1 Mosebok 43:32
De satte fram for ham for seg og for dem hver for seg, og for egypterne som spiste sammen med ham, for seg; for egypterne kan ikke spise sammen med hebreerne – det er en styggedom for egypterne.
De satte fram for ham for seg og for dem hver for seg, og for egypterne som spiste sammen med ham, for seg; for egypterne kan ikke spise sammen med hebreerne – det er en styggedom for egypterne.
De serverte for ham for seg, for dem for seg, og for egypterne som spiste sammen med ham, for seg, for egypterne kunne ikke spise sammen med hebreerne; det er en vederstyggelighet for egypterne.
De satte fram for ham for seg selv, for dem for seg selv, og for egypterne som spiste sammen med ham, for seg selv. For egypterne kan ikke spise sammen med hebreerne; det er en styggedom for egypterne.
Og de satte frem for ham for seg, og for dem for seg, og for egypterne som spiste med ham for seg. For egypterne kunne ikke spise sammen med hebreerne, for det var en vederstyggelighet for egypterne.
De satte fram maten for ham alene, for dem alene og for egypterne som spiste med ham alene, fordi egyptere ikke kunne spise sammen med hebreere; det var avskyelig for egypterne.
Og de serverte ham for seg selv, og dem for seg selv, og egypterne som spiste med ham for seg selv, fordi egypterne ikke kunne spise brød med hebreerne, for det er en styggedom for egypterne.
De satte frem måltidet for ham alene, for dem alene, og for egypterne som spiste sammen med ham; fordi egypterne ikke kunne spise brød med hebreerne, da det var en avsky for dem.
De satt foran ham, den eldste etter sin fødselsrett og den yngste etter sin alder; og mennene ble forundret over hvordan de var satt.
De serverte ham alene, dem for seg selv, og egypterne som spiste sammen med ham for seg selv, for egypterne kunne ikke spise sammen med hebreerne, da det var avskyelig for dem.
De serverte ham særskilt, og dem for seg selv, og egypterne som spiste sammen med dem for seg, siden egypterne ikke kunne spise sammen med hebreerne, for det var en avsky for dem.
De satte frem mat, hver sin porsjon for ham, hver sin for seg selv, og hver sin for egypterne som spiste med ham, for egypterne kunne ikke spise sammen med hebræerne – dette var for dem en styggedom.
De serverte ham særskilt, og dem for seg selv, og egypterne som spiste sammen med dem for seg, siden egypterne ikke kunne spise sammen med hebreerne, for det var en avsky for dem.
De satte fram maten for ham alene, for dem alene, og for de egypterne som spiste sammen med ham, for egypterne kunne ikke spise sammen med hebreerne, da det var en vederstyggelighet for egypterne.
They served Joseph separately, the brothers separately, and the Egyptians who ate with him separately, because Egyptians could not eat with Hebrews, for that was detestable to them.
De serverte ham hver for seg, brødrene for seg og egypterne som spiste sammen med ham, for egypterne kunne ikke spise sammen med hebreerne. Det ville være avskyelig for egypterne.
Og de sad lige for ham, den Førstefødte efter sin Førstefødsel, og den Yngste efter sin Ungdom; derover forundrede Mændene sig imellem dem indbyrdes.
And they set on for him by himself, and for them by themselves, and for the Egyptians, which did eat with him, by themselves: because the Egyptians might not eat bread with the Hebrews; for that is an abomination unto the Egyptians.
De satte på mat for ham alene, og for dem alene, og for egypterne som spiste med ham, for egypterne kan ikke spise sammen med hebreerne; det er en styggedom for egypterne.
And they served him by himself, and them by themselves, and the Egyptians who ate with him, by themselves: because the Egyptians could not eat bread with the Hebrews; for that is an abomination to the Egyptians.
And they set on for him by himself, and for them by themselves, and for the Egyptians, which did eat with him, by themselves: because the Egyptians might not eat bread with the Hebrews; for that is an abomination unto the Egyptians.
De serverte ham for seg, og dem for seg, og egypterne som spiste med ham, for seg, for egypterne kan ikke spise sammen med hebreerne, for det er en styggedom for egypterne.
De serverte ham alene, dem alene, og egypterne som spiste hos ham, for egyptere kan ikke spise sammen med hebreerne, da det er avskyelig for egypterne.
