Apostlenes gjerninger 12:20

Original Norsk Bibel 1866

Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 27:17 : 17 Juda og Israels Lande, de vare dine Kræmmere; med Hvede af Minnith og Pannag og Honning og Olie og Balsam dreve de din Handel.
  • Esra 3:7 : 7 Og de gave dem, som huggede, og Tømmermændene Penge, og Mad og Drikke og Olie til dem af Zidon og Tyrus, at de skulde føre Cedertræer fra Libanon til Havet mod Japho, efter Cyri, Kongen af Persiens, Tilladelse til dem.
  • Ordsp 17:14 : 14 Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
  • Ordsp 20:18 : 18 Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
  • Ordsp 25:8 : 8 Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
  • Fork 10:4 : 4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.
  • Jes 23:1-4 : 1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem. 2 I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig, 3 og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad. 4 Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer.
  • Jes 27:4-5 : 4 Jeg haver ikke Vrede, (men) hvo vil sætte Torne (og) Riis imod mig i Krigen? da vil jeg falde ind paa dem og opbrænde dem tillige. 5 Eller (om) Nogen vil tage fat paa min Styrke, lad ham (heller) gjøre Fred med mig, (ja) lad ham gjøre Fred med mig.
  • 1 Mos 10:15 : 15 Og Canaan avlede Zidon, sin Førstefødte, og Heth,
  • 1 Mos 10:19 : 19 Og de Cananiters Grændse var fra Zidon, der man kommer til Gerar, indtil Assa, (og) der man kommer til Sodoma og Gomorra og Adma og Zeboim, indtil Lasa.
  • Jos 19:29 : 29 Og Landemærket vender om mod Rama og indtil den faste Stad Tyrus; og Landemærket vender om til Hosa, og dets Udgang er ved Havet, (og strækker sig) efter Snoren til Achsib.
  • 1 Kong 5:9-9 : 9 Mine Tjenere skulle føre (dem) ned fra Libanon til Havet, og jeg vil lade lægge dem i Flaader paa Havet, indtil det Sted, som du sender til mig om, og jeg vil der lade skille dem ad, og du, du skal lade ophente (dem); men du skal gjøre min Villie, at give Mad for mit Huus. 10 Saa gav Hiram Salomo Cedertræer og Fyrretræer efter al hans Villie. 11 Og Salomo gav Hiram tyve tusinde Cor Hvede til Spise for hans Huus, og tyve Cor stødt Olie; saa gav Salomo Hiram fra Aar til Aar.
  • 2 Krøn 2:10 : 10 Og see, jeg vil give Huggerne, (ja) dine Tjenere, som hugge Træerne, tyve tusinde Cor stødt Hvede og tyve tusinde Cor Byg og tyve tusinde Bath Viin og tyve tusinde Bath Olie.
  • 2 Krøn 2:15 : 15 Saa sende nu min Herre Hveden og Bygget, Olien og Vinen til sine Tjenere, som han haver sagt.
  • Hos 2:8-9 : 8 Og hun, hun vidste ikke, at jeg, jeg haver givet hende Kornet og Mosten og Olien; og jeg haver givet hende meget Sølv og Guld, (som) de brugte Baal (til Ære). 9 Derfor vil jeg komme igjen og tage mit Korn igjen paa sin Tid, og min Most paa sin bestemte Tid, og jeg vil borttage min Uld og min Hør, (som hun havde) at skjule sin Blusel med.
  • Amos 4:6-9 : 6 Derfor haver jeg, jeg ogsaa givet eder rene Tænder i alle eders Stæder, og Mangel paa Brød i alle eders Steder; dog omvende I eder ikke til mig, siger Herren. 7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør. 8 Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 9 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn, eders Havers og eders Viingaardes og eders Figentræers og eders Oliegaardes mange (Frugter) aad Kaalormen; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
  • Hag 1:8-9 : 8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren. 9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus. 10 Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde. 11 Thi jeg haver kaldet Tørhed over Jorden og over Bjergene og over Kornet og over Mosten og over Olien og over det, som Jorden skulde udgive (af sig), og over Folket og over Fæet og over alt Hænders Arbeide.
  • Hag 2:16-17 : 16 Førend disse Ting skede, (naar Nogen da) kom til Kornhoben, (hvor der skulde være) tyve (Maader), da var der (ikkun) ti, kom han til Persen, for at øse halvtredsindstyve (Spand) af et Persekar, da var der (ikkun) tyve. 17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.
  • Matt 11:21-22 : 21 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske. 22 Dog, jeg siger eder: Det skal gaae Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder.
  • Luk 14:31-32 : 31 Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde? 32 Men kan han det ikke, udskikker han Sendebud, medens hiin endnu er langt borte, og handler om Fred.
  • Luk 16:8 : 8 Og Herren prisede den uretfærdige Huusholder, at han gjorde snildeligen; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn i deres Slægt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 75%

    21 Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem.

