1 Samuelsbok 17:39
David spente sverdet utenpå draktene og prøvde å gå, for han hadde aldri prøvd det før. Så sa David til Saul: «Jeg kan ikke gå med dette, for jeg er ikke vant til det.» Og David tok det av seg.
David spente sverdet utenpå draktene og prøvde å gå, for han hadde aldri prøvd det før. Så sa David til Saul: «Jeg kan ikke gå med dette, for jeg er ikke vant til det.» Og David tok det av seg.
David spente sverdet utenpå rustningen og prøvde å gå, for han hadde ikke prøvd det før. Da sa David til Saul: Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det. Så tok David det av seg.
David festet sverdet utenpå klærne og prøvde å gå, for han hadde ikke prøvd slikt før. Da sa David til Saul: «Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det.» Så tok David det av seg.
David bandt sverdet utenpå rustningen og forsokte a ga, for han hadde ikke provd det for. David sa til Saul: Jeg kan ikke ga med dette, for jeg har ikke provd det. Sa tok David det av seg.
David festet Sauls sverd over rustningen og prøvde å gå, men det gikk ikke, for han var ikke vant til det. 'Jeg kan ikke gå med dette,' sa han til Saul, 'jeg er ikke vant til det.' Og han la det av seg.
David spente sverdet om sin rustning og forsøkte å gå; men han hadde ikke prøvd det før. David sa til Saul: Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det. Så tok David dem av.
Og David festet sitt sverd om rustningen, men han prøvde å gå; for han hadde ikke prøvd dette. Og David sa til Saul: 'Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det.' Og David tok det av.
David spente hans sverd utenpå klærne sine og forsøkte å gå, for han hadde ikke prøvd det før. David sa til Saul: "Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det." Og David tok det av seg.
David spente sverdet utenpå klærne og prøvde å gå, men han hadde ikke prøvd det før. David sa til Saul: Jeg kan ikke gå med alt dette, for jeg har ikke prøvd det. Så tok David det av seg.
David spente sitt sverd over sin rustning og forsøkte å gå, for han hadde ennå ikke prøvd det. David sa til Saul: "Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det." Så tok David av rustningen.
David bandt sverdet ved sin rustning og prøvde å gå frem, men han hadde aldri testet det før. Han sa til Saul: «Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har aldri prøvd dem.» Og David la rustningen fra seg.
David spente sitt sverd over sin rustning og forsøkte å gå, for han hadde ennå ikke prøvd det. David sa til Saul: "Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det." Så tok David av rustningen.
David festet også sitt sverd over klærne og prøvde å gå, men han var ikke vant til det. Han sa til Saul: «Jeg kan ikke gå med dette, for jeg er ikke vant til det.» Så tok han dem av.
David strapped on his sword over the armor and tried to walk, but he was not used to them. He said to Saul, 'I cannot walk in these, for I have not tested them.' So David took them off.
David festet Sauls sverd rundt rustningen og forsøkte å gå, men han var ikke vant til det. David sa til Saul: "Jeg kan ikke gå med dette, for jeg er ikke vant til det." Så tok David det av seg.
Og David ombandt hans Sværd over sine Klæder og begyndte at gaae, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaae i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig.
And David girded his sword upon his armour, and he assayed to go; for he had not proved it. And David said unto Saul, I cannot go with these; for I have not proved them. And David put them off him.
David spente sverdet utenpå rustningen og forsøkte å gå, men han hadde ikke prøvd det før. Han sa til Saul: Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd dem. Så tok David det av seg.
David fastened his sword over his armor and tried to go, but he was not used to them. David said to Saul, I cannot go with these, for I am not used to them. And David took them off.
And David girded his sword upon his armour, and he assayed to go; for he had not proved it. And David said unto Saul, I cannot go with these; for I have not proved them. And David put them off him.
David festet sverdet på klærne sine og forsøkte å gå, men han hadde ikke prøvd dem. David sa til Saul: Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det. Så tok David det av seg.
David festet sitt sverd over klærne hans og prøvde å gå, for han hadde ikke prøvd dem før. David sa til Saul: "Jeg kan ikke gå med disse, for jeg har ikke prøvd dem." Og han tok dem av seg.
David festet sitt sverd over rustningen, og forsøkte å gå, men han hadde ikke prøvd det før. David sa til Saul: Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det. Og David tok det av seg.
Og David tok Sauls sverd og spente det rundt seg over brynjen, men klarte ikke å gå, for han var ikke vant med det. Så sa David til Saul: Jeg kan ikke gå med disse, for jeg er ikke vant til dem. Og David tok dem av seg.
And Dauid girded his swerde aboue his clothes, and beganne to go, for he had neuer bene vsed to it afore. Then sayde Dauid vnto Saul: I can not go thus, for I haue not bene vsed to it, and so he laied it from him,
Then girded Dauid his sword vpon his rayment, and began to go: for he neuer proued it: and Dauid sayde vnto Saul, I can not goe with these: for I am not accustomed. wherefore Dauid put them off him.
