Verse 4

at vi ikke skulde dølge det for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men fortælle Herrens megen Priis og hans Styrke og hans underlige Gjerninger, som han haver gjort.

Referenced Verses

  • 5 Mos 11:19 : 19 Og I skulle lære eders Børn dem, ved at tale derom, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du staaer op.
  • Joel 1:3 : 3 fortæller eders Børn derom, og eders Børn deres Børn, og deres Børn en anden Slægt:
  • 5 Mos 6:7 : 7 Og du skal igjentage dem for dine Børn, og tale om dem, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaaer.
  • Sal 145:4-6 : 4 En Slægt skal berømme for den anden dine Gjerninger, og de skulle forkynde din Vælde. 5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger. 6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
  • Jos 4:6-7 : 6 at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn spørge herefter og sige: Hvad (betyde) eder disse Stene? 7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagtes Ark; der den gik igjennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
  • Jos 4:21-24 : 21 Og han sagde til Israels Børn, sigende: Naar eders Børn spørge deres Fædre herefter og sige: Hvad (betyde) disse Stene? 22 da skulle I kundgjøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det Tørre igjennem denne Jordan. 23 Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over; 24 at alle Folk paa Jorden skulle kjende Herrens Haand, at den er stærk; at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
  • Job 15:18 : 18 det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,
  • Sal 9:14 : 14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
  • Sal 10:1-5 : 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider? 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte. 3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren. 4 Den Ugudelige, for hans Næses Høihed, søger ikke (Gud); alle hans Tanker (ere, at der er) ingen Gud. 5 Hans Veie gjøre Smerte altid, dine Domme ere en Høihed langt fra ham; han handler trodseligen med alle sine Fjender.
  • Sal 26:7 : 7 at lade mig høre med Taksigelses Røst, og at fortælle alle dine underlige Ting.
  • Sal 71:17-18 : 17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting. 18 Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.
  • Jes 63:7-9 : 7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed. 8 Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser. 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid). 10 Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem. 11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem? 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn? 13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig? 14 Ligesom Qvæget, der gaaer ned i Dalen, haver Herrens Aand ladet dem hvile; saaledes førte du dit Folk, for at gjøre dig et herligt Navn. 15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig. 16 Du er dog vor Fader, thi Abraham veed Intet af os, og Israel kjender os ikke; (men) du, Herre, er vor Fader, vor Gjenløser er dit Navn af Evighed. 17 Herre! hvorfor vil du lade os fare vild fra dine Veie? (hvorfor) lader du vort Hjerte blive haardt, at (det) ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld! 18 En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom. 19 Vi ere blevne (ligesom) de, som du ikke regjerede over fra gammel (Tid), og som ikke vare kaldte efter dit Navn; gid du vilde sønderrive Himlene! (gid) du vilde fare ned, at Bjergene kunde bortflyde for dit Ansigt!
  • 2 Mos 12:26 : 26 Og det skal skee, naar eders Børn sige til eder: Hvad er denne eder for en Tjeneste?
  • 2 Mos 13:8 : 8 Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: (Saadant holder jeg,) for det Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten.
  • 2 Mos 13:14 : 14 Og det skal skee, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Huus, med en vældig Haand.
  • 5 Mos 4:9 : 9 Aleneste tag dig vare og bevar din Sjæl saare (vel), at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øine have seet, og at de ikke vige af dit Hjerte alle dine Livsdage, og du skal kundgjøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn: