Verse 70

Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.

Referenced Verses

  • 1 Sam 16:11-12 : 11 Fremdeles sagde Samuel til Isai: Ere de unge Karle her allesammen? og han sagde: Den Yngste er endnu tilovers, og see, han vogter Smaaqvæget; da sagde Samuel til Isai: Send hen og lad hente ham, thi vi sætte os ikke omkring, før han kommer hid. 12 Da sendte han hen og lod føre ham frem, og han var rødagtig med deilige Øine og skjøn af Udseende; da sagde Herren: Staa op, salv ham, thi ham er det.
  • 1 Sam 17:15-54 : 15 Og David gik hen og kom tilbage fra Saul at vogte sin Faders Smaaqvæg i Bethlehem. 16 Og den Philister kom aarle frem (om Morgenen) og om Aftenen, og stillede sig frem i fyrretyve Dage. 17 Og Isai sagde til David, sin Søn: Kjære, tag til dine Brødre denne Epha stegte Ax og disse ti Brød, og løb til Leiren til dine Brødre. 18 Men disse ti ferske Oste skal du bringe til Høvedsmanden over de Tusinde; og du skal besøge dine Brødre, om (det gaaer dem) vel, og du skal tage et Pant fra dem. 19 Og Saul og de og alle Israels Mænd vare i Egens Dal og strede imod Philisterne. 20 Da stod David tidlig op om Morgenen og forlod Smaaqvæget hos Vogteren, og bar og gik, saasom Isai havde befalet ham; og han kom til Vognborgen, der Hæren var uddragen i Slagordenen, og de havde raabt ud til Krigen. 21 Og Israel havde rustet sig, og Philisterne, Slagorden imod Slagorden. 22 Da lod David Tøiet fra sig hos ham, som forvarede Tøiet, og løb hen til Slagordenen; og han kom og hilsede sine Brødre. 23 Og der han talede med dem, see, da kom Kjæmpen, hvis Navn var Goliath, den Philister af Gath, op af Philisternes Slagordener, og talede efter samme Viis; og David hørte det. 24 Men hver Mand af Israel, naar de saae Manden, da flyede de for ham og frygtede saare. 25 Og hver Mand af Israel sagde: Have I seet denne Mand, som kommer op? thi han kommer op for at forhaane Israel; og det skal skee, den Mand, som slaaer ham, den vil Kongen berige med stor Rigdom og give ham sin Datter, og vil gjøre hans Faders Huus frit i Israel. 26 Da sagde David til Mændene, de, som stode hos ham, sigende: Hvad skal gjøres ved den Mand, som slaaer denne Philister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne Philister med Forhud, at han forhaaner den levende Guds Slagordener? 27 Da sagde Folket til ham efter samme Viis, sigende: Saaledes skal der gjøres ved den Mand, som slaaer ham. 28 Og hans ældste Broder Eliab hørte, der han talede til Mændene; og Eliabs Vrede optændtes imod David, og han sagde: Hvorfor kom du herned, og hos hvem forlod du det lidet Smaaqvæg i Ørken? jeg, jeg kjender din Hovmodighed og dit Hjertes Ondskab, thi du er kommen ned for at see Krigen. 29 Da sagde David: Hvad har jeg nu gjort? er det ikke (min) Forretning? 30 Og han vendte sig omkring fra ham hen til en Anden, og sagde efter samme Viis; og Folket gav ham Svar igjen efter forrige Viis. 31 Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham. 32 Og David sagde til Saul: Intet Menneskes Hjerte falde (i Mistrøst) for hans Skyld; din Tjener skal gaae og stride med denne Philister. 33 Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaae hen mod denne Philister til at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af. 34 Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaaqvæget, og en Løve kom og en Bjørn, og borttog et Lam af Hjorden. 35 Og jeg gik ud efter den og slog den, og reddede det af dens Mund; og den stod op imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skjæg, og slog den og dræbte den. 36 Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget, og denne Philister med Forhud skal vorde som en af dem; thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener. 37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig. 38 Og Saul lod David iføre sine Klæder og satte en Kobberhjelm paa hans Hoved, og gav ham en Kyrads paa. 39 Og David ombandt hans Sværd over sine Klæder og begyndte at gaae, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaae i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig. 40 Og han tog sin Kjep i sin Haand, og udvalgte sig fem glatte Stene af Bækken og lagde dem i Hyrdeposen, som han havde, nemlig i Tasken, og havde sin Slynge i sin Haand; og han kom frem til Philisteren. 