And gyrded Dauid with his owne sword vpon his rayment, and he assayed to go, and because he neuer proued it, Dauid saide vnto Saul: I cannot go with these, for I haue not vsed my selfe thereto. And Dauid put them of him,
And David girded his sword upon his armour, and he assayed to go; for he had not proved [it]. And David said unto Saul, I cannot go with these; for I have not proved [them]. And David put them off him.
David girded his sword on his clothing, and he tried to go; for he had not proved it. David said to Saul, I can't go with these; for I have not proved them. David put them off him.
And David girded his sword above his long robe, and beginneth to go, for he hath not tried `it'; and David saith unto Saul, `I am not able to go with these, for I had not tried;' and David turneth them aside from off him.
And David girded his sword upon his apparel, and he assayed to go; for he had not proved it. And David said unto Saul, I cannot go with these; for I have not proved them. And David put them off him.
And David girded his sword upon his apparel, and he assayed to go; for he had not proved it. And David said unto Saul, I cannot go with these; for I have not proved them. And David put them off him.
And David took Saul's sword and put the band round him over the metal coat, and was unable to go forward; for he was not used to them. Then David said to Saul, It is not possible for me to go out with these, for I am not used to them. So David took them off.
David strapped his sword on his clothing, and he tried to move; for he had not tested it. David said to Saul, "I can't go with these; for I have not tested them." David took them off.
David strapped on his sword over his fighting attire and tried to walk around, but he was not used to them. David said to Saul,“I can’t walk in these things, for I’m not used to them.” So David removed them.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Det David hadde sagt, ble kjent; de fortalte det for Saul, og han lot ham hente.
32David sa til Saul: «La ingen miste motet på grunn av ham! Din tjener skal gå og kjempe mot denne filisteren.»
33Men Saul sa til David: «Du kan ikke gå mot denne filisteren og kjempe med ham. Du er bare en gutt, og han har vært kriger fra sin ungdom.»
34Da sa David til Saul: «Din tjener var gjeter for sin far. Kom det en løve eller en bjørn og tok et lam fra flokken,
35så sprang jeg etter den, slo den og reddet lammet ut av gapet på den. Og når den reiste seg mot meg, grep jeg den i skjegget og slo den og drepte den.
36Både løven og bjørnen har din tjener slått i hjel. Denne uomskårne filisteren skal gå det som en av dem, siden han har hånet den levende Guds hær.»
37David sa: «Herren, som berget meg fra løvens og bjørnens hånd, han skal berge meg fra denne filisterens hånd.» Da sa Saul til David: «Gå! Herren være med deg.»
38Saul kledde David i sine egne krigsdrakter, satte en bronsehjelm på hodet hans og kledde ham i en brynje.
8Den dagen var det der en mann av Sauls tjenere som var holdt tilbake for Herrens ansikt. Han het Doeg, edomitten, og var øverst for Sauls gjetere.
9David sa til Ahimelek: Finnes det ikke her hos deg et spyd eller et sverd? For verken mitt sverd eller mine våpen tok jeg med meg, for kongens sak hastet.
10Presten sa: Sverdet til filisteren Goliat, han som du slo i Eladalen, det ligger her, svøpt i en kappe bak efoden. Vil du ta det for deg, så ta det; for her er det ikke noe annet enn det. David sa: Det finnes ikke maken til det. Gi det til meg.
40Han tok staven sin i hånden, valgte seg fem glatte steiner fra bekken, la dem i gjetersekken, i vesken sin. Slyngen hadde han i hånden, og han gikk fram mot filisteren.
41Filisteren kom nærmere og nærmere mot David, og skjoldbæreren gikk foran ham.
13Da sa David til mennene sine: Spenn sverdet på hver mann! De spente sverdet på, også David spente sverdet på. Omkring fire hundre mann fulgte etter David, mens to hundre ble igjen ved utstyret.
48Da filisteren reiste seg og gikk fram og nærmet seg David, skyndte David seg, løp fram mot slaglinjen for å møte filisteren.
49David stakk hånden i vesken, tok fram en stein, skjøt den med slyngen og traff filisteren i pannen. Steinen sank inn i pannen hans, og han falt med ansiktet mot jorden.
50Slik seiret David over filisteren med slynge og stein. Han slo filisteren og drepte ham. Det var ikke noe sverd i Davids hånd.
51Så løp David fram, stilte seg over filisteren, tok sverdet hans, dro det ut av sliren, gjorde ende på ham og hogg hodet av ham med det. Da filisterne så at helten deres var død, flyktet de.
54David tok filisterens hode og brakte det til Jerusalem, men våpnene hans la han i teltet sitt.
55Da Saul så David gå ut for å møte filisteren, spurte han Abner, hærføreren: «Hvem er denne gutten sønn av, Abner?» Abner svarte: «Så sant du lever, konge, jeg vet det ikke.»
