Verse 7

Og see, der opløftedes et Centner Bly, og der var en Qvinde, som sad midt i den Epha.

Referenced Verses

• Jes 13:1 : 1 En Byrde over Babel, som Esaias, Amoz Søn, saae:
• Jes 15:1 : 1 Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet,
• Jes 22:11 : 11 Og I skulle gjøre en Grav imellem begge Murene for Vandet af det gamle Fiskevand; men I saae ikke til den, som gjorde Saadant, den, som dannede det for lang (Tid siden), saae I ikke.
• Jer 3:1-2 : 1 Man siger: See, om en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, mon han ydermere maa komme til hende igjen? mon ikke det samme Land (blev da) saare besmittet? men du haver bedrevet Horeri med mange Bolere; dog kom igjen til mig! siger Herren. 2 Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
• Esek 16:1-9 : 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: 2 Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder. 3 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre til Jerusalem: Dine Handeler og dine Fødseler ere af Cananitens Land; din Fader var en Amoriter, og din Moder en Hethitiske. 4 Og med din Fødsel gik det saa til: Din Navle blev ikke afskaaren paa den Dag, du blev født, og du blev ikke badet i Vand for at blive renset, og du blev ikke vel gnedet med Salt, og ei svøbt i Svøb. 5 Intet Øie ynkedes over dig at gjøre dig noget af dette, at forbarme sig over dig; og du var kastet paa Marken; (saa) væmmedes man ved din Sjæl paa den Dag, du blev født. 6 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig nedtraadt i dit Blod; og jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! ja, jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! 7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Grøde paa Marken, og du blev mangfoldig, og du blev stor og kom i den ypperste Prydelse; Brysterne bleve stive, og dit Haar voxede, men du var nøgen og blot. 8 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig, og see, (det var) din Tid, Kjærlighedens Tid, og jeg bredte mine Fliger over dig og skjulte din Blusel; og jeg tilsvoer dig og kom i en Pagt med dig, siger den Herre Herre, og du blev min. 9 Og jeg badede dig i Vandet, og skyllede dit Blod af dig, og salvede dig med Olie. 10 Og jeg klædte dig med stukkede (Klæder) og iførte dig Skoe af Grævlingeskind, og jeg bandt om dig med (kosteligt) Linned og klædte dig med Silke. 11 Og jeg prydede dig saare, og gav Armbaand om dine Hænder og en Kjæde om din Hals. 12 Og jeg gav dig Smykke paa dit Ansigt, og Ringe i dine Øren, og en deilig Krone paa dit Hoved. 13 Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget. 14 Og dit Navn udkom iblandt Hedningerne for din Deiligheds Skyld; thi den var fuldkommen ved min Prydelse, som jeg havde sat paa dig, siger den Herre Herre. 15 Men du forlod dig paa din Deilighed, og du bedrev Horeri, fordi du var navnkundig, og udøste dit Horeri over hver, som gik forbi; ham blev (den til Deel). 16 Og du tog af dine Klæder, og gjorde dig brogede Høie, og bedrev Horeri paa dem, (hvilket) ikke haver været og ei skal skee (mere). 17 Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem. 18 Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter. 19 Og mit Brød, som jeg gav dig, (fiint) Meel og Olie og Honning, som jeg lod dig æde, lagde du og for deres Ansigter til en behagelig Lugt, og det skede (saa), siger den Herre Herre. 20 Og du tog dine Sønner og dine Døttre, som du fødte mig, og offrede dem for dem til at fortære; mon det være Lidet af dine Horerier? 21 Og du slagtede mine Børn og gav dem hen, idet du lod dem gaae igjennem (Ilden) for dem. 22 Og ved alle dine Vederstyggeligheder og dine Horerier haver du ikke kommet ihu din Ungdoms Dage, der du var nøgen og blot, nedtraadt i dit Blod. 23 Og det skede efter al din Ondskab, — vee, vee dig! siger den Herre Herre — 24 da byggede du dig en Hvælving, og gjorde dig en Høi i hver Gade. 25 Foran paa alle Veie byggede du din Høi, og gjorde din Deilighed til Vederstyggelighed, og adskilte dine Fødder imod hver, som gik forbi, og bedrev dine mange Horerier. 26 Og du bedrev Horeri med Ægypti Børn, dine Naboer, som havde stort Kjød; og du gjorde dit Horeri mangfoldigt til at opirre mig. 27 Og see, jeg udrakte min Haand over dig og formindskede din beskikkede (Deel), og jeg gav dig i dine Haderskers, de Philisters Døttres, Villie, deres, som skammede sig ved din skjændelige Vei. 28 Og du bedrev Horeri med de Assyrers Børn, fordi du kunde ikke mættes; ja, du bedrev Horeri med dem, og blev dog ikke mæt. 29 Og du gjorde dit Horeri mangfoldigt i Canaans Land indtil Chaldæa; du blev ikke end dermed mæt. 30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning, 31 idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn; 32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted. 33 Alle andre Horer give de Løn; men du, du gav alle dine Bolere (megen) Løn af Dit, og begavede dem, at de skulde komme til dig allevegne fra og bedrive Horeri med dig. 34 Og det skede af dig i dit Horeri tværtimod (det, som skeer) af (andre) Qvinder, og (man løb) ikke efter dig til at bedrive Horeri; og idet du gav Horeløn, og dig blev ikke given Horeløn, saa var du tværtimod (de andre). 