Forkynneren 4:12
Og om Een vilde overvælde ham, kunde To staae imod ham; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke hasteligen.
Og om Een vilde overvælde ham, kunde To staae imod ham; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke hasteligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Der er En eenlig og ikke selv anden, og haver hverken Søn eller Broder, dog er der ingen Ende paa alt hans Arbeide, og hans Øine mættes ikke af Rigdom, og (han siger ikke): Hvem arbeider jeg til og lader min Sjæl fattes det Gode? dette er ogsaa Forfængelighed, og det er en ond Møie.
9 (Saa er jo) bedre To end Een; thi de have en god Løn af deres Arbeide.
10 Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham.
11 Ogsaa, naar To ligge (sammen), da have de Varme, men hvorledes kan Een alene blive varm?
3 Mon to kunne gaae tilsammen, om de ikke ere eens med hverandre?
13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd.
17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser.
24 Og dersom et Rige bliver splidagtigt mod sig selv, kan samme Rige ikke bestaae.
25 Og dersom et Huus bliver splidagtigt mod sig selv, kan samme Huus ikke bestaae.
19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
29 Disse tre (Ting) have en god Gang, og fire gaae vel:
11 Naar Mænd trættes tilsammen, en med en anden, og den enes Hustru kommer nær til, at udfrie sin Mand af hans Haand, som slaaer ham, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i hans Blusel,
3 Ja, (den haver) bedre end de begge, som endnu ikke haver været til, som ikke saae den onde Gjerning, der gjøres under Solen.
52 Thi nu herefter skulle Fem være splidagtige i eet Huus, Tre imod To, og To imod Tre.
15 Der skal ikke eet Vidne opstaae imod Nogen for nogen Misgjerning eller for nogen Synd, i hvad Synd Nogen haver syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes.
16 Men hører han ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at hele Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund.
24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
21 Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:
17 En Ven elsker altid, og en Broder fødes (til Hjælp) i Nød.
18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.
6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.
22 Men naar en Stærkere end han kommer over ham og overvinder ham, da borttager han hans fulde Harnisk, som han forlod sig paa, og uddeler hans Rov.
14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
5 En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
6 Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
6 Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
17 Jern kan skjærpe Jern, og en Mand kan skjærpe sin Næstes Ansigt.
4 De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke.
31 Og den Stærke skal blive til Blaar, og hans Gjerning til en Gnist, og de skulle begge brænde tillige, og der skal Ingen være, som udslukker.
10 Er du efterladen paa Nøds Dag, (da) er din Kraft ringe.
8 og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.
9 Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.
22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
6 medens Sølvsnoren endnu ikke borttages, og Guldskaalen sønderstødes, og Krukken sønderbrydes ved Kilden, og Hjulet sønderstødes ved Brønden,
31 Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
14 Der var en liden Stad, og faa Folk i den, og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Bolværker om den;
3 Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
4 Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
15 Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,
12 Mon (noget) Jern kan bryde Jern fra Norden og Kobber?
18 Disse tre (Ting) ere mig for underlige, og (der ere) fire (Ting), som jeg ikke veed:
14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.
16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
15 Jeg saae alle dem, som leve, som vandre under Solen, (at de holdt sig) til den Søn, der, som den Anden (efter Kongen), skulde staae i hans Sted.
1 Jeg kommer denne tredie Gang til eder. Ved to eller tre Vidners Mund skal enhver Sag stadfæstes.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.