1 Korinterbrev 14:11
Hvis jeg da ikke kjenner språkets betydning, blir jeg en fremmed for den som taler, og den som taler, blir en fremmed for meg.
Hvis jeg da ikke kjenner språkets betydning, blir jeg en fremmed for den som taler, og den som taler, blir en fremmed for meg.
Derfor, hvis jeg ikke kjenner meningen med språket, blir jeg som en fremmed for den som taler, og den som taler, blir som en fremmed for meg.
Hvis jeg derfor ikke kjenner meningen i språket, blir jeg en fremmed for den som taler, og den som taler, en fremmed for meg.
Om jeg da ikke kjenner lydens betydning, vil jeg være en fremmed for den som taler, og den som taler vil være en fremmed for meg.
Derfor, hvis jeg ikke kjenner meningen med stemmen, vil jeg bli ansett som en barbar for den som taler, og han som taler, vil være en barbar for meg.
Hvis jeg ikke forstår betydningen av stemmen, vil jeg bli oppfattet som en utlending av den som taler, og den som taler vil bli oppfattet som en utlending av meg.
Derfor, hvis jeg ikke forstår betydningen av stemmen, vil jeg være en fremmed for den som taler, og den som taler, vil være en fremmed for meg.
Hvis jeg ikke kjenner språkets betydning, blir jeg en fremmed for den som taler, og den som taler, blir en fremmed for meg.
Derfor, hvis jeg ikke vet betydningen av stemmen, vil jeg være en barbar for den som taler, og den som taler vil være en barbar for meg.
Hvis jeg da ikke skjønner betydningen av lyden, vil jeg være som en fremmed for den som taler, og den som taler, som en fremmed for meg.
Derfor, hvis jeg ikke kjenner meningen med stemmen, vil jeg være som en utlending for den som taler, og han som taler, vil være som en utlending for meg.
Derfor, om jeg ikke forstår meningen med en tale, fremstår den for meg som et fremmed språk, og den som taler, blir for meg en fremmed.
Men hvis jeg ikke kjenner meningen med språket, vil jeg være som en utlending for den som snakker, og den som snakker, blir en utlending for meg.
Men hvis jeg ikke kjenner meningen med språket, vil jeg være som en utlending for den som snakker, og den som snakker, blir en utlending for meg.
Hvis jeg derfor ikke kjenner språkets uttrykk, vil jeg være som en utlending for den som taler, og den som taler, vil være en utlending for meg.
If I do not understand the meaning of what someone is saying, I will be a foreigner to the speaker, and the speaker will be a foreigner to me.
Derfor, hvis jeg ikke forstår meningen av lyden, vil jeg være en fremmed for den som taler, og den som taler vil være en fremmed for meg.
Dersom jeg da ikke kjender Sprogets Betydning, bliver jeg en Udlænding for den, som taler, og den, som taler, bliver for mig en Udlænding.
Therefore if I know not the meaning of the voice, I shall be unto him that speaketh a barbarian, and he that speaketh shall be a barbarian unto me.
Men hvis jeg ikke forstår betydningen av språket, vil jeg være som en utlending for den som taler, og den som taler, vil være som en utlending for meg.
Therefore, if I do not know the meaning of the voice, I shall be to him who speaks a foreigner, and he who speaks shall be a foreigner to me.
Therefore if I know not the meaning of the voice, I shall be unto him that speaketh a barbarian, and he that speaketh shall be a barbarian unto me.
Hvis jeg da ikke kjenner meningen av lyden, vil jeg være som en utlending for den som taler, og den som taler, en utlending for meg.
Hvis jeg ikke kjenner betydningen av stemmen, vil jeg være en fremmed for den som taler, og den som taler blir en fremmed for meg.
Hvis jeg da ikke kjenner språket, blir jeg som en fremmed for den som taler, og den som taler blir som en fremmed for meg.
Men vet jeg ikke betydningen av språket, blir jeg som en fremmed for den som taler, og han som en fremmed for meg.
