Verse 4

den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;

Referenced Verses

  • Dom 11:35 : 35 Og det skede, der han saae hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har aldeles nedbøiet mig, og du er af dem, som forstyrre mig; thi jeg, jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.
  • Matt 5:33 : 33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
  • Sal 101:6 : 6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig.
  • Sal 119:63 : 63 Jeg haver Samqvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
  • Jes 32:5-6 : 5 En Daare skal ikke ydermere kaldes rund, og en Karrig ei kaldes rig. 6 Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gjør Uret, at komme Hykleri afsted og at tale Vildfarelse imod Herren, at lade en hungrig Sjæl blive tom og lade en tørstig fattes Drik.
  • Dan 5:17-30 : 17 Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen. 18 Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden. 19 Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde. 20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham. 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil. 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt. 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret. 24 Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet. 25 Og denne er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Thekel, Upharsin. 26 Denne er Udtydningen derpaa: Mene, tællet haver Gud dit Rige og fuldkommet det. 27 Thekel, du er veiet i Vægtskaaler og funden for let. 28 Peres, adskilt er dit Rige og givet de Meder og Perser. 29 Da befoel Beltsazar, og de klædte Daniel med Purpur og med en Guldkjæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være den tredie Mægtige i Riget. 30 I den samme Nat blev Beltsazar, Chaldæernes Konge, ihjelslagen.
  • 2 Sam 21:1-2 : 1 Og der var Hunger i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: (Det er) for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog de Gibeoniter. 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn —
  • 2 Kong 3:13-14 : 13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand. 14 Og Elisa sagde: (Saa vist som) den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staaer, dersom jeg ikke ansaae Josaphats, Judæ Konges, Person, da vilde jeg ikke see om til dig eller ansee dig.
  • Est 3:2 : 2 Og alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøiede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardochæus knælede ikke, ei heller nedbøiede sig (for ham).
  • Job 32:21-22 : 21 Kjære, jeg vil ikke ansee Nogens Person, og jeg vil ikke nævne noget Menneske (med Ærestitel). 22 Thi jeg veed ikke at nævne Nogen (med Ærestitel; thi) den, som gjorde mig, maatte optage mig om en liden (Tid).
  • Sal 16:3 : 3 (men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
  • Sal 101:4 : 4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
  • Matt 12:49-49 : 49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: See, min Moder og mine Brødre! 50. Thi hvo, som gjør min Faders Villie, som er i Himlene, den er min Broder og Søster og Moder.
  • Apg 24:2-3 : 2 Men der han var fremkaldet, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde: 3 At vi ved dig nyde megen Fred, og at mange ypperlige Foranstaltninger til dette Folks Bedste skee ved din Omsorg, det erkjende vi, mægtigste Felix! altid og alle vegne med al Taksigelse.
  • Apg 24:25 : 25 Men der han talede om Retfærdighed og Afholdenhed og den tilkommende Dom, blev Felix forfærdet og svarede: Gak bort denne Gang; men naar jeg faaer beleilig Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.
  • Apg 28:10 : 10 Disse beviste os ogsaa stor Ære, og der vi droge bort, lagde de (i Skibet), hvad vi havde behov.
  • Jak 2:1-9 : 1 Mine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro (forenet) med Persons Anseelse. 2 Thi dersom der kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men der kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klædebon, 3 og I fæste Øie paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham: Du, sæt dig her hæderligen! og I sige til den Fattige: Du, staa der! eller: Sidder nede ved min Fodskammel! 4 gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker? 5 Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske? 6 Men I vise Ringeagt mod den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue eder, og som drage eder for Domstolene? 7 Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede? 8 Dersom I da fuldkomme den ypperste Lov, efter Skriften: Du skal elske din Næste som dig selv, da gjøre I vel; 9 men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere.
  • 1 Joh 3:14 : 14 Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Hvo, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden.
  • Jos 9:18-20 : 18 Og Israels Børn sloge dem ikke, thi Menighedens Fyrster havde svoret dem ved Herren, Israels Gud; og al Menigheden knurrede mod Fyrsterne. 19 Da sagde alle Fyrsterne til al Menigheden: Vi have svoret dem ved Herren, Israels Gud; derfor kunne vi nu ikke røre dem. 20 (Men) det ville vi gjøre ved dem, at lade dem leve, at der ikke skal komme en (hastig) Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have svoret dem.