som var over Indvolden, og Hinden over Leveren, og de to Nyrer, og deres Fedme, og den høire Bov. 26 Og af de usyrede (Brøds) Kurv, som var for Herrens Ansigt, tog han een usyret Kage og een Kage af Brød, (blandet med) Olie, og een tynd Kage; og han lagde det paa det Fede og paa den høire Bov. 27 Og det altsammen gav han i Arons Hænder og i hans Sønners Hænder, og han bevægede disse Ting med en Bevægelse for Herrens Ansigt. 28 Og Mose tog dem af deres Hænder og gjorde et Røgoffer (af dem) paa Alteret, tilligemed Brændofferet; de ere (deres Hænders) Fyldelse til en sød Lugt, det er et Ildoffer for Herren. 29 Og Mose tog Brystet og lod det bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt; af Fyldelsens Væder fik Mose det til sin Deel, saasom Herren havde befalet Mose. 30 Og Mose tog af Salveolien og af Blodet, som var paa Alteret, og stænkede paa Aron, paa hans Klæder, og paa hans Sønner, og paa hans Sønners Klæder med ham; og han helligede Aron, hans Klæder, og hans Sønner, og hans Sønners Klæder med ham. 31 Og Mose sagde til Aron og hans Sønner: Koger Kjødet for Forsamlingens Pauluns Dør, og I skulle æde det der, og Brødet, som er i Fyldelsens Kurv, saasom jeg haver befalet, sigende: Aron og hans Sønner skulle æde det. 32 Men hvad der levnes af Kjødet og af Brødet, skulle I opbrænde med Ild. 33 Og fra Forsamlingens Pauluns Dør skulle I ikke udgaae i syv Dage, indtil den Dag, at eders (Hænders) Fyldelses Dage ere fuldendte; thi man skal fylde eders Haand i syv Dage. 34 Som man haver gjort paa denne Dag, (saaledes) befoel Herren at gjøre, til at gjøre Forligelse for eder. 35 Og for Forsamlingens Pauluns Dør skulle I blive Dag og Nat i syv Dage, og tage vare paa Herrens Tjeneste, at I skulle ikke døe; thi saaledes er det mig befalet. 36 Og Aron og hans Sønner gjorde det, nemlig alle de Ord, som Herren havde befalet formedelst Mose.
4 Mos 16:5-9 : 5 Og han sagde til Korah og alt hans Selskab, sigende: Imorgen skal Herren give tilkjende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvilken han udvælger, den skal han lade komme nær til sig. 6 Gjører dette: Tager eder Ildkar, Korah og alt hans Selskab, 7 og lægger Ild i dem, og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt imorgen; og det skal skee, hvilken Mand Herren udvælger, den er hellig; I (gjøre for) meget af det, Levi Børn! 8 Og Mose sagde til Korah: Kjære, hører, Levi Børn! 9 Er det eder for lidet, at Israels Gud haver adskilt eder fra Israels Menighed, at lade eder komme nær til sig, til at betjene Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staae for Menighedens Ansigt, til at tjene dem? 10 Og han haver ladet dig komme nær til, og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig; og I søge ogsaa Præstedømmet. 11 Derfor er du og alt dit Selskab, de, som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?
2 Mos 4:12-14 : 12 Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale. 13 Og han sagde: (Hør) mig, Herre! send nu, hvem du vil sende. 14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kjender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan vel tale? og see, han skal ogsaa gaae ud imod dig, og naar han seer dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte.
2 Mos 6:11 : 11 Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land.
2 Mos 6:26-27 : 26 Dette er Aron og Mose, som Herren sagde til: Fører Israels Børn ud af Ægypti Land, efter deres Hære. 27 De ere de, som talede til Pharao, Kongen af Ægypten, om at udføre Israels Børn af Ægypten, denne Mose og Aron.