Dommernes bok 3:9
Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, Kenas Søn, Calebs Broder, (som var) yngre end han.
Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, Kenas Søn, Calebs Broder, (som var) yngre end han.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig; og Herren gav Cusan-Risathaim, Kongen af Mesopotamien, udi hans Haand; og hans Haand var stærk over Cusan-Risathaim.
11Og Landet hvilede fyrretyve Aar; og Othniel, Kenas Søn, døde.
15Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste dem en Frelser, Ehud, Geræ Søn, en Benjaminit, en Mand, som var keithaandet; og Israels Børn sendte Eglon, de Moabiters Konge, Skjenk ved hans Haand.
13Da indtog Othniel, Kenas Søn, Calebs Broder, (som var) yngre end han, den; og han gav ham Achsa, sin Datter, til Hustru.
17Saa indtog Othniel, Kenas Søn, (som var) Calebs Broder, den; og han gav ham sin Datter Achsa til Hustru.
6Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.
7Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,
8da sendte Herren en Mand, en Prophet, til Israels Børn, og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg førte eder op af Ægypten og udførte eder af Tjeneres Huus.
8Da optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Cusan-Risathaims, Kongen af Mesopotamiens, Haand; og Israels Børn tjente Cusan-Risathaim otte Aar.
13Og Kenas Sønner vare: Othniel og Seraja; og Othniels Sønner vare: Chathath (og Meonothai).
11Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne,
12og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand.
16Og Herren opreiste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
6for Juda Stamme, Caleb, Jephunne Søn;
3Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar.
27Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.
18Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
8Der Jakob var kommen i Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem boe paa dette Sted.
9Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
10Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren, og tjente de Baalim og Astharoth; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.
11Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.
20Og de gave Caleb Hebron, saasom Mose havde sagt; og han fordrev derfra de tre Anaks Sønner.
8Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand.
5Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap frie for at være under de Syrers Magt; og Israels Børn boede i deres Pauluner som tilforn.
36uden Caleb, Jephunne Søn, han skal see det, og ham vil jeg give det Land, som han haver traadt paa, og hans Børn, fordi han haver fuldkommeligen efterfulgt Herren.
6Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
1Og det skede efter Josvæ Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod (de øvrige) Cananiter, til at stride imod dem?
2Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand.
6Og Judæ Børn gik frem til Josva i Gilgal, og Caleb, Jephunne den Kenisiters Søn, sagde til ham: Du, du veed det Ord, som Herren talede til Mose, den Guds Mand, paa mine og paa dine Vegne i Kades-Barnea.
13Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
12undtagen Caleb, Jephunne, den Kenisiters, Søn, og Josva, Nuns Søn; thi de have fuldkommeligen efterfulgt Herren.
17— da min Fader har ført Krig for eders Skyld, og haver sat sig i Livsfare og friet eder af de Midianiters Haand;
9Og nu, see, Israels Børns Skrig er kommet for mig, og jeg haver ogsaa seet den Trængsel, hvormed Ægypterne trænge dem.
14Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.
22Da sagde hver Mand i Israel til Gideon: Hersk over os, baade du og din Søn, og din Søns Søn, efterdi du haver frelst os af de Midianiters Haand.
10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
14Og Caleb fordrev derfra de tre Anaks Sønner: Sesai og Ahiman og Talmai, Anaks Sønner.
3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.
14Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig?
15Og han sagde til ham: (Hør) mig, Herre! hvormed skal jeg frelse Israel? see, min Slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den Yngste i min Faders Huus.
2Og Jephthah sagde til dem: Jeg og mit Folk havde en saare (stor) Trætte med Ammons Børn; og jeg kaldte ad eder, men I frelste mig ikke af deres Haand.
9Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.
34Og Israels Børn kom ikke Herren deres Gud ihu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.
2Og Herren sagde til Gideon: Folket er flere, som er med dig, end at jeg skulde give Midianiterne i deres Haand, at Israel ikke skal rose sig imod mig og sige: Min Haand haver frelst mig.
31Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Philisterne, sex hundrede Mænd, med en Oxestav; og han frelste ogsaa Israel.