19Saul og de og alle israelittene var i Eladalen og kjempet mot filisterne.
20David sto tidlig opp om morgenen, overlot flokken til en vokter, tok det han skulle og gikk av sted slik Isai hadde sagt. Han kom til vognborgen idet hæren dro ut i slagoppstilling og hevet krigsropet.
21Israel og filisterne hadde stilt opp slaglinje mot slaglinje.
22David satte fra seg utstyret hos forsyningsvakten, sprang til slaglinjen, kom fram og spurte brødrene sine hvordan det stod til.
23Mens han snakket med dem, kom utfordreren fram, filisteren Goliat fra Gat, opp fra filisternes slaglinjer. Han sa de samme ordene som før, og David hørte det.
4Da sa Saul til våpenbæreren sin: «Dra sverdet ditt og stikk meg i hjel med det, så ikke disse uomskårne kommer og gjennomborer meg og mishandler meg.» Men våpenbæreren ville ikke, for han var svært redd. Da tok Saul sverdet og kastet seg over det.
4Jonatan tok av seg kappen som han hadde på, og ga den til David, også drakten sin, ja, sverdet, buen og beltet.
5David dro ut og hadde framgang i alt Saul sendte ham til. Saul satte ham over krigsmennene, og han ble godt likt av hele folket og også av Sauls tjenere.
45Da sa David til filisteren: «Du kommer mot meg med sverd og spyd og kastepil, men jeg kommer mot deg i navnet til Herren, Allhærs Gud, Israels hærers Gud, som du har hånet.
26Da sa David til mennene som sto hos ham: «Hva skal gjøres med den mannen som feller denne filisteren og tar skammen bort fra Israel? For hvem er denne uomskårne filisteren siden han våger å håne den levende Guds hær?»
5På hodet hadde han en bronsehjelm, og han var kledd i en skjellbrynje. Brynjen veide fem tusen sekel bronse.
6På leggene hadde han bronseleggskinner, og et kastespyd av bronse hang mellom skuldrene hans.
7Skaftet på spydet hans var som en veverbom, og spydspissen veide seks hundre sekel jern. Skjoldbæreren gikk foran ham.
4Saul sa til våpenbæreren sin: «Dra sverdet ditt og støt meg ned med det, så ikke disse uomskårne kommer og mishandler meg.» Men våpenbæreren ville ikke, for han var svært redd. Da tok Saul sverdet og kastet seg over det.
11Saul kastet spydet og sa: «Jeg skal spidde David til veggen.» Men David vek unna for ham to ganger.
57Da David kom tilbake etter at han hadde felt filisteren, tok Abner ham med og førte ham fram for Saul, med filisterens hode i hånden.
11Herren fri meg fra å rekke ut hånden mot Herrens salvede. Ta nå spydet ved hodegjerdet hans og vannkrukken, så går vi.
1David sa til seg selv: Nå kommer jeg til å miste livet en dag for Sauls hånd. Det er ikke noe bedre for meg enn å flykte til filisterlandet. Da vil Saul gi opp å lete mer etter meg i hele Israels område, og jeg skal slippe unna hans hånd.
2Da spurte David Herren: «Skal jeg gå og slå disse filisterne?» Herren sa til David: «Gå, slå filisterne og redd Kegila.»
10Han spurte Herren til råds for ham, ga ham proviant og ga ham også Goliats, filisterens, sverd.
15David gikk fram og tilbake fra Saul for å gjete sin fars flokker i Betlehem.
4Han kom til saueinnhegningene ved veien; der var det en hule, og Saul gikk inn for å gjøre sitt fornødne. Men David og mennene hans satt innerst i hulen.
5Da sa Davids menn til ham: Se, dette er dagen da Herren sa til deg: Se, jeg gir din fiende i din hånd, og du kan gjøre med ham det som synes godt for deg. Da reiste David seg og skar i hemmelighet av fliken på Sauls kappe.
30Men David kunne ikke gå dit for å søke Gud, for han var redd for sverdet til Herrens engel.
24Sauls tjenere fortalte ham: «Slik talte David.»
25Saul sa: «Dette skal dere si til David: Kongen ønsker ingen brudepris, bare hundre filisterforhuder, for å ta hevn på kongens fiender.» Saul tenkte å la David falle for filisternes hånd.
10Så stilte jeg meg over ham og drepte ham, for jeg visste at han ikke kunne leve etter at han var falt. Jeg tok kronen som var på hodet hans og armbåndet som var på armen hans, og jeg har brakt dem hit til min herre.
22David svarte: Se, her er kongens spyd. La en av tjenerne komme over og hente det.
1En dag sa Jonatan, Sauls sønn, til den unge mannen som bar våpnene hans: Kom, la oss gå over til filisternes forpost der borte på den andre siden. Men han sa ikke noe til sin far.
11Da Saul og hele Israel hørte filisterens ord, ble de forferdet og svært redde.