35 Derfor, du Hore! hør Herrens Ord: 36 Saa sagde den Herre Herre: Fordi du udøser dine Kobberpenge, og din Blusel er blottet i dine Horerier for dine Bolere, og for alle dine vederstyggelige (stygge) Afguder, og efter dine Børns Blod, som du haver givet dem, 37 derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel. 38 Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed. 39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot. 40 Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd. 41 Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild, og udføre (mine) Domme over dig for mange Qvinders Øine; og jeg vil komme dig til at høre op fra at være en Hore, og du skal heller ikke give Horeløn ydermere. 42 Saa vil jeg lade min Grumhed hvile paa dig, og min Nidkjærhed skal vige fra dig; og jeg vil hvile og ikke fortørnes ydermere. 43 Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder. 44 See, hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig, sigende: Som Moderen er, er hendes Datter. 45 Du er din Moders Datter, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn, og du er dine Søstres Søster, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn, eders Moder var en Hethitiske, og eders Fader en Amoriter. 46 Og Samaria med hendes Døttre er din større Søster, hun, som boer ved din venstre Side, og Sodom med hendes Døttre er din Søster, den mindre end du, som boer ved din høire Side. 47 Og du haver ikke vandret paa deres Veie og gjort efter deres Vederstyggeligheder; (men) som (det var) lidet (for dig), og du væmmedes (derved), saa haver du fordærvet (dig) mere end de i alle dine Veie. 48 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, Sodom, din Søster, hun og hendes Døttre, de have ikke gjort, saasom du haver gjort, du og dine Døttre. 49 See, denne var Sodoms, din Søsters, Misgjerning: Hovmodighed; Brød til Mættelse og stille Rolighed havde hun og hendes Døttre, og hun styrkede ikke den Nødtørftiges og Fattiges Haand. 50 Men de ophøiede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt; derfor tog jeg dem bort, der jeg saae (det). 51 Og Samaria haver ikke syndet efter Halvdelen af dine Synder; men du gjorde dine Vederstyggeligheder flere end de, og du haver gjort dine Søstre retfærdige formedelst alle dine Vederstyggeligheder, som du haver gjort. 52 (Saa) bær du ogsaa din Skam, du, som haver dømt for dine Søstre; ved dine Synder, med hvilke du gjorde Vederstyggelighed mere end de, skulle de holdes retfærdigere end du; saa blues ogsaa du, og bær din Skam, fordi du haver retfærdiggjort dine Søstre! 53 Men jeg vil vende deres Fængsel, (nemlig) Sodoms og hendes Døttres Fængsel, og Samarias og hendes Døttres Fængsel, og dine Fangnes Fængsel midt iblandt dem, 54 paa det du skal bære din Skam og skamme dig for alt det, som du haver gjort, naar du skal trøste dem. 55 Og din Søster Sodom og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og Samaria og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og du og dine Døttre, I skulle omvendes til eders forrige (Tilstand). 56 Og Sodom, din Søster, blev ikke hørt i din Mund paa din (megen) Hovmodigheds Dag, 57 førend din Ondskab blev aabenbaret som paa den Tid, (da) Syrias Døttre og alle de, som (ere) trindt omkring dem, forhaanede (dig), ja (ogsaa) Philisternes Døttre, hvilke berøvede dig trindt omkring. 58 Din Skjændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maatte du bære, siger Herren. 59 Thi saa sagde den Herre Herre: Jeg vil og gjøre imod dig, saasom du haver gjort, du, som foragtede Ed, til at bryde Pagten. 60 Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage, og oprette dig en evig Pagt. 61 Og du skal ihukomme dine Veie og skamme dig, naar du tager dine Søstre, som ere større end du, til de mindre end du; og jeg vil give dig dem til Døttre, dog ikke af din Pagt. 62 Og jeg, jeg vil stadfæste min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren, 63 paa det du skal komme det ihu og blues, og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, naar jeg faaer gjort Forsoning for dig for alt det, som du haver gjort, siger den Herre Herre.
