5 Mosebok 9:27
Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Se ikke på hardnakketheten til dette folket, ikke på deres ondskap eller deres synd,
Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Se ikke på hardnakketheten til dette folket, ikke på deres ondskap eller deres synd,
Tenk på dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Se ikke på dette folkets stivnakkethet, på deres ondskap og synd.
«Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Vend ikke blikket mot dette folkets trass, mot dets ondskap og synd!»
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob. Se ikke på dette folkets hardhet og dets ugudelighet og dets synd,
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob. Se ikke på folkets opprør eller synd.
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; se ikke på dette folkets stivhet eller deres ondskap eller deres synd.
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; se ikke på dette folkets stivhet, eller deres ondskap, eller deres synd.
Minn dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; se ikke til dette folkets hårdhet, deres ondskap eller deres synd;
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob. Ikke se på dette folks stivhet, ugudelighet og synd.
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; se ikke på dette folks stivhet, heller ikke på deres ondskap, heller ikke på deres synd.
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; se ikke på dette folkets stahet, ondskap eller synder.
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; se ikke på dette folks stivhet, heller ikke på deres ondskap, heller ikke på deres synd.
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob. Se ikke på dette folkets stahet, deres ondskap eller deres synd.
Remember your servants Abraham, Isaac, and Jacob. Do not focus on the stubbornness of this people, their wickedness, or their sin.
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob. Se ikke på dette folks stivnakkede natur eller på deres ondskap eller deres synd.
Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob ihu; vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed, og til dets Ugudelighed og til dets Synd;
Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin:
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; se ikke på ditt folks stivsinn, deres ondskap eller deres synd.
Remember your servants, Abraham, Isaac, and Jacob; do not look at the stubbornness of this people, nor at their wickedness, nor at their sin:
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; ikke se på dette folkets stahet, eller på deres ondskap, eller deres synd,
husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob, og se ikke på dette folks stivhet og dets ondskap og dets synd;
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob; se ikke på dette folkets stahet, heller ikke på deres ondskap eller deres synd,
Husk dine tjenere, Abraham, Isak og Jakob, uten å se på dette folks harde hjerte, eller deres onde gjerninger og deres synder.
Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin,
Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin:
Remebre thy servauntes Abraham, Isaac and Iacob and loke not vnto the stoburnesse of this people nor vnto their wekednesse and synne:
Remembre thy seruauntes Abraham, Isaac and Iacob. Loke not vpon the stubburnesse, and vngodlynesse and synne of this people
Remember thy seruants Abraham, Izhak, & Iaakob: looke not to ye stubburnes of this people, nor to their wickednes, nor to their sinne,
Remember thy seruauntes, Abraham, Asahac, and Iacob, and looke not vnto the stubbernesse of this people, nor to their wickednesse and sinne:
Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin:
Remember your servants, Abraham, Isaac, and Jacob; don't look to the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin,
be mindful of Thy servants, of Abraham, of Isaac, and of Jacob, turn not unto the stiffness of this people, and unto its wickedness, and unto its sin;
Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin,
Remember thy servants, Abraham, Isaac, and Jacob; look not unto the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin,
Keep in mind your servants, Abraham, Isaac, and Jacob, not looking at the hard heart of this people, or their evil-doing and their sin:
Remember your servants, Abraham, Isaac, and Jacob; don't look to the stubbornness of this people, nor to their wickedness, nor to their sin,
Remember your servants Abraham, Isaac, and Jacob; ignore the stubbornness, wickedness, and sin of these people.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Hvorfor skal egypterne kunne si: Han førte dem ut med onde hensikter, for å drepe dem i fjellene og utrydde dem fra jordens overflate? Vend om fra din brennende vrede, og angre dette onde mot ditt folk.
13Husk Abraham, Isak og Israel, dine tjenere, som du sverget ved deg selv og sa til dem: Jeg vil gjøre deres ætt så tallrik som himmelens stjerner, og hele dette landet som jeg har talt om, vil jeg gi til deres ætt, og de skal eie det for alltid.
