Apostlenes gjerninger 12:20
Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens.
Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem.
22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.
1 Men ved den samme Tid lagde Kong Herodes Haand paa Nogle af Menigheden for at mishandle dem.
2 Men han lod Jakob, Johannis Broder, henrette med Sværd.
3 Og der han saae, at det behagede Jøderne, blev han ved, og lod ogsaa Petrus gribe; — men det var de usyrede Brøds Dage. —
19 Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.
11 Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.
12 Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes Venner med hinanden; thi de vare for hinandens Fjender.
19 Men Herodias efterstræbte ham og vilde slaaet ham ihjel, og kunde ikke.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne.
21 Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste Høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjæstebud paa sin Fødselsdag,
22 og Herodias Datter kom ind, og dandsede og behagede Herodes og dem, som sadde med tilbords, sagde Kongen til Pigen: Bed mig om, hvad du vil, saa vil jeg give dig det.
26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.
27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
2 Da mødte den Ypperstepræst og de Fornemste af Jøderne for ham imod Paulus, og anholdt hos ham
3 og bade om den Gunst imod hiin, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa ham for at ihjelslaae ham paa Veien.
19 Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,
20 da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.
13 Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.
3 Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham.
6 Men da Herodes holdt sin Fødselsdag, dandsede Herodias Datter for dem, og hun behagede Herodes.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.
35 Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodis Palads.
7 Og der han fik at vide, at han hørte under Herodis Herredømme, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.
8 Men der Herodes saae Jesum, blev han meget glad; thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn af ham.
9 Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet.
6 Og Pharisæerne gik ud og holdt strax et Raad med de Herodianer mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.
3 Thi Herodes havde grebet Johannes, og bundet ham og lagt ham i Fængsel for Herodias, sin Broder Philips Hustrues, Skyld.
13 Men der nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenice til Cæsarea for at hilse Festus.
30 Og der han havde sagt dette, stod Kongen op, og Landshøvdingen og Berenice og de, som sadde med dem.
31 Og de gik til en Side, talede med hverandre og sagde: Dette Menneske gjør Intet, som fortjener Død eller Lænker.
31 Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel.
9 Og Herodes sagde: Johannes haver jeg ladet halshugge; men hvo er denne, om hvilken jeg hører Saadant? Og han søgte at (faae) ham at see.
2 Men der han var fremkaldet, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:
1 Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.
22 og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet,
12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
20 Men han sagde: Jøderne have overlagt med hinanden at bede dig, at du skal lade Paulus føre for Raadet imorgen, som om de vilde nøiere forhøre ham.
6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
8 Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.
7 Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
15 imod hvilken de Ypperstepræster og de Ældste af Jøderne mødte, da jeg var i Jerusalem, og begjærede Straf over ham,
20 Men der vare nogle Grækere af dem, som vare komne op for at tilbede paa Høitiden.
11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
17 Thi Herodes havde udsendt Nogle, og grebet Johannes og bundet ham i Fængsel for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld; thi han havde taget hende tilægte.
12 Og Hiram drog ud af Tyrus for at besee de Stæder, som Salomo havde givet ham, og de syntes ham ikke (at være) rette.
21 Og Jesus gik bort derfra og drog hen til Tyri og Sidons Egne.
21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig;
7 Men Herodes, den Fjerdingsfyrste, hørte alt det, som han gjorde; og han var i Uvished, fordi der sagdes af Nogle, at Johannes var opvakt fra de Døde;