• Esek 23:1-9 : 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: 2 Du Menneskesøn! der vare to Qvinder, een Moders Døttre. 3 Og de bedreve Horeri i Ægypten, i deres Ungdom bedreve de Horeri; der trykkedes deres Bryster, og der beføltes deres Jomfrudoms Vorter. 4 Og deres Navne vare: Ohola, den Største, og Oholiba, hendes Søster; og de vare mine, og fødte Sønner og Døttre; og deres Navne (forklares saaledes): Samaria er Ohola, og Jerusalem er Oholiba. 5 Og Ohola bedrev Horeri, (og antog Andre) i mit Sted, og brændte af Kjærlighed mod sine Bolere, mod de Assyrer, som vare nær hos, 6 mod dem, som vare klædte med blaat (Silke,) Fyrster og Forstandere, som vare allesammen yndige unge Karle, mod Ryttere, som rede paa Heste. 7 Og hun bedrev sit Horeri med dem, med alle udvalgte (Karle) af Assurs Børn; og med alle, imod hvilke hun brændte af Kjærlighed, med alle deres (stygge) Afguder besmittedes hun. 8 Og hun forlod ikke sit Horeri, (som hun førte med sig) af Ægypten, thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom, og havde befølt hendes Jomfrudoms Vorter, og de havde udøst deres Horeri over hende. 9 Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, mod hvilke hun brændte af Kjærlighed. 10 De, de blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døttre, og ihjelsloge hende med Sværdet; og hun blev navnkundig iblandt Qvinderne, da de udførte (mine) Domme over hende. 11 Der hendes Søster Oholiba det saae, da fordærvede hun sig ved sin Kjærlighed mere end den (anden), og hendes Horeri (var slemmere) end hendes Søsters Horeri. 12 Hun brændte af Kjærlighed mod de Assyrers Børn, (som vare) Fyrster og Forstandere, som vare nær, klædte med fuldkommen (Prydelse), Ryttere, som rede paa Heste, allesammen yndige unge Karle. 13 Og jeg saae, at hun var besmittet; de havde begge een Vei. 14 Og hun lagde til sit Horeri; (thi) der hun saae malede Mænd paa Væggen, de Chaldæers Billeder, malede med den røde (Farve), 15 ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland, 16 da brændte hun af Kjærlighed mod dem, saasnart hun ansaae dem med sine Øine; og hun sendte Bud til dem til Chaldæa. 17 Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem. 18 Og hun aabenbarede sit Horeri, og aabenbarede sin Blusel, og min Sjæl blev dragen fra hende, ligesom min Sjæl var dragen fra hendes Søster. 19 Dog formerede hun sit Horeri, i det hun kom ihu sin Ungdoms Dage, der hun bedrev Horeri i Ægypti Land. 20 Og hun brændte mere af Kjærlighed end deres Medhustruer, hvis Kjød var (som) Aseners Kjød, og deres Udflod (som) Hestes Udflod. 21 Saa besøgte du (igjen) din Ungdoms Skjændsel, der de af Ægypten befølte dine Vorter for din Ungdoms Brysters Skyld. 22 Derfor, Oholiba! saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opvække dine Bolere over dig, fra hvilke din Sjæl har afdraget sig, og lade dem komme trindt omkring fra over dig, 23 (nemlig) Babels Børn og alle Chaldæer, Pekod og Schoa og Koa, (ja) alle Assurs Børn med dem, yndige unge Karle, Fyrster og Forstandere, allesammen Høvedsmænd og udvalgte (Mænd), som allesammen ride paa Heste. 24 Og de skulle komme imod dig med Rustvogne, Vogne og Hjul, og med en forsamling af Folk; Skjolde og (smaae) Skjolde og Hjelme skulle de sætte imod dig trindt omkring, og jeg vil lægge Retten for deres Ansigt, og de skulle dømme dig efter deres Rette. 25 Og jeg vil sætte min Nidkjærhed imod dig, at de skulle handle med dig i Grumhed, de skulle borttage din Næse og dine Øren, og de Sidste af dig skal falde ved Sværdet; de, de skulle tage dine Sønner og dine Døttre, og det Sidste af dig skal fortæres ved Ild. 26 Og de skulle drage dine Klæder af dig, og tage din Prydelses Tøi. 27 Saa vil jeg lade din Skjændsel ophøre fra dig, og dit Horeri fra Ægypti Land; og du skal ikke opløfte dine Øine til dem, og ikke ydermere komme Ægypten ihu. 28 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg giver dig i deres Haand, som du hader, i deres Haand, som din Sjæl er afdragen fra. 29 Og de skulle handle med dig af Had, og tage alt dit Arbeide, og forlade dig nøgen og blot; og dit Horeries Blusel og din Skjændsel og dit Horeri skal aabenbares, 30 (saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder. 31 Du haver gaaet i din Søsters Vei, og jeg vil give hendes Bæger i din Haand. 32 Saa sagde den Herre Herre: Du skal drikke af din Søsters Bæger, (som er) dybt og vidt; du skal blive til Latter og til Bespottelse, (thi Bægeret) skal holde meget i sig. 33 Du skal fyldes med Drukkenskab og Bedrøvelse, af Forskrækkelses og Ødelæggelses Bæger, af din Søsters, Samarias, Bæger. 34 Og du skal drikke deraf og udsuge, og sønderbryde Skaarene deraf, og afrive dine Bryster; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre. 35 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skjændsel og dine Horerier! 