Jesaja 32:5

Original Norsk Bibel 1866

En Daare skal ikke ydermere kaldes rund, og en Karrig ei kaldes rig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 5:20 : 20 Vee dem, som sige om det Onde Godt, og om det Gode Ondt, som gjøre Mørke til Lys, og Lys til Mørke, som gjøre Bittert til Sødt, og Sødt til Bittert!
  • Mal 3:18 : 18 Da skulle I vende om og see, (hvad Forskjel der er) imellem en Retfærdig og en Ugudelig, imellem En, som tjener Gud, (og) En, som ikke tjener ham.
  • 1 Sam 25:3-8 : 3 Og Mandens Navn var Nabal, og hans Hustrues Navn Abigail; og Qvinden var af god Forstand og deilig af Skikkelse, men Manden var haard og ond i sine Gjerninger, og han var en Calebiter. 4 Men David hørte i Ørken, at Nabal klippede sine Faar. 5 Da udsendte David ti unge Karle, og David sagde til de unge Karle: Gaaer op til Carmel, og naar I komme til Nabal, da hilser ham i mit Navn. 6 Og siger saaledes: Lev (vel)! Fred være med dig, og Fred være med dit Huus, og Fred med alt det, du haver! 7 Og jeg har nu hørt, at du haver dem, som klippe; nu, de Hyrder, som du haver, have været med os, vi have ikke forhaanet dem, og der savnedes ikke Noget af dem alle de Dage, de vare i Carmel. 8 Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.
  • 1 Sam 25:25 : 25 Min Herre, Kjære, sætte ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenesteqvinde, saae ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt.
  • Sal 15:4 : 4 den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;
  • Ordsp 23:6-8 : 6 Æd ikke Brød hos (En, der haver) et ondt Øie, og hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad). 7 Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig. 8 Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    6Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gjør Uret, at komme Hykleri afsted og at tale Vildfarelse imod Herren, at lade en hungrig Sjæl blive tom og lade en tørstig fattes Drik.

    7Og (alle) en Karrigs Redskaber ere onde; han beraader sig paa skjændelige Ting til at fordærve de Elendige med falske Ord, og (at forvende) Retten, naar den Fattige taler.

    8Men en Rund raadslaaer om (idel) Rundhed, og han skal bestaae formedelst (sin megen) Rundhed.

  • 4Og deres Hjerte, som hastede (formeget), skal forstaae Kundskab, og de Læspendes Tunge skal haste til at tale (heel) forstaaelige (Ord).

  • 3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 4den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;

  • 21En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.

  • 26Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.

  • 16Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 7Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.

  • 12Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,

  • 67%

    30En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.

    31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

    32En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.

  • 18Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.

  • 17Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 7De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.

  • 15Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.

  • 3Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.

  • 67%

    4En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.

    5Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 8Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.

  • 1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 7Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

  • 10Bliver en Ugudelig benaadet, da lærer han (dog) ikke Retfærdighed; han gjør Uret i Rettens Land og seer ikke til Herrens Høihed.

  • 24En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.

  • 5En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.

  • 24Hvo, som siger til en Ugudelig: Du er retfærdig, ham skulle Folkene forbande, Folkene skulle blive (saare) vrede paa ham.

  • 2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 7En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.

  • 20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • 21som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.

  • 27En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.

  • 5Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.

  • 31Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 25En Sjæl, som velsigner, skal blive fed, og den, som vander, den skal og blive (som) en tidlig Regn.

  • 16En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.

  • 6Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.

  • 16Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 27Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.

  • 27En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.

  • 6Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 18Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?

  • 17Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.

  • 26Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.

  • 11Der skal rystes Gløder over dem; han skal lade dem falde ned i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle opstaae igjen.

  • 30paa det et Menneske, som er en Øienskalk, skal ikke regjere, at der skulle ikke være Snarer for Folket.

  • 14De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.