    22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.

  • 73%

    1 Men ved den samme Tid lagde Kong Herodes Haand paa Nogle af Menigheden for at mishandle dem.

    2 Men han lod Jakob, Johannis Broder, henrette med Sværd.

    3 Og der han saae, at det behagede Jøderne, blev han ved, og lod ogsaa Petrus gribe; — men det var de usyrede Brøds Dage. —

  • 19 Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der.

  • 72%

    11 Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.

    12 Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes Venner med hinanden; thi de vare for hinandens Fjender.

  • 70%

    19 Men Herodias efterstræbte ham og vilde slaaet ham ihjel, og kunde ikke.

    20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt ham i Agt, og naar han havde hørt ham, gjorde han meget deraf og hørte ham gjerne.

    21 Og da der kom en beleilig Dag, der Herodes gjorde sine Store og de øverste Høvedsmænd og de Ypperste i Galilæa et Gjæstebud paa sin Fødselsdag,

    22 og Herodias Datter kom ind, og dandsede og behagede Herodes og dem, som sadde med tilbords, sagde Kongen til Pigen: Bed mig om, hvad du vil, saa vil jeg give dig det.

  • 70%

    26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.

    27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,

  • 69%

    2 Da mødte den Ypperstepræst og de Fornemste af Jøderne for ham imod Paulus, og anholdt hos ham

    3 og bade om den Gunst imod hiin, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa ham for at ihjelslaae ham paa Veien.

  • 68%

    19 Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,

    20 da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.

  • 13 Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.

  • 3 Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham.

  • 67%

    6 Men da Herodes holdt sin Fødselsdag, dandsede Herodias Datter for dem, og hun behagede Herodes.

    7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.

  • 35 Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodis Palads.

  • 67%

    7 Og der han fik at vide, at han hørte under Herodis Herredømme, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.

    8 Men der Herodes saae Jesum, blev han meget glad; thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn af ham.

    9 Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet.

  • 6 Og Pharisæerne gik ud og holdt strax et Raad med de Herodianer mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.

  • 3 Thi Herodes havde grebet Johannes, og bundet ham og lagt ham i Fængsel for Herodias, sin Broder Philips Hustrues, Skyld.

  • 13 Men der nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenice til Cæsarea for at hilse Festus.

  • 66%

    30 Og der han havde sagt dette, stod Kongen op, og Landshøvdingen og Berenice og de, som sadde med dem.

    31 Og de gik til en Side, talede med hverandre og sagde: Dette Menneske gjør Intet, som fortjener Død eller Lænker.

  • 31 Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel.

  • 9 Og Herodes sagde: Johannes haver jeg ladet halshugge; men hvo er denne, om hvilken jeg hører Saadant? Og han søgte at (faae) ham at see.

  • 2 Men der han var fremkaldet, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:

  • 1 Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.

  • 22 og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet,

  • 12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 20 Men han sagde: Jøderne have overlagt med hinanden at bede dig, at du skal lade Paulus føre for Raadet imorgen, som om de vilde nøiere forhøre ham.

  • 6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

  • 8 Men de forvirrede Folket og Stadens Øvrighed, som hørte dette.

  • 7 Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte af dem nøie Tiden, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.

  • 5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

  • 15 imod hvilken de Ypperstepræster og de Ældste af Jøderne mødte, da jeg var i Jerusalem, og begjærede Straf over ham,

  • 20 Men der vare nogle Grækere af dem, som vare komne op for at tilbede paa Høitiden.

  • 11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.

  • 17 Thi Herodes havde udsendt Nogle, og grebet Johannes og bundet ham i Fængsel for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld; thi han havde taget hende tilægte.

  • 12 Og Hiram drog ud af Tyrus for at besee de Stæder, som Salomo havde givet ham, og de syntes ham ikke (at være) rette.

  • 21 Og Jesus gik bort derfra og drog hen til Tyri og Sidons Egne.

  • 21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig;

  • 7 Men Herodes, den Fjerdingsfyrste, hørte alt det, som han gjorde; og han var i Uvished, fordi der sagdes af Nogle, at Johannes var opvakt fra de Døde;