26Jeg ba da til Herren og sa: Å, Herre Gud, ødelegg ikke ditt folk og din arvedel, som du løste ut ved din storhet, som du førte ut av Egypt med sterk hånd.
28for at ikke landet du førte oss ut fra, skal si: Herren var ikke i stand til å føre dem inn i landet han hadde lovet dem, og fordi han hatet dem, førte han dem ut for å drepe dem i ørkenen.
29Men de er jo ditt folk og din arvedel, som du førte ut ved din veldige kraft og din utstrakte arm.
12Og Herren sa til meg: Stå opp, skynd deg ned herfra! For folket ditt som du førte ut av Egypt, har fordervet seg; de har raskt veket av fra den veien jeg befalte dem; de har laget seg et støpt bilde.
13Dessuten sa Herren til meg: Jeg har sett dette folket, og se, det er et stivnakket folk.
14La meg være, så vil jeg ødelegge dem og utslette navnet deres under himmelen; og av deg vil jeg gjøre et folk som er mektigere og større enn dem.
35De har ikke tjent deg i sitt kongedømme og i din store godhet som du ga dem, og ikke i det vide og fruktbare landet som du satte foran dem; de vendte ikke fra sine onde gjerninger.
36Se, i dag er vi tjenere, og i landet som du ga våre fedre for at de skulle spise frukten og det gode av det, se, der er vi tjenere.
15Og nå, Herre vår Gud, du som førte ditt folk ut av landet Egypt med sterk hånd og skapte deg et navn, slik det er i dag: Vi har syndet, vi har handlet ondt.
42da vil jeg huske min pakt med Jakob, og også min pakt med Isak, og også min pakt med Abraham vil jeg huske. Og jeg vil huske landet.
6Vit derfor at Herren deres Gud ikke gir dere dette gode landet å eie for deres rettferds skyld; for dere er et stivnakket folk.
7Husk, og glem ikke, hvordan dere vakte Herren deres Guds vrede i ørkenen. Fra den dagen dere dro ut av landet Egypt til dere kom hit, har dere vært opprørske mot Herren.
18Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud, våre fedre, bevar for alltid dette sinnelaget i ditt folks hjerter, og vend deres hjerter mot deg.
16Men de og våre fedre handlet hovmodig, de forherdet nakken og ville ikke høre på dine bud.
17De nektet å lyde, og de mintes ikke de under du gjorde blant dem. De forherdet nakken, og i sin opprørskhet satte de seg en leder for å vende tilbake til slaveriet. Men du er en Gud som gjerne tilgir, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rik på miskunn, og du forlot dem ikke.
18Ja, da de hadde laget seg en støpt kalv og sa: Dette er din Gud som førte deg opp fra Egypt, og de gjorde seg skyldige i store krenkelser,
9Vær ikke svært vred, HERRE, og kom ikke urett i hu for alltid. Se, vi ber deg, vi er alle ditt folk.
6La ditt øre nå være lydhørt og dine øyne åpne, så du hører bønnen som din tjener ber for ditt ansikt nå, dag og natt, for dine tjenere, Israels barn, og jeg bekjenner Israels barns synder som vi har syndet mot deg: både jeg og min fars hus har syndet.
7Vi har handlet svært ille mot deg. Vi har ikke holdt budene, forskriftene og lovene som du ga din tjener Moses.
8Husk, jeg ber deg, det ordet du ga din tjener Moses: Hvis dere er troløse, vil jeg spre dere blant folkene.
24Gud hørte deres sukk og husket sin pakt med Abraham, Isak og Jakob.
51For de er ditt folk og din arv, som du førte ut av Egypt, midt ut av jernovnen.
52La dine øyne være åpne for din tjeners inderlige bønn og for ditt folk Israels inderlige bønn, så du hører på dem i alt de roper til deg om.
53For du skilte dem ut fra alle jordens folk til å være din arv, slik du talte gjennom din tjener Moses da du førte våre fedre ut av Egypt, Herre Gud.
9Du så nøden til våre fedre i Egypt og hørte deres rop ved Rødehavet.
