1 Mosebok 23:15
Herre, hør på meg! Et jordstykke til fire hundre sekel sølv – hva er vel det mellom meg og deg? Grav din døde.
Herre, hør på meg! Et jordstykke til fire hundre sekel sølv – hva er vel det mellom meg og deg? Grav din døde.
Herre, hør på meg: Åkeren er verd fire hundre sekel sølv. Hva er vel det mellom meg og deg? Begrav derfor din døde.
Herre, hør på meg! Et jordstykke til fire hundre sjekel sølv – hva er vel det mellom meg og deg? Begrav din døde.
Min herre, hør meg! Et stykke land til fire hundre sekel sølv, hva er det mellom meg og deg? Begrav bare din døde!
Min herre, hør på meg. Marken er verdt fire hundre sjekel sølv; hva er det mellom meg og deg? Begrav din døde.
Min herre, lytt til meg: jorden er verdt fire hundre sekel sølv; hva er det mellom meg og deg? Begrav derfor din døde.
Min herre, lytt til meg; landet koster 400 shekler sølv; hva er det for oss begge? Begrav derfor din avdøde.
Herre, hør meg, marken er verdt 400 sekler sølv; hva betyr det for deg og meg? Begrav din avdøde.
"Herre, hør på meg. Et stykke land verdt fire hundre sekel sølv, hva er det mellom meg og deg? Gravlegg din døde."
«Min herre, hør meg! Jordstykket er verdt fire hundre sekel sølv. Hva er vel det mellom deg og meg? Begravel du din døde.»
«Min herre, lytt til meg! Marken er verdt fire hundre sølveskler. Hva er det mellom deg og meg? Begrav dine døde, så skal du få den.»
«Min herre, hør meg! Jordstykket er verdt fire hundre sekel sølv. Hva er vel det mellom deg og meg? Begravel du din døde.»
"Min herre, hør på meg; land verdt fire hundre sekel sølv, hva er det mellom meg og deg? Begrav din død!"
“My lord, listen to me. The land is worth four hundred shekels of silver. What is that between you and me? Go and bury your dead.”
"Min herre, hør på meg. En jordstykke verd fire hundre sjekel sølv, hva er det mellom meg og deg? Begrav din avdøde."
Min Herre, hør mig, den Jord er fire hundrede Sekel Sølv (værd); hvad er det imellem mig og imellem dig? begrav ikkun din Døde.
My lord, hearken unto me: the land is worth four hundred shekels of silver; what is that betwixt me and thee? bury therefore thy dead.
Herre, hør på meg: landet er verdt fire hundre sekel sølv. Hva er det mellom meg og deg? Begravel derfor dine døde.
My lord, listen to me; the land is worth four hundred shekels of silver; what is that between me and you? Therefore, bury your dead.
My lord, hearken unto me: the land is worth four hundred shekels of silver; what is that betwixt me and thee? bury therefore thy dead.
"Min herre, hør meg. Et stykke jord verd fire hundre sekel sølv, hva er det mellom meg og deg? Begrav derfor dine døde."
«Min herre, hør meg: Landet er verdt fire hundre sekel sølv; hva er det mellom meg og deg? Gravlegg din døde.»
Herre, hør meg. Et stykke land verdt fire hundre sekel sølv, hva er det mellom meg og deg? Begrav derfor din døde.
«Min herre, lytt til meg; et land verdt fire hundre sekler, hva er det mellom meg og deg? Begrav derfor din døde.»
My LORde harken vnto me. The lande is worth iiij. hundreth sycles of syluer: But what is that betwixte the and me? bury thy deede.
Heare me my lorde: The felde is worth foure hundreth Sycles of syluer: but what is that betwixte me and the? Burye thy deed.
My lord, hearken vnto me: ye land is worth foure hundreth shekels of siluer: what is that betweene me and thee? bury therefore thy dead.
My Lord, hearken vnto me, the lande is worth foure hundred sicles of siluer, what is that betwixt thee and me? bury therfore thy dead.
My lord, hearken unto me: the land [is worth] four hundred shekels of silver; what [is] that betwixt me and thee? bury therefore thy dead.
"My lord, listen to me. What is a piece of land worth four hundred shekels of silver between me and you? Therefore bury your dead."
`My lord, hear me: the land -- four hundred shekels of silver; between me and thee, what `is' it? -- thy dead bury.'
My lord, hearken unto me. A piece of land worth four hundred shekels of silver, what is that betwixt me and thee? Bury therefore thy dead.
My lord, hearken unto me: a piece of land worth four hundred shekels of silver, what is that betwixt me and thee? bury therefore thy dead.
My lord, give ear to me: the value of the land is four hundred shekels; what is that between me and you? so put your dead to rest there.
"My lord, listen to me. What is a piece of land worth four hundred shekels of silver between me and you? Therefore bury your dead."