If I knowe not what the voyce meaneth I shalbe vnto him that speaketh an alient: and and he that speaketh shalbe an alient vnto me
Yf I knowe not now what ye voyce meaneth, I shalbe an aleaunt vnto him that speaketh: & he that speaketh, shalbe an aleaut vnto me.
Except I know then the power of ye voyce, I shall be vnto him that speaketh a barbarian, and he that speaketh, shalbe a barbarian vnto me.
If I knowe not what the voyce meaneth, I shalbe lyke vnto hym that speaketh, an aliaunt: and he that speaketh, shalbe an aliaunt vnto me.
Therefore if I know not the meaning of the voice, I shall be unto him that speaketh a barbarian, and he that speaketh [shall be] a barbarian unto me.
If then I don't know the meaning of the sound, I would be to him who speaks a foreigner, and he who speaks would be a foreigner to me.
if, then, I do not know the power of the voice, I shall be to him who is speaking a foreigner, and he who is speaking, is to me a foreigner;
If then I know not the meaning of the voice, I shall be to him that speaketh a barbarian, and he that speaketh will be a barbarian unto me.
If then I know not the meaning of the voice, I shall be to him that speaketh a barbarian, and he that speaketh will be a barbarian unto me.
But if the sense of the voice is not clear to me, I am like a man from a strange country to him who is talking, and he will be the same to me.
If then I don't know the meaning of the sound, I would be to him who speaks a foreigner, and he who speaks would be a foreigner to me.
If then I do not know the meaning of a language, I will be a foreigner to the speaker and the speaker a foreigner to me.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Jag etter kjærligheten, søk ivrig åndsgavene, men helst at dere taler profetisk.
2For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår det, i Ånden taler han hemmeligheter.
3Men den som taler profetisk, taler til mennesker til oppbyggelse, oppmuntring og trøst.
4Den som taler i tunger, bygger opp seg selv; men den som taler profetisk, bygger opp menigheten.
5Jeg skulle ønske at dere alle talte i tunger, men enda mer at dere talte profetisk. For større er den som taler profetisk enn den som taler i tunger, dersom han ikke også tyder det, så menigheten kan få oppbyggelse.
6Men nå, søsken: Dersom jeg kommer til dere og taler i tunger, hva gagner det dere, hvis jeg ikke taler til dere enten ved en åpenbaring, eller ved kunnskap, eller ved profeti, eller ved undervisning?
7På samme måte: Når livløse instrumenter som fløyte eller harpe gir lyd, hvis de ikke skiller mellom tonene, hvordan skal man da vite hva som blir spilt på fløyten eller harpen?
8For også når basunen gir en uklar lyd, hvem vil da gjøre seg klar til strid?
9Slik er det også med dere: Hvis dere med tungen ikke bruker tydelige ord, hvordan skal det som blir sagt, forstås? Dere vil jo tale ut i luften.
10Det finnes, om så er, mange slags språk i verden, og ikke ett av dem er uten mening.
12Slik er det også med dere: Siden dere er ivrige etter åndsgaver, søk å få dem i rikt mål til menighetens oppbyggelse.
13Derfor skal den som taler i tunger, be om å kunne tyde.
14For dersom jeg ber i tunger, da ber min ånd, men min forstand er uten frukt.
15Hva så? Jeg vil be med ånden, men jeg vil også be med forstanden. Jeg vil synge lovsang med ånden, men jeg vil også synge med forstanden.
16For hvis du velsigner med ånden, hvordan skal da den utenforstående si amen til din takkebønn, siden han ikke vet hva du sier?
17Du takker nok godt, men den andre blir ikke bygd opp.
18Jeg takker min Gud: Jeg taler mer i tunger enn dere alle,
19men i menigheten vil jeg heller tale fem ord med min forstand for å undervise andre enn ti tusen ord i tunger.
20Søsken, vær ikke barn i forstanden; vær heller spedbarn når det gjelder ondskap, men i forstanden må dere være voksne.
