1 Mosebok 1:16
Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne.
Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt.
19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag.
20 Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.
21 Og Gud skabte de store Hvalfiske og allehaande levende og rørende Dyr, som Vandet udgav mangfoldigen efter sit Slags, og allehaande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.
22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden.
23 Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag.
13 Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredie Dag.
14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar.
15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa.
1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene.
3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys.
4 Og Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket.
5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag.
6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.
7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa.
8 Og Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev Morgen, anden Dag.
9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa.
10 Og Gud kaldte det Tørre Jord, og Vandenes Forsamling kaldte han Hav; og Gud saae, at det var godt.
11 Og Gud sagde: Jorden udgive Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skede saa.
4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,
3 Lover ham, Sol og Maane, lover ham, alle lyse Stjerner!
35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gjerning.
7 han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig,
8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig,
9 Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig;
16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.
27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem.
1 Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
3 Alle Ting ere ved det blevne til; og uden det er ikke end een eneste (Ting) bleven til (af det), som er bleven til.
41 Een er Solens Glands, og en anden Maanens Glands, og en anden Stjernernes Glands; thi een Stjerne overgaaer den anden i Klarhed.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
7 der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)?
19 Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa, som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter;
10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.
19 og at du ikke skulde opløfte dine Øine til Himmelen, og du skulde see Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og du skulde tilskyndes at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud haver uddeelt til alle Folkene under den ganske Himmel.
9 som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,
10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.