Verse 15

Og lad dem komme igjen om Aftenen, lad dem tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.

Referenced Verses

  • Job 15:23 : 23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.
  • Sal 109:10 : 10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.
  • Jes 8:21 : 21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.
  • Jes 56:11 : 11 Og disse Hunde, som ere graadige, kjende ikke Mættelse; og de ere Hyrder, som ikke kjende Forstand; de vendte sig, hver til sin Vei, hver til sin Vinding, (hver) fra sin Ende.
  • Klag 4:4-5 : 4 Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det). 5 De, som aade de nydelige (Retter), ere ødelagte paa Gaderne, de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet.
  • Klag 4:9-9 : 9 Det var bedre for dem, som vare ihjelslagne ved Sværd, end for dem, som bleve ihjelslagne ved Hunger; thi disse bortfløde som de, der ere igjennemstukne, fordi der ikke var Grøde paa Marken. 10 Barmhjertige Qvinders Hænder kogte deres Børn; de bleve dem til Spise i mit Folks Datters Forstyrrelse.
  • Klag 5:9 : 9 Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.
  • Mika 3:5 : 5 Saa sagde Herren imod Propheterne, de, som forvilde mit Folk: (Naar) de have at bide med deres Tænder, da raabe de Fred, men hvo, som Intet giver dem for deres Mund, over ham hellige de en Krig.
  • Matt 24:7-8 : 7 Thi Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hunger og Pestilentser og Jordskjælv her og der. 8 Men alle disse Ting skulle være en Begyndelse til Smerterne.
  • Job 30:1-7 : 1 Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde. 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom. 3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder), 4 de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød, 5 de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv. 6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne. 7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,
  • 5 Mos 28:48 : 48 Og du skal tjene dine Fjender, som Herren skal udskikke imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i allehaande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig.
  • 5 Mos 28:53-58 : 53 Og du skal æde dit Livs Frugt, Kjødet af dine Sønner og dine Døttre, som Herren din Gud haver givet dig, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. 54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers, 55 at give een af dem af sine Sønners Kjød, som han kunde æde, fordi ham er Intet blevet tilovers, i den Beleiring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden alle dine Porte. 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter, 57 endog sin Efterbyrd, som er udgangen imellem hendes Fødder, og sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul for allehaande Mangel, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. 58 Dersom du ikke tager vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, at frygte dette herlige og forfærdelige Navn, nemlig Herren din Gud,
  • 2 Kong 6:25-29 : 25 Og der var en stor Hunger i Samaria, thi see, de beleirede den, indtil et Asens Hoved (gjaldt) fiirsindstyve (Sekel) Sølv, og en Fjerdepart af en Kab Duemøg fem (Sekel) Sølv. 26 Og det skede, der Israels Konge gik forbi paa Muren, da raabte en Qvinde til ham og sagde: Frels, min Herre Konge! 27 Og han sagde: Da Herren ikke frelser dig, hvorfra skal jeg skaffe dig Frelse? af Laden eller af Viinpersen? 28 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Denne Qvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham idag, og imorgen ville vi æde min Søn. 29 Saa have vi kogt min Søn og ædet ham; men der jeg sagde til hende paa den anden Dag: Giv din Søn hid og lad os æde ham, da havde hun skjult sin Søn.