“Hear me, my lord. The land is worth 400 pieces of silver, but what is that between me and you? So bury your dead.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Sara døde i Kirjat-Arba – det er Hebron – i landet Kanaan. Abraham kom for å holde sørgehøytid over Sara og gråte over henne.
3Så reiste Abraham seg fra sin døde og talte til Hets sønner og sa:
4Jeg er innflytter og fremmed hos dere. Gi meg en gravplass hos dere, så jeg kan gravlegge min døde bort fra meg.
5Da svarte Hets sønner Abraham og sa til ham:
6Hør på oss, herre! Du er en Guds fyrste blant oss. Grav din døde i det beste av våre graver. Ingen av oss vil nekte deg sin grav, så du kan gravlegge din døde.
7Da reiste Abraham seg og bøyde seg for folket i landet, for Hets sønner.
8Han talte med dem og sa: Hvis dere er villige til at jeg gravlegger min døde bort fra meg, så hør på meg og legg et godt ord inn for meg hos Efron, Sohars sønn,
9så han gir meg Makpela-hulen, som er hans, den som ligger ytterst på marken hans. For full pris skal han gi den til meg som gravplass blant dere.
10Efron satt blant Hets sønner. Hettitten Efron svarte Abraham i Hets sønners påhør, for alle som kom inn gjennom porten i byen, og sa:
11Nei, herre, hør på meg! Marken gir jeg deg, og hulen som er i den, gir jeg deg. I mitt folks påsyn gir jeg den til deg. Grav din døde.
12Da bøyde Abraham seg for folket i landet.
13Han sa til Efron, så folket i landet hørte det: Bare om du ville høre på meg! Jeg vil betale sølv for marken; ta imot det av meg, så vil jeg gravlegge min døde der.
14Efron svarte Abraham:
16Abraham hørte på Efron, og Abraham veide opp for Efron sølvet som han hadde nevnt i Hets sønners påhør: fire hundre sekel sølv, gangbar mynt hos kjøpmenn.
17Slik ble Efrons mark ved Makpela, som ligger foran Mamre – marken og hulen som er i den, og alle trærne som var på marken innenfor hele grenselinjen rundt –
18overdratt til Abraham som eiendom i Hets sønners påsyn, for alle som kom inn gjennom porten i byen.
19Deretter begravde Abraham sin kone Sara i hulen på marken ved Makpela, foran Mamre – det er Hebron – i landet Kanaan.
20Slik gikk marken og hulen i den over til Abraham fra Hets sønner som gravplass til eie.
29Så gav han dem påbud og sa til dem: Jeg blir samlet til mitt folk. Begrav meg hos fedrene mine, i hulen på marken til hetitten Efron.
30I hulen på Makpela-marken, som ligger rett imot Mamre i landet Kanaan, den marken som Abraham kjøpte av hetitten Efron til gravplass.
31Der begravde de Abraham og Sara, hans kone; der begravde de Isak og Rebekka, hans kone; og der begravde jeg Lea.
32Marken og hulen som er der, ble kjøpt fra Hets sønner.
9Sønnene hans, Isak og Ismael, begravde ham i Makpela-hulen, på marken til Efron, Sohars sønn, hetitten, som ligger ved Mamre.
10Dette er marken som Abraham kjøpte av Hets sønner. Der ble Abraham og hans kone Sara gravlagt.
16og de ble ført til Sikem og lagt i den graven som Abraham hadde kjøpt for en sum sølv av Hamors sønner i Sikem.
13Hans sønner bar ham til landet Kanaan og begravde ham i hulen på marken ved Makpela, den marken som Abraham hadde kjøpt som gravsted av hettitten Efron, rett ved Mamre.
15Abimelek sa: "Se, landet mitt ligger åpent foran deg. Bo der hvor du synes det er best."
16Til Sara sa han: "Se, jeg har gitt din bror tusen sjekel sølv. Se, det skal være en oppreisning for deg i alles øyne, for alle som er hos deg; og du er frikjent."
19Han kjøpte jordstykket der han hadde slått opp teltet, av sønnene til Hamor, far til Sikem, for hundre kesita.
32Josefs knokler, som israelittene hadde ført opp fra Egypt, begravde de i Sikem, på det jordstykket som Jakob hadde kjøpt av sønnene til Hamor, far til Sikem, for hundre kesita. Det ble en arvelodd for Josefs sønner.
9Jeg kjøpte marken i Anatot av Hanamel, min onkels sønn, og jeg veide opp pengene til ham: sytten sekel sølv.
5Min far fikk meg til å sverge og sa: Se, jeg er i ferd med å dø. I graven som jeg har gjort i stand for meg i landet Kanaan, der skal du begrave meg. La meg nå få dra opp og begrave min far; så kommer jeg tilbake.
30Han svarte: Du skal ta imot disse sju søyene av meg, så skal de være et vitnesbyrd for meg på at det er jeg som har gravd denne brønnen.