36 Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! mon du vil dømme Ohola og Oholiba (fri)? ja, forkynd dem heller deres Vederstyggeligheder. 37 Thi de have horet, og der er Blod paa deres Hænder, og de have bedrevet Horeri med deres (stygge) Afguder; tilmed lode de deres Børn, som de havde avlet mig, gaae igjennem (Ilden) for dem, at fortæres. 38 Ydermere have de gjort mig dette: De have besmittet min Helligdom paa den samme Dag, og vanhelliget mine Sabbater. 39 Thi da de havde slagtet deres Børn for deres (stygge) Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom, at vanhellige den; og see, saaledes have de gjort midt udi mit Huus. 40 Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen. 41 Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa. 42 Der den Lyd af Mangfoldigheden var stillet hos hende, du bleve, foruden (de ypperlige) Folk, af den (menige) Mand førte (hertil, nemlig) Sabæer af Ørken; og de gave Armbaand paa deres Hænder og en deilig Krone paa deres Hoveder. 43 Og jeg sagde om hende, som var gammel i Horerier: Nu skal man tilgavns bedrive Horeri med hende, medens hun (er til). 44 Og man kom til hende, som (man pleier) at komme til en Horkone; saa kom de til Ohola og til Oholiba, de skjændelige Qvinder. 45 Og retfærdige Mænd, de skulle dømme dem, som Horkoner dømmes, og som de (Qvinder) dømmes, der udøse Blod; thi de ere Horkoner, og der er Blod paa deres Hænder. 46 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg fører en Forsamling op over dem, og giver dem til Ustadighed og til Rov, 47 da skulle de Forsamlede stene dem ihjel med Stene, og sønderhugge dem med deres Sværd; de skulle ihjelslaae deres Sønner og deres Døttre, og opbrænde deres Huse med Ild. 48 Og jeg vil lade den Skjændsel ophøre af Landet, og alle Qvinderne skulle undervises, at de ikke gjøre efter deres Skjændsel. 49 Og de skulle lægge eders Skjændsel paa eder, og I skulle bære eders (stygge) Afguders Synder og fornemme, at jeg er den Herre Herre.
• Hos 1:1-3 : 1 Herrens Ord, som skede til Hoseas, Beeri Søn, i Usias, Jothams, Achas, Ezechias, Judæ Kongers, Dage, og i Jeroboams, Joas Søns, Israels Konges, Dage. 2 Da Herren begyndte at tale ved Hoseas, da sagde Herren til Hoseas: Gak, tag dig en Horkone og Horebørn, fordi Landet bedriver ideligen Horeri, (idet det vender sig) fra (at vandre) efter Herren. 3 Og han gik og tog Gomer, Diblajims Datter; og hun undfangede og fødte ham en Søn.
• Åp 17:1-9 : 1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talede med mig og sagde til mig: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skjøge, som sidder paa de mange Vande, 2 med hvilken Kongerne paa Jorden, have bolet, og de, som boe paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Horeries Viin. 3 Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen; og jeg saae en Qvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn. 4 Og Qvinden var kledt i Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Ureenhed. 5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden. 6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring. 7 Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Qvindes Hemmelighed, og Dyrets, som bærer hende, hvilket haver de syv Hoveder og de ti Horn. 8 Det Dyr, som du saae, haver været og er ikke, og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de skulle forundre sig, som boe paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, naar de see Dyret, som var og er ikke, enddog det er. 9 Her (behøves) det Sind, som haver Viisdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Qvinden sidder. 10 Og de ere syv Konger; de fem ere faldne, og den ene er (der), den anden er ikke endnu kommen, og naar han kommer, bør det ham at blive en liden Tid. 11 Og Dyret, som var og er ikke, er end selv den ottende, og er af de syv, og farer bort til Fordærvelse. 12 Og de ti Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annamme en Magt som Konger een Time med Dyret. 13 Disse have een Mening, og deres Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret. 14 Disse skulle stride mod Lammet, og Lammet skal overvinde dem, fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge, og de, (som ere) med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste. 15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saae, der hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal. 16 Og de ti Horn, som du saae paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen, og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild. 17 Thi Gud haver givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sind, og at have eet Sind, og at give Dyret deres Rige, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede. 18 Og Qvinden, som du saae, er den store Stad, som haver Herredømme over Jordens Konger.