Verse 6

(Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

Referenced Verses

• Sal 69:15 : 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.
• Sal 143:3 : 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
• Sal 86:13 : 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
• Sal 130:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
• 5 Mos 32:22 : 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
• Sal 40:2 : 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
• Ordsp 4:19 : 19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
• Klag 3:2 : 2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
• Klag 3:55 : 55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.
• Joh 12:46 : 46 Jeg, et Lys, er kommen til Verden, for at hver den, som troer paa mig, skal ikke blive i Mørket.
• Jud 1:6 : 6 Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.
• Jud 1:13 : 13 Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.