Salmenes bok 108:9
Gilead er mit, Manasse er mit, og Ephraim er mit Hoveds Magt, Juda er min Lovgiver.
Gilead er mit, Manasse er mit, og Ephraim er mit Hoveds Magt, Juda er min Lovgiver.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
8 Gud taler i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
9 Gilead hører mig til, Manasse hører mig og til, og Ephraim er mit Hoveds Styrke, Juda er min Lovgiver.
10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom, over Philistæa vil jeg raabe for Glæde.
7 Paa det dine Elskelige kunne udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
8 Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.
9 Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
10 Thi Herrens Haand skal hvile paa dette Bjerg; men Moab skal tærskes under ham, som man tærsker Halm i Møg.
11 Og han skal udbrede sine Hænder midt derudi, saasom En, der svømmer, udbreder (dem) til at svømme; og han skal nedtrykte hans Hovmod med hans Hænders List.
25 Moabs Horn er afhugget, og hans Arm er sønderbrudt, siger Herren.
26 Gjører ham drukken, fordi han ophøiede sig storligen imod Herren; saa skal Moab slaae med Hænderne (og velte sig) i sit Spy, og skal ogsaa være til Latter.
27 Thi mon Israel ikke var dig en Latter? mon han var funden iblandt Tyve, siden du, saa tidt du talede imod ham, rystede med Hovedet?
8 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Moab og Seir sige: See, Judæ Huus er ligesom alle Hedningerne,
9 derfor, see, jeg vil aabne Moabs Side fra Stæderne af, (ja) fra hans Stæder, fra hans Ende af, (nemlig) det deilige Land, Beth-Jesimoth, Baal-Meon og Kirjathama,
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
14 Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.
43 Og jeg stødte dem smaae som Jordens Støv; som Dynd paa Gader tyndgjorde jeg dem og udstrakte dem.
42 Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren.
20 Moab er beskjæmmet, fordi den er knust, hyler og skriger; kundgjører det i Arnon, at Moab er ødelagt.
12 paa det de skulle besidde det Overblevne af Edom og alle Hedningerne, som ere kaldte efter mit Navn, siger Herren, som gjør dette.
11 Og jeg vil udføre (mine) Domme imod Moab, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
1 Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket.
4 Lad mine Fordrevne have Herberge hos dig, Moab! vær dem et Skjul for Forstyrrerens Ansigt, thi Undertrykkeren er borte, Ødelæggelsen har faaet Ende, de ere omkomne af Landet, (hver), som nedtraadte (Andre).
6 Og jeg nedtraadte Folket i min Vrede, og gjorde dem drukne i min Grumhed, og nedkastede deres Seier til Jorden.
42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke.
10 Og min Modstanderinde skal see det, og Skam skal skjule hende, som siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øine skulle see det paa hende, nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gaderne.
18 Dertilmed er dette en ringe Ting for Herrens Øine; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
6 Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land,
36 Derfor lyder mit Hjerte over Moab som Piberne, og mit Hjerte lyder over Folket i Kir-Heres som Piberne, fordi den Overflødighed, som det havde forhvervet, er fordærvet.
14 Men de skulle flyve paa Philisternes Skuldre imod Vesten, de skulle røve tilhobe dem, som boe imod Østen; imod Edom og Moab skulle de sende deres Magt, og Ammons Børn (skulle bevise) dem Lydighed.
13 Og Moab skal beskjæmmes over Camos, ligesom Israels Huus blev beskjæmmet over Bethel, (hvorpaa) de forlode sig.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
21 Edom og Moab og Ammons Børn,
9 Da skulle dens Bække blive omvendte til Beg, og dens Støv til Svovel, ja dens Land blive til brændende Beg.
8 Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim.
17 Og Edom skal blive til en Forskrækkelse; hver, som gaaer frem for den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
15 Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
18 Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
1 Saa sagde Herren: For tre Moabs Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han opbrændte Edoms Konges Been til Kalk.
2 Derfor vil jeg sende en Ild i Moab, den skal fortære Kirjoths Paladser, og Moab skal døe i Bulder, ved Skrig, ved Trompetens Lyd.
31 Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over al Moab; man skal sukke over Kir-Heres Folk.
25 at (jeg skal) sønderbryde Assur i mit Land og undertræde ham paa mine Bjerge, at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde tages bort fra hans Skulder.
39 Hvor er han dog knust! hyler! hvor vender Moab Nakken til! han er beskjæmmet, Moab er bleven til Latter og til Forskrækkelse for Alle trindt omkring ham.
4 Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
29 — ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.
9 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.