De satte frem for ham alene, for dem alene, og for egypterne som spiste med ham alene, for egypterne kunne ikke spise sammen med hebreerne, det er en vederstyggelighet for egypterne.
De ble plassert foran ham etter alder, den eldste først og den yngste sist, og de så forundret på hverandre.
And they set on for him by himself, and for them by themselves, and for the Egyptians, that did eat with him, by themselves: because the Egyptians might not eat bread with the Hebrews; for that is an abomination unto the Egyptians.
And they prepared for him by himselfe and for them by them selues and for the Egiptians which ate with him by them selues because the Egyptians may not eate bread with the Hebrues for that is an abhomynacyon vnto the Egiptians.
And they brought vnto him by him self, and vnto them by the selues, and to the Egipcians also that ate wt them, by them selues. (For the Egipcians darre not eate bred with the Ebrues, that is an abhominacion vnto them.)
And they prepared for him by himselfe, and for them by themselues, and for the Egyptians, which did eate with him, by themselues, because the Egyptians might not eate bread with the Ebrewes: for that was an abomination vnto the Egyptians.
And they prepared for hym by hym selfe, and for them by them selues, and for the Egyptians which dyd eate with him, by them selues, because the Egyptians may not eate bread with the Hebrewes: for that is an abhomination to the Egyptians.
And they set on for him by himself, and for them by themselves, and for the Egyptians, which did eat with him, by themselves: because the Egyptians might not eat bread with the Hebrews; for that [is] an abomination unto the Egyptians.
They served him by himself, and them by themselves, and the Egyptians, that ate with him, by themselves, because the Egyptians don't eat bread with the Hebrews, for that is an abomination to the Egyptians.
And they place for him by himself, and for them by themselves, and for the Egyptians who are eating with him by themselves: for the Egyptians are unable to eat bread with the Hebrews, for it `is' an abomination to the Egyptians.
And they set on for him by himself, and for them by themselves, and for the Egyptians, that did eat with him, by themselves: because the Egyptians might not eat bread with the Hebrews; for that is an abomination unto the Egyptians.
And they set on for him by himself, and for them by themselves, and for the Egyptians, that did eat with him, by themselves: because the Egyptians might not eat bread with the Hebrews; for that is an abomination unto the Egyptians.
And they were all given their seats before him in order of birth, from the oldest to the youngest: so that they were looking at one another in wonder.
They served him by himself, and them by themselves, and the Egyptians, that ate with him, by themselves, because the Egyptians don't eat bread with the Hebrews, for that is an abomination to the Egyptians.
They set a place for him, a separate place for his brothers, and another for the Egyptians who were eating with him.(The Egyptians are not able to eat with Hebrews, for the Egyptians think it is disgusting to do so.)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Så vasket han ansiktet og kom ut. Han behersket seg og sa: Sett fram maten!
33De ble satt foran ham, den eldste etter sin fødselsrett og den yngste etter sin alder; og mennene så på hverandre i undring.
34Han lot bære inn retter fra sitt bord til dem, og Benjamins porsjon var fem ganger så stor som de andres. Og de drakk og ble muntre sammen med ham.
24Mannen førte dem inn i Josefs hus, ga dem vann, og de fikk vaske føttene sine. Og han ga fôr til eslene deres.
25De gjorde gaven i stand til Josef kom ved middagstid, for de hadde hørt at de skulle spise der.
43Herren sa til Moses og Aron: Dette er forskriften om påskeofferet: Ingen fremmed skal spise av det.
44Men hver slave som er kjøpt for penger, kan spise av det når du har omskåret ham.
45En tilflytter og en leiekar skal ikke spise av det.
34Da skal dere svare: Dine tjenere har drevet med buskap fra vår ungdom av og til nå, både vi og våre fedre, for at dere kan få bo i landet Gosen. For hver fårehyrde er en styggedom for egypterne.
15Mennene tok med seg gaven, og de tok dobbelt så mye penger i hendene og Benjamin. De brøt opp, dro ned til Egypt og trådte fram for Josef.
16Da Josef så Benjamin sammen med dem, sa han til husforvalteren: Før mennene inn i huset, slakt et dyr og gjør i stand, for mennene skal spise sammen med meg ved middagstid.
17Mannen gjorde som Josef hadde sagt, og han førte mennene inn i Josefs hus.
8Han tok rømme og melk og kalven som han hadde tilberedt, satte det fram for dem, og han stod hos dem under treet mens de spiste.
26Så gikk Moses ut fra Farao og ba til Herren.
30Så stelte han i stand et gjestebud for dem; de spiste og drakk.
1Hungersnøden var hard i landet.
2Da de hadde spist opp kornet de hadde tatt med fra Egypt, sa faren deres til dem: Dra tilbake og kjøp litt mat til oss.
25Deretter satte de seg for å spise. Da de så opp, fikk de øye på en karavane av ismaelitter som kom fra Gilead. Kamelene deres bar kvae, balsam og myrra, og de var på vei for å føre det ned til Egypt.
12Og Josef forsørget faren sin og brødrene sine og hele sin fars hus med brød, etter hvor mange barn de hadde.
33De skal spise det, for med det ble det gjort soning da de ble innviet og helliget. Ingen utenforstående må spise av det, for det er hellig.
7Du skal ikke søke deres fred eller deres beste alle dine dager, til evig tid.
13Da sa Herren: Slik skal israelittene spise brødet sitt urent blant folkene som jeg driver dem bort til.
8Kjøttet skal de spise samme natt; det skal være stekt over ild. De skal spise det med usyret brød og bitre urter.
6Han overlot alt han eide i Josefs hånd, og han brydde seg ikke om noe som helst hos ham, annet enn maten han selv spiste. Josef var vakker av skikkelse og vakker å se til.
39De bakte deigen de hadde tatt med fra Egypt, til runde kaker av usyret brød, for den var ikke syret. De var blitt drevet ut av Egypt og kunne ikke drøye, og de hadde heller ikke gjort i stand niste til seg selv.
1En tid etter dette hendte det at Faraos munnskjenk og bakeren forsyndet seg mot sin herre, Egypts konge.
33De satte fram mat for ham, men han sa: «Jeg spiser ikke før jeg har sagt mitt ærend.» Han sa: «Tal!»
7De svarte ham: Hvorfor taler min herre slike ord? Det være langt fra dine tjenere å gjøre noe slikt.
43Han lot ham kjøre i den vognen som var nummer to etter hans egen, og de ropte foran ham: «Abrek!» Slik satte han ham over hele landet Egypt.
1Da klarte ikke Josef å holde seg lenger for alle som sto hos ham. Han ropte: «Få alle ut herfra!» Så var det ingen til stede hos ham da Josef ga seg til kjenne for brødrene sine.
7Da Josef så brødrene sine, kjente han dem igjen, men han lot som han var en fremmed for dem og talte hardt til dem. Han sa til dem: Hvorfra er dere kommet? De svarte: Fra Kanaans land for å kjøpe mat.
3Men han trengte veldig på dem, så de tok av inn til ham og kom inn i huset hans. Han laget et måltid for dem og bakte usyret brød, og de spiste.
32Moses sa: Dette er det Herren har befalt: En full omer av det skal gjemmes til oppbevaring for deres slekter, for at de skal se det brødet som jeg lot dere spise i ørkenen da jeg førte dere ut av Egypt.
55Da hele Egypt sultet, ropte folket til farao etter brød. Farao sa til alle egypterne: «Gå til Josef og gjør det han sier dere.»
36Denne maten skal være et forråd for landet til de sju årene med hungersnød som skal komme i landet Egypt, så landet ikke går til grunne under hungersnøden.
3De skal ikke bo i Herrens land. Efraim skal vende tilbake til Egypt, og i Assur skal de spise uren mat.
22Bare prestenes jord kjøpte han ikke, for prestene hadde en fast ordning fra farao og levde av den delen som farao ga dem. Derfor solgte de ikke jorden sin.
3Dere skal ikke spise noe som er avskyelig.
11Men han rakte ikke hånden ut mot Israels fremste menn. De skuet Gud, og de spiste og drakk.
18De brøt opp fra Midjan, kom til Paran. De tok med seg noen menn fra Paran og kom til Egypt, til farao, kongen av Egypt. Han ga ham hus, sørget for mat til ham og ga ham land.