21I loven står det skrevet: Ved folk med andre språk og med fremmede lepper vil jeg tale til dette folket, og heller ikke da vil de høre på meg, sier Herren.
22Så er altså tungene et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; men profetien er ikke for de vantro, men for dem som tror.
23Dersom derfor hele menigheten kommer sammen og alle taler i tunger, og det så kommer inn utenforstående eller vantro, vil de ikke si at dere er gale?
24Men hvis alle taler profetisk, og det kommer inn en vantro eller en utenforstående, blir han overbevist av alle og gransket av alle.
1Om jeg taler med menneskers og englers tunger, men ikke har kjærlighet, er jeg bare drønnende malm eller en skingrende cymbal.
2Om jeg har profetisk gave og kjenner alle mysterier og all kunnskap, og om jeg har all tro så jeg kan flytte fjell, men ikke har kjærlighet, er jeg ingenting.
3Om jeg deler ut alt jeg eier, og om jeg overgir kroppen min for å bli brent, men ikke har kjærlighet, gagner det meg ingenting.
26Hva så, søsken? Når dere kommer sammen, har hver og en av dere en salme, en lære, en tungetale, en åpenbaring, en tydning. La alt skje til oppbyggelse.
27Om noen taler i tunger, la det være to, eller i høyden tre, og én om gangen, og én skal tyde.
28Men hvis det ikke er noen tolk, skal han tie i menigheten; la ham tale for seg selv og for Gud.
1Når det gjelder åndsgavene, søsken, vil jeg ikke at dere skal være uvitende.
38Men om noen ikke forstår, får han være uvitende.
39Derfor, søsken, vær ivrige etter å tale profetisk, og hindre ikke å tale i tunger.
14Jeg står i gjeld både til grekere og til barbarere, både til vise og uforstandige.
11For med stammende lepper og på et fremmed språk skal han tale til dette folket.
6Om jeg er ulærd i tale, er jeg ikke det i kunnskap; tvert imot har vi på alle måter og i alle ting gjort det tydelig for dere.
14For kroppen er ikke ett lem, men mange.
15Om foten sier: «Fordi jeg ikke er hånd, hører jeg ikke med til kroppen», er den av den grunn ikke en del av kroppen?
16Og om øret sier: «Fordi jeg ikke er øye, hører jeg ikke med til kroppen», er det av den grunn ikke en del av kroppen?
17Hvis hele kroppen var øye, hvor ble det da av hørselen? Hvis den hele var hørsel, hvor ble det da av luktesansen?
21men som det står skrevet: «De som ikke fikk bud om ham, skal se, og de som ikke har hørt, skal forstå.»
16Jeg sier igjen: Ingen må mene at jeg er en dåre. Men om ikke, så ta imot meg som en dåre, så jeg også kan få rose meg litt.
17Det jeg sier nå, sier jeg ikke etter Herrens ord, men som i dårskap, i den selvsikkerheten som følger med å rose seg.
14Men det naturlige mennesket tar ikke imot det som hører Guds Ånd til; det er dårskap for ham, og han kan ikke forstå det, fordi det bedømmes åndelig.
17For Kristus sendte meg ikke for å døpe, men for å forkynne evangeliet – ikke med visdom i tale, for at Kristi kors ikke skal tømmes for kraft.
30Har vel alle nådegaver til å helbrede? Taler vel alle i tunger? Tyder vel alle?
11Enten det nå er jeg eller de andre, slik forkynner vi, og slik kom dere til tro.
10til en annen kraft til å gjøre undergjerninger, til en annen profetisk tale, til en annen evnen til å bedømme ånder, til en annen ulike slag av tungetale, til en annen tydning av tungetale.
2Men om noen mener at han vet noe, har han ennå ikke lært å kjenne det slik en bør.
19Var alt ett lem, hvor ble det da av kroppen?
4Når én sier: «Jeg holder meg til Paulus», og en annen: «Jeg til Apollos», er dere ikke da kjødelige?