9Og Herren sa til Moses: Jeg har sett dette folket, og se, det er et stivnakket folk.
7Vær ikke som fedrene deres og brødrene deres, som var troløse mot Herren, deres fedres Gud. Derfor overgav han dem til ødeleggelse, slik dere ser.
8Vær nå ikke stivnakkede som fedrene deres, men gi dere til Herren, gå inn i hans helligdom, som han har helliget for alltid, og tjen Herren deres Gud, så hans brennende vrede vender seg fra dere.
8Kom ikke våre tidligere misgjerninger i hu mot oss; la din ømme barmhjertighet snart komme oss til hjelp, for vi er blitt svært nedtrykt.
14Skulle vi på nytt bryte dine bud og knytte slektskapsbånd med folkene som gjør disse styggedommene? Vil du ikke da bli vred på oss til du har gjort ende på oss, så det ikke blir noen rest og ingen som slipper unna?
19Tilgi, jeg ber deg, dette folkets skyld etter din store miskunn, slik du har tilgitt dette folket fra Egypt og helt til nå.
17Husk hva Amalek gjorde mot deg på veien da dere dro ut av Egypt.
31Men for din store barmhjertighets skyld gjorde du ikke ende på dem og forlot dem ikke, for du er en nådig og barmhjertig Gud.
32Og nå, vår Gud, du store, mektige og fryktinngytende Gud, du som holder pakt og miskunn: La ikke all den nød som har kommet over oss, over våre konger, våre fyrster, våre prester og våre profeter, over våre fedre og over hele ditt folk, fra assyrerkongenes dager til denne dag, synes liten for ditt ansikt.
47og de kommer til seg selv i landet hvor de er ført bort som fanger, og de vender om og bønnfaller deg i landet til dem som førte dem bort som fanger, og sier: Vi har syndet, vi har handlet vrangt, vi har gjort ugudelig,
21For ditt navns skyld, forkast oss ikke; vanær ikke din herlighets trone. Husk, bryt ikke din pakt med oss.
45Men for deres skyld vil jeg huske pakten med deres forfedre, som jeg førte ut av landet Egypt for øynene på folkene, for at jeg skulle være deres Gud. Jeg er Herren.
17Herre, hvorfor har du latt oss gå vill fra dine veier og gjort våre hjerter harde så vi ikke frykter deg? Vend tilbake for dine tjeneres skyld, for stammene som er din arv.
6Dere Abrahams ætt, hans tjener, Jakobs barn, hans utvalgte!
8Da Jakob kom inn i Egypt, og fedrene deres ropte til Herren, sendte Herren Moses og Aron, som førte fedrene deres ut av Egypt og lot dem bo her.
9Han sa: Hvis jeg nå har funnet nåde for dine øyne, Herre, så la min Herre, ber jeg, gå midt iblant oss, for det er et hardnakket folk. Tilgi vår misgjerning og vår synd, og ta oss som din arv.
6For våre fedre har vært troløse og gjort det som var ondt i Herren vår Guds øyne. De har forlatt ham og vendt ansiktet bort fra Herrens bolig og snudd ryggen til.
13for å stadfeste dere i dag som hans eget folk, og for å være deres Gud, slik han har sagt til dere og sverget fedrene deres, Abraham, Isak og Jakob.
7Våre fedre skjønte ikke dine under i Egypt; de husket ikke mengden av dine miskunnshandlinger, men gjorde ham vred ved havet, ved Rødehavet.
16Gå og kall sammen Israels eldste og si til dem: HERREN, deres fedres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har vist seg for meg og sagt: Jeg har sannelig sett til dere og sett det som er gjort mot dere i Egypt.
37men de kommer til seg selv i landet hvor de er bortført, og de vender om og ber til deg i fangenskapets land og sier: Vi har syndet, vi har handlet ille og vært ugudelige,
21Husk dette, Jakob og Israel, for du er min tjener. Jeg har formet deg; du er min tjener. Israel, du skal ikke bli glemt av meg.
8Husk dette og vis dere som menn; legg det på hjertet igjen, dere overtredere.