41 Og Philisteren gik flux og kom nær til David; og Manden, Skjolddrageren, (gik frem) for hans Ansigt. 42 Der Philisteren saae op og saae David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødagtig og deilig af Udseende. 43 Og Philisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kjeppe? og Philisteren bandede David ved sine Guder. 44 Og Philisteren sagde til David Gak hid til mig, saa vil jeg give Fuglene under Himmelen og Dyrene paa Marken dit Kjød. 45 Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet. 46 I denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaae dig og borttage dit Hoved fra dig, og give (de døde) Kroppe af Philisternes Leir i denne Dag til Fuglene under Himmelen og til (vilde) Dyr paa Jorden; at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel. 47 Og al denne Menighed skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand. 48 Og det skede, der Philisteren stod op og gik og kom nær imod David, da skyndte David sig og løb til Slagordenen imod Philisteren. 49 Og David stak sin Haand i Posen og tog en Steen deraf, og slog med Slyngen, og slog Philisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og han faldt paa sit Ansigt til Jorden. 50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand. 51 Og David løb og stod hos Philisteren, og tog hans Sværd og drog det af sin Balg, og slog ham ihjel og afhug hans Hoved dermed; der Philisterne saae, at deres Vældige var død, da flyede de. 52 Da gjorde Israels og Judæ Mænd sig rede og raabte og forfulgte Philisterne, indtil man kommer til Dalen, ja indtil Ekrons Porte; og Philisterne, som bleve ihjelslagne, faldt paa Veien til Saaraim og indtil Gath og indtil Ekron. 53 Derefter vendte Israels Børn om fra med Fyrighed at jage efter Philisterne, og de plyndrede deres Leir. 54 Men David tog den Philisters Hoved og førte det til Jerusalem, og lagde hans Vaaben i sit Paulun.
  • 2 Sam 3:18 : 18 Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.
  • 2 Sam 6:21 : 21 Da sagde David til Michal: (Det gjorde jeg) for Herrens Ansigt, som mig udvalgte fremfor din Fader og fremfor alt hans Huus, saa han befoel mig at være en Fyrste over Herrens Folk, over Israel; og jeg vil lege for Herrens Ansigt.
  • 2 Sam 7:8 : 8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.
  • 1 Kong 19:19-20 : 19 Saa gik han derfra og fandt Elisa, Saphats Søn, som pløiede; der vare tolv Par (Øxne) for ham, og han var med det tolvte; og Elias gik over til ham og kastede sin Kappe paa ham. 20 Og han forlod Øxnene og løb efter Elias og sagde: Kjære, lad mig kysse min Fader og min Moder, saa vil jeg gaae efter dig; og han sagde til ham: Gak, kom igjen, thi hvad har jeg gjort ved dig?
  • Sal 89:19-20 : 19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge. 20 Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket.
  • Amos 7:14-15 : 14 Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg var ikke en Prophet, og jeg var ikke en Prophets Søn, men jeg var en Fæhyrde, og En, som sankede vilde Morbær. 15 Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel.
  • 2 Mos 3:1 : 1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
  • 2 Mos 3:10 : 10 Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.
  • Apg 13:22 : 22 Og der han havde taget ham bort, opreiste han dem David til Konge, om hvilken han og vidnede og sagde: Jeg haver fundet David, Isai (Søn), en Mand efter mit Hjerte, som skal gjøre al min Villie.
  • Matt 4:18-22 : 18 Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen — thi de vare Fiskere. — 19 Og han sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere. 20 Men de forlode strax Garnene og fulgte ham. 21 Og der han gik frem derfra, saae han to andre Brødre, Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, at de bødte deres Garn; og han kaldte dem. 22 Men de forlode strax Skibet og deres